Tage Pihl Rasmussen
Drabsmand i Mona-sagen, Hvidkilde, Fyn, 1964

Drabsmand i Mona-sagen, Hvidkilde, Fyn, 1964

Tage Pihl Rasmussen blev født den 10. oktober 1926 i Vester Åby på Sydfyn, Danmark. Han er i dansk kriminalhistorie primært kendt som gerningsmanden bag den såkaldte Mona-sag — en af de mest omtalte danske drabssager fra 1960'erne. Sagen fik sit navn efter offeret, den syv år gamle Mona Rasmussen, og den rystede det danske samfund dybt i sin samtid.
Ud over selve drabet i 1964 fremgår det af kilderne, at Tage Pihl Rasmussen efter sin løsladelse i 1977 på ny var involveret i en seksualforbrydelse i 1991. Hans baggrund ud over fødested og fødselsdato er ikke nærmere oplyst i de tilgængelige kilder.
I 1964 forgreb Tage Pihl Rasmussen sig seksuelt på den syv år gamle Mona Rasmussen, som derefter blev dræbt ved kvælning. Ifølge kilderne transporterede han herefter liget i bil og nedsænkede det i Nørresø på Fyn, hvor det forblev skjult i måneder, inden det blev fundet.
Tage Pihl Rasmussen født
Tage Pihl Rasmussen bliver født i Vester Åby på Sydfyn, Danmark.
Mona Rasmussen forsvinder
Den syv år gamle Mona Rasmussen forsvinder fra Hvidkilde på Fyn. Sagen vækker stor opmærksomhed i Danmark.
Liget fundet i Nørresø
Mona Rasmussens lig bliver fundet nedsænket i Nørresø på Fyn efter måneder med eftersøgning.
Tage Pihl Rasmussen anholdt
Tage Pihl Rasmussen bliver anholdt den 4. marts 1965 som mistænkt for drabet på Mona Rasmussen.
Dom: livsvarigt fængsel
Nævningetinget i Odense idømmer Tage Pihl Rasmussen livsvarigt fængsel for drab og sædelighedsforbrydelse mod den syv år gamle pige.
Højesteret stadfæster dommen
Højesteret stadfæster den livslange fængselsdom mod Tage Pihl Rasmussen i 1966.
Benådet og prøveløsladt
Tage Pihl Rasmussen bliver benådet og prøveløsladt efter at have afsonet 12 år af sin livstidsdom, i slutningen af 1977.
Ny seksualforbrydelse
En kilde nævner, at Tage Pihl Rasmussen i 1991 er involveret i endnu en seksualforbrydelse efter sin løsladelse.
Den aktive periode for den dokumenterede kriminalitet strækker sig fra 1964, hvor Mona-sagen finder sted, til 1991, hvor en kilde omtaler en ny seksualforbrydelse begået af Rasmussen efter hans løsladelse. Modus operandi i Mona-sagen kombinerede et seksuelt overgreb mod et barn med efterfølgende drab og skjuling af liget i vand — en metode der gjorde eftersøgningen langvarig og kompliceret.
Det eneste bekræftede drabsoffer i Mona-sagen er en syv år gammel pige fra Fyn. Offeret var et lille barn, og sagen er kategoriseret som et drab kombineret med en sædelighedsforbrydelse. Kontaktmønsteret op til forbrydelsen fremgår ikke entydigt af de tilgængelige kilder.
Sagen illustrerer en forbrydelse rettet mod et særligt sårbart offer — et lille barn — og den lange periode, hvor liget var skjult, betød, at familien og samfundet i måneder ikke kendte den endelige skæbne.
Efter Mona Rasmussens forsvinden i 1964 gik der adskillige måneder, inden liget blev fundet i Nørresø på Fyn. Efterforskningen førte frem til, at Tage Pihl Rasmussen blev anholdt den 4. marts 1965 — godt et år efter forbrydelsen fandt sted.
Sagen blev behandlet ved Nævningetinget i Odense, som den 15. oktober 1965 idømte Tage Pihl Rasmussen livsvarigt fængsel for drab og sædelighedsforbrydelse. Dommen blev efterfølgende stadfæstet af Højesteret i 1966. Den konkrete lovparagraf, der lå til grund for dommen, er ikke entydigt oplyst i de tilgængelige kilder.
Tage Pihl Rasmussen blev benådet og prøveløsladt i slutningen af 1977 efter at have afsonet 12 år af sin livstidsdom. Hans nuværende status — om han er i live eller afgået ved døden — fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Det bemærkes dog, at en kilde omtaler en ny seksualforbrydelse fra 1991, hvilket indikerer, at han var i live og på fri fod på dette tidspunkt.
En central kontroversi i Mona-sagen knytter sig til benådningen i 1977. At en mand, der var idømt livsvarigt fængsel for drab og seksuelt overgreb mod et barn, blev løsladt efter blot 12 år, rejste og rejser fortsat spørgsmål om strafudmåling og samfundets beskyttelse af potentielle fremtidige ofre. Den efterfølgende seksualforbrydelse i 1991, som kilderne nævner, har yderligere aktualiseret denne debat.
De tilgængelige kilder giver ikke udtømmende oplysninger om, hvorvidt der har været debat om efterforskningens forløb, om benådningsprocessen eller om mulige yderligere ofre. Den konkrete paragraf i dommen og detaljer om 1991-sagen er ligeledes ikke fuldt dokumenteret i det tilgængelige kildemateriale.
Sagen er dokumenteret og omtalt på KrimiNyt, som har publiceret en gennemgang af Mona-sagen under titlen Mona Rasmussen: Mysteriet, drabet i Hvidkilde og den omstridte dom. Artiklen behandler sagens forløb fra forsvindingen i 1964 til den omstridte benådning. Sagen er desuden registreret i den danske drabsdatabase drabssager.dk, som indeholder verificerede oplysninger om gerningsmand, offer og dom.