Voyeur

Hvad handler filmen om?

Voyeur er en dokumentarfilm, der fortæller historien om Gerald Foos, en motelejers årtier lange hemmelige overvågning af sine gæster, og om den prisvindende journalists forsøg på at omdanne bekendelsen til et journalistisk mesterværk. Filmen er ikke en traditionel true crime-fortælling om en opklaret mordgåde eller en dramatisk retssag. Den er noget langt mere uroligt: et portræt af voyeurisme, journalistisk etik og spørgsmålet om, hvornår en god historie er for god til at være sand.

I centrum står to mænd: Gerald Foos, den selvbekendende kigger fra Colorado, og Gay Talese, en af Amerikas mest berømte featurejournalister. Deres relation og de etiske problemer den afstedkommer er filmens egentlige omdrejningspunkt.

Sagen bag dokumentaren

Gerald Foos købte Manor House Motel i Aurora, Colorado, i slutningen af 1960erne. Ifølge hans egne udsagn gik han straks i gang med at modificere bygningen: han installerede specialdesignede ventiler i loftet over gæsteværelserne og anlagde en skjult observationsgang i loftrummet, hvorfra han i årevis angiveligt iagttog intetanende gæsters mest private øjeblikke.

Foos hævder, at overvågningen strakte sig over årtier. Han beskriver sig selv ikke blot som en pervers nysgerrig, men som en slags selvbestaltet observatør af menneskelig adfærd, der noterede sine iagttagelser i detaljerede dagbøger. Gæsterne på Manor House Motel var aldrig navngivne ofre i juridisk forstand. De beskrives udelukkende som anonyme hotelgæster, der aldrig vidste, at de var under observation.

Foos blev aldrig strafferetligt forfulgt eller dømt for voyeurismen. De tilgængelige kilder bekræfter ingen retssag, ingen dom og ingen fængselsstraf i forbindelse med de årtier lange krænkelser. Det gør sagen endnu mere ubehagelig: et massivt brud på privatlivets fred, der aldrig fik juridiske konsekvenser.

I 2016 kontaktede Foos den legendariske journalist Gay Talese og delte sine dagbøger og bekendelser med ham. Resultatet blev en stor reportage i The New Yorker og bogen The Voyeurs Motel. Men næppe var blækket tørt, før The Washington Post afslørede alvorlige faktuelle fejl og tidsmæssige uoverensstemmelser i Foos beretning, der satte spørgsmålstegn ved, om dele af historien overhovedet var sand.

Produktionen

Dokumentarfilmen er instrueret af Josh Koury og Myles Kane og havde premiere på Netflix den 1. december 2017. Den er ikke en episodisk serie, men en enkelt feature-dokumentar på cirka 95 minutter.

Koury og Kane fik usædvanlig tæt adgang til både Gerald Foos og Gay Talese, og det er netop denne adgang, der giver filmen sin nerve. Vi ser Talese arbejde, tvivle og forsvare sig selv. Vi ser Foos fortælle sin historie med en selvtilfredshed, der i sig selv er ubehagelig. Kameraet holder sig tæt på de to mænd og lader seeren danne sin egen mening om, hvem der manipulerer hvem.

Filmen stiller ikke blot spørgsmålet om Gerald Foos var en voyeur. Den stiller et langt mere ubehageligt spørgsmål: var Gay Talese villig til at se bort fra sandhedens krav for at fortælle en uimodståelig historie?

Modtagelse

Voyeur modtog blandede til positive anmeldelser ved sin premiere. På Rotten Tomatoes opnåede filmen en score på 79 procent, mens Metacritic placerede den på 59 ud af 100, et udtryk for en vis kritisk ambivalens.

The Guardian roste filmens uhyggelige atmosfære, men understregede, at det virkelig interessante ikke er Foos voyeurisme, men det etiske spørgsmål om Taleses journalistik. Denverite rapporterede om, hvordan Taleses nonfiction-bog blev diskrediteret efter de oversete uoverensstemmelser kom frem i lyset.

IndieWire var mere kritisk og mente, at filmen var så ivrig efter at fortælle en god historie, at den fortalte den forkerte. En præcis iagttagelse, der i virkeligheden også rammer Talese selv.

Det store paradoks er, at en dokumentar om journalistisk etik selv risikerer at begå de fejl, den beskriver: at lade en fascinerende fortæller løbe med historien uden tilstrækkelig kritisk distance.

Sagen i dag

Gerald Foos er aldrig blevet strafferetligt dømt for sin årtier lange overvågning af gæster på Manor House Motel. Motellet eksisterer ikke længere i sin oprindelige form. De hundredvis, måske tusindvis, af gæster, der ifølge Foos egne udsagn blev iagttaget uden samtykke, forbliver anonyme og uden juridisk oprejsning.

Gay Taleses omdømme led under sagen. Spørgsmålet om, hvad en journalist skylder sine læsere og sine kilder, forbliver ubesvaret og aktuelt.

Voyeur er dermed ikke blot en film om en mand med et hul i loftet. Det er en film om de systemer, journalistiske, kulturelle og juridiske, der kan give plads til årtiers ustraffet krænkelse, og om hvad der sker, når en god histories tiltrækningskraft overskygger spørgsmålet om sandhed.