Peter Kronholm
Drabsmand i København, 1993 — idømt forvaring på ubestemt tid

Drabsmand i København, 1993 — idømt forvaring på ubestemt tid

Peter Kronholm er en dansk drabsmand, der i dansk kriminalhistorie er blevet kendt under aliasset Klædeskabsmorderen — et tilnavn, han har fået på baggrund af den måde, han skjulte sit offers lig på efter drabet i 1993. Hans sag er dokumenteret gennem retssager ved både Østre Landsret og Højesteret, og han betragtes som en af de danske gerningsmænd, der har fået en af de tungeste sanktioner i det danske retssystem: forvaring på ubestemt tid.
Oplysninger om Peter Kronholms baggrund, fødselsdato og opvækst fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Det er heller ikke dokumenteret, hvad hans liv så ud inden forbrydelsen i 1993. Det, der er verificeret, er den forbrydelse, der bragte ham for retten, og den retlige behandling, der fulgte i kølvandet på drabet.
Den 28. februar 1993 dræbte Peter Kronholm Annette Enevoldsen i Laksegade 20F i København. Ifølge de dokumenterede oplysninger slog han hende flere gange i hovedet med en hammer og stranglerede hende derefter. Efter drabet gemte han liget i et klædeskab på gerningsstedet — en detalje, der siden har givet ham hans kendte alias i den danske kriminalhistorie.
Drabet på Annette Enevoldsen
Peter Kronholm slår Annette Enevoldsen flere gange i hovedet med en hammer og stranglerer hende efterfølgende i Laksegade 20F i København. Liget gemmes i et klædeskab på adressen.
Anholdelse
Peter Kronholm anholdes kort efter drabet. Den præcise dato fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Dom ved Østre Landsret
Østre Landsret idømmer Peter Kronholm 15 års fængsel for mordet på Annette Enevoldsen ved et nævningeting.
Højesteret ændrer straffen til forvaring
Højesteret afsiger endelig dom og ændrer straffen til forvaring på ubestemt tid, hvilket vurderes nødvendigt af hensyn til samfundets sikkerhed.
Modus operandi i sagen er veldokumenteret: kombinationen af stumpt traume mod hovedet og efterfølgende strangulering peger på en overlagt og brutal udførelse af drabet. Det faktum, at liget blev gemt frem for straks opdaget, antyder, at Kronholm søgte at skjule forbrydelsen i en periode efter gerningen.
Kilderne nævner desuden en sagssammenfatning, der omtaler fire kvinder i forbindelse med sagen, men dette offerantal er ikke klart underbygget i de tilgængelige dokumenterede kilder, og kan derfor ikke bekræftes som et sikkert samlet tal. Det eneste bekræftede drabsoffer er Annette Enevoldsen.
Annette Enevoldsen er det eneste bekræftede drabsoffer i sagen mod Peter Kronholm. Yderligere demografiske oplysninger om offeret — herunder alder og relation til gerningsmanden — fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Det skal bemærkes, at kilderne antyder en mulig forbindelse til yderligere kvindelige ofre, men da dette ikke kan bekræftes entydigt ud fra det foreliggende kildemateriale, behandles det som et åbent spørgsmål snarere end et dokumenteret faktum.
Peter Kronholm blev anholdt kort efter drabet den 28. februar 1993, men den præcise anholdelsesdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Sagen blev behandlet ved Østre Landsret i 1994, hvor han ved et nævningeting blev idømt 15 års fængsel for mordet på Annette Enevoldsen.
Indsættelse under forvaringsdom
Peter Kronholm påbegynder afsoning af forvaringsdommen efter Højesterets afgørelse. Præcis dato for indsættelse fremgår ikke af kilderne.
Afslag på prøveudskrivelse
Peter Kronholm får endnu et afslag på prøveudskrivelse fra sin forvaringsdom og forbliver bag tremmer. Han omtales fortsat som indsat i nyere mediekilder.
Peter Kronholm sidder fortsat bag tremmer og afsoner sin forvaringsdom. Han har forsøgt at få prøveudskrivelse, men har fået afslag gentagne gange. Nyere mediedækning bekræfter, at han pr. de seneste tilgængelige oplysninger fortsat er indsat under forvaringsdommen.
Et centralt uafklaret spørgsmål i sagen drejer sig om det samlede offerantal. En sagssammenfatning omtaler fire kvinder i forbindelse med Peter Kronholm, men dette antal er ikke entydigt dokumenteret i de tilgængelige primærkilder. Det er uklart, om der er tale om yderligere drabsofre, forurettede i voldssager eller blot en fejl i kildematerialet. Forskellen er retligt og menneskeligt væsentlig, og spørgsmålet forbliver ubesvaret på det foreliggende grundlag.
Det er ligeledes ukendt, hvad den præcise begrundelse for Højesterets afgørelse i 2008 byggede på ud over den overordnede vurdering af fare for samfundet. Detaljer om eventuelle psykiatriske vurderinger, risikovurderinger eller andre sagsspecifikke forhold fremgår ikke af de tilgængelige kilder.