Monsters Inside: The 24 Faces of Billy Milligan

Hvad handler serien om?

Monsters Inside: The 24 Faces of Billy Milligan er en Netflix true crime-dokumentarserie, der dykker ned i en af de mest opsigtsvækkende og kontroversielle retssager i amerikansk retshistorie. Serien handler om William Stanley Milligan — bedre kendt som Billy Milligan — en ung mand fra Ohio, der i slutningen af 1970'erne blev anklaget for en serie voldtægter og røverier i Columbus, Ohio, og som siden endte med at blive frifundet for alle anklager med henvisning til sindssygdom. Begrundelsen: at Billy Milligan angiveligt havde 24 forskellige personligheder, og at det ikke var hans primære personlighed, der begik forbrydelserne.

De fire episoder kombinerer arkivmateriale, ekspertinterviews og vidnesbyrd fra folk tæt på sagen for at afdække ikke blot gerningsmanden og hans diagnose, men også de ofre, der i årtier har befundet sig i skyggen af den fascination, som Milligans psykologiske profil har afstedkommet.

Sagen bag dokumentaren

I 1977 begår Billy Milligan en række seksuelle overfald og røverier mod unge kvinder nær Ohio State University i Columbus, Ohio. Ofrene er tre unge kvinder, og sagen er brutal og traumatiserende for de implicerede. Da Milligan arresteres og stilles for retten, tager sagen en dramatisk drejning: hans forsvarere argumenterer for, at Milligan lider af det, man i dag kalder dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) — dengang bedre kendt som multipel personlighedsforstyrrelse.

Milligans psykiatere vidner om, at han huser op til 24 distinkte personligheder med egne navne, aldre, køn og personlighedstræk. Forsvaret argumenterer for, at det var andre af disse personligheder — ikke Billy selv — der udførte overfaldene, og at han derfor ikke kan holdes strafferetsligt ansvarlig.

I december 1978 ender sagen med en historisk dom: Billy Milligan frifindes for alle anklager med begrundelsen not guilty by reason of insanity. Det er første gang i amerikansk retshistorie, at en person frifindes for voldtægt med dissociativ identitetsforstyrrelse som begrundelse. I stedet for fængsel idømmes Milligan tvangsindlæggelse på en psykiatrisk institution, hvor han tilbringer en årrække.

Sagen bliver i de følgende årtier genstand for intens mediedækning og populærkulturel interesse — ikke mindst da forfatter Daniel Keyes i 1981 udgiver bogen The Minds of Billy Milligan, der internationaleret den morbide fascination for manden med de mange ansigter. Milligan lever resten af sit liv i en gråzone mellem juridisk frihed og psykiatrisk overvågning. Han dør i december 2014, 59 år gammel, efter årelang sygdom.

Produktionen

Serien er instrueret af den franske filminstruktør Olivier Megaton, der er bedst kendt fra actionfilmverdenen — herunder instruktørjobbet på Taken 2 og Taken 3. Hans valg af Monsters Inside som dokumentarprojekt markerer en markant stilskifte og har i sig selv vakt opmærksomhed i filmmiljøet.

De fire episoder trækker på et bredt kildemateriale: interviews med mennesker, der kendte Milligan personligt, juridiske eksperter, psykiatere og — afgørende — stemmer fra ofrenes side, som serien forsøger at bringe frem i lyset. Produktionen giver plads til den kritiske diskussion om, hvorvidt Milligans diagnose var reel, opdigtet eller i det mindste bekvem, og om retssystemet svigtede ofrene ved at lade spektaklet om gerningsmanden overskygge deres lidelser.

Netflix har med serien positioneret sig i en voksende genre af psykologisk funderede true crime-dokumentarer, der ikke blot kortlægger forbrydelsen, men stiller spørgsmål ved systemets reaktion.

Modtagelse

Serien modtog en blandet, men engageret modtagelse, da den udkom på Netflix i september 2021. Mange seere og anmeldere roste produktionens ambition om at belyse sagen fra ofrets perspektiv og ikke blot ende i en fascineret portrættering af gerningsmanden — en fejl, mange true crime-produktioner historisk set har begået.

Kritikken gik omvendt på, at serien trods sine intentioner alligevel ender med at bidrage til mystificeringen af Milligan og hans 24 personligheder. Selve serietitlen — The 24 Faces of Billy Milligan — er for nogle et signal om, at det trods alt er spektaklet, der sælger.

Psykologer og retsmedicinske eksperter har i forlængelse af seriens udgivelse genoptaget debatten om validiteten af DID-diagnosen i en retlig kontekst, og om den slags frikendelses-domme reelt tjener retfærdighedens interesser. Serien er ikke uvæsentlig i den sammenhæng: den dokumenterer, at de tre kvinder, der blev overfaldet, i mange år oplevede at blive overset i den offentlige fortælling om sagen.

Sagen i dag

Billy Milligan er død, og sagen er formelt afsluttet for længe siden. Men Monsters Inside understreger, at de spørgsmål, sagen rejste, langtfra er besvaret. Kan en person med dissociativ identitetsforstyrrelse retfærdigvis frifindes for alvorlige forbrydelser? Hvem bærer ansvaret, når en person handler under kontrol af en alternativ personlighed — og er det overhovedet en meningsfuld juridisk konstruktion?

Samtidig sætter serien fokus på ofres rettigheder og synlighed i true crime-genren som sådan — en debat, der er blevet stadig mere central i takt med genrens eksplosive vækst. Sagen om Billy Milligan er ikke bare en psykologisk kuriositet: den er en lakmusprøve på, hvad retssystemet stiller op, når virkelighed og psykiatrisk kompleksitet kolliderer.

For dem, der ønsker at forstå en af de mest usædvanlige retssager i nyere amerikansk historie, er Monsters Inside: The 24 Faces of Billy Milligan et uomgængeligt, om end ikke uproblematisk, udgangspunkt.