The Devil Next Door

Hvad handler serien om?

The Devil Next Door er en israelsk-produceret Netflix-dokumentarserie i fem episoder, der fortæller historien om John Demjanjuk — en tilsyneladende ufarlig pensioneret bilfabriksarbeider fra forstaden til Cleveland, Ohio, der i årtier var centrum for en af de mest oprivende og juridisk komplekse krigsforbrydersager i historien. Serien stiller det spørgsmål, der hjemsøgte to kontinenter i næsten fire årtier: Var denne stille nabo og familiefar i virkeligheden 'Ivan den Grusomme' — den berøgtede nazistiske vogter ved udryddelseslejren Treblinka, der ifølge overlevende vidner torterede og myrdede fanger med sadistisk nydelse?

Dokumentarserien veksler mellem arkivoptagelser fra de dramatiske retssager, interviews med overlevende fra Holocaust, Demjanjuks egne familiemedlemmer og juridiske eksperter. Den er usædvanlig ved ikke blot at fremlægge en forbrydelse og dens gerningsmand, men ved at tage den moralske og juridiske kompleksitet af mistaken identity alvorligt — og ved at tvinge seeren til at konfrontere, hvad det vil sige at bære vidnesbyrd om det uudsigelige.

Sagen bag dokumentaren

John Demjanjuk blev født som Ivan Mykolaiovych Demjanjuk den 3. april 1920 i en landsby i Sovjetukraine. Under Anden Verdenskrig blev han taget til fange af tyske styrker og rekrutteret — eller tvangsrekrutteret, som hans forsvar hævdede — til at tjene som vogter i de nazistiske udryddelseslejre. Efter krigens afslutning emigrerede han til USA som displaced person, bosatte sig i Cleveland og arbejdede i årtier som montagearbejder på en Ford-fabrik.

I 1970'erne begyndte amerikanske myndigheder at undersøge ham, efter at Holocaust-overlevende identificerede ham på fotografier som 'Ivan den Grusomme' fra Treblinka — en mand, der angiveligt med egne hænder betjente gaskammernes motorer og udøvede brutal vold mod de fanger, der ventede på deres død. I 1986 blev han udleveret til Israel.

Retssagen i Israel var dramatisk og dybt følelsesladet. Overlevende vidner afgav vidnesbyrd om de grusomheder, de havde oplevet, og pegede direkte på Demjanjuk i retssalen. I 1988 dømte en israelsk domstol ham til døden — kun den anden dødsstraf nogensinde afsagt i Israel, den første siden Adolf Eichmanns henrettelse i 1962.

Men så skete det uventede. Dokumenter fra de nu åbnede sovjetiske arkiver tydede på, at 'Ivan den Grusomme' fra Treblinka muligvis var en anden mand ved navn Ivan Marchenko. I 1993 omstødte Israels højesteret dødsdommen og løslod Demjanjuk. Han vendte hjem til Ohio.

Det var imidlertid ikke enden. Tyske myndigheder åbnede en ny sag — denne gang ikke om Treblinka, men om udryddelseslejren Sobibor, hvor Demjanjuk ifølge de samme dokumenter fra Sovjet-arkiverne havde tjent som vogter. I 2011 dømte en domstol i München ham som medskyldig i mordet på 28.060 jøder og idømte ham fem års fængsel. Demjanjuk ankede dommen, men nåede aldrig at se udfaldet: han døde den 17. marts 2012 på et plejehjem i Bayern.

Fordi han døde under anke, er den tyske dom formelt aldrig retskraftig. Ifølge tysk ret betragtes han dermed som ikke-dømt.

Produktionen

Serien er instrueret af de israelske dokumentarfilmskabere Yossi Bloch og Daniel Sivan, der er kendt for at arbejde med historisk belastede og etisk komplekse emner. De har i arbejdet med serien fået adgang til et imponerende arkivmateriale: optagelser fra de israelske retssager, historiske dokumenter, hjemmevideoer fra Demjanjuks familie og interviews med personer, der var direkte involveret i sagen — herunder Holocaust-overlevende, anklagere, forsvarsadvokater og Demjanjuks egne efterkommere.

Et af seriens mest bemærkelsesværdige valg er, at den konsekvent giver plads til begge sider af identitetsspørgsmålet. Den lader overlevende vidner fortælle med usvækket overbevisning om, hvem de så i retssalen — og den lader samtidig de juridiske tvivlsspørgsmål stå uopløste. Screenrant beskriver serien som en 'riveting true crime mystery', der tør leve med sin egen usikkerhed.

Modtagelse

The Devil Next Door modtog generelt positive anmeldelser ved sin udgivelse den 4. november 2019. Kritikere fremhævede især seriens evne til at håndtere et ekstremt følelsesladet emne med både historisk præcision og menneskelig empati. Ord som 'haunting' og 'riveting' går igen i de engelsksprogede anmeldelser, og Mashable roste seriens vilje til at udforske den etiske og juridiske gråzone, sagen befinder sig i.

Den vigtigste kontrovers knytter sig ikke til produktionen selv, men til den underliggende sag: spørgsmålet om mistaken identity. Har overlevende vidner — traumatiserede mennesker, der forsøgte at identificere en mand efter årtier — peget på den forkerte person? Eller var Demjanjuk en skrupelløs krigsforbryder, der med rette blev stillet til ansvar? Serien løser ikke dette spørgsmål, og det er netop dens styrke.

En del af den internationale opmærksomhed fokuserede også på det historisk vigtige spørgsmål om, hvornår vidnesbyrd fra høj alder og traumatiserede overlevende kan bære en domfældelse — et spørgsmål, der rækker langt ud over denne ene sag. Politiken behandlede netop dette aspekt i sin omtale af sagen.

Sagen i dag

John Demjanjuk er død, og med ham er enhver mulighed for en endelig juridisk afklaring lukket. Den tyske dom fra 2011 er aldrig blevet retskraftig, og han betragtes formelt som uskyldig efter tysk ret. Hans familiemedlemmer har konsekvent fastholdt, at han var uskyldig, og at han var et offer for en fejlidentifikation orkestreret af overivrige anklagere og traumatiserede vidner.

For Holocaust-overlevende og deres efterkommere repræsenterer sagen noget andet: den er et vidnesbyrd om det næsten umulige i at opnå retfærdighed for forbrydelser af et sådant omfang, begået for så mange årtier siden. De 28.060 navngivne ofre fra Sobibor — og de langt større tal fra Treblinka — forbliver centrale i den historiske erindring, selv om den juridiske sag er stillet i bero.

The Devil Next Door minder os om, at true crime ikke altid ender med en klar dom og en lukket sag. Nogle gange er eftermælet det eneste retsopgør, der er muligt.