Sture Ragnar Bergwall / Thomas Quick
Falsk tilståelsessag — Sverige, Norge, Danmark og Finland, 1964–1993
Hvem var Sture Bergwall / Thomas Quick?
Sture Ragnar Bergwall er en svensk mand, født 26. april 1950 i Korsnäs, Falun, Sverige. Han er internationalt kendt under det navn, han anvendte under en lang række svenske retssager: Thomas Quick. Sagen om Thomas Quick regnes i dag som en af de mest alvorlige justitsmordssager i skandinavisk retshistorie — ikke fordi en gerningsmand gik fri, men fordi en mand uden bekræftede ofre blev dømt for otte mord, han angiveligt aldrig havde begået.
Bergwall befandt sig under psykiatrisk behandling, da han begyndte at afgive mordtilståelser. Under navnet Thomas Quick tilstod han i løbet af 1990'erne drab på en lang række personer og angav, at forbrydelserne var begået i perioden fra 1964 til 1993 — i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Tilståelserne tiltrak massiv medieopmærksomhed og blev mødt med bred troværdighed af både retssystem og offentlighed.
Det, der i offentligheden i mange år fremstod som historien om Sveriges farligste seriemorder, viste sig imidlertid at være noget fundamentalt anderledes: en mand under psykiatrisk behandling, der afgav tilståelser, som han siden trak tilbage, og som efterfølgende ikke kunne underbygges af de beviser, en retsstat kræver.
Tidslinje
26. april 1950
Sture Bergwall fødes
Sture Ragnar Bergwall fødes i Korsnäs, Falun, Sverige. Han er siden hen primært kendt under sit antagne navn Thomas Quick.
1. januar 1994
Første morddom afsiges
Bergwall, der under retssagerne optræder som Thomas Quick, dømmes for det første af otte mord. Dommene falder i perioden 1994–2001.
1. januar 2001
Ottende og sidste morddom
Den ottende og sidste morddom mod Thomas Quick afsiges, hvilket afslutter den retslige proces, der har strakt sig over syv år.
1. januar 2008
Bergwall trækker tilståelserne tilbage
Sture Bergwall begynder at trække sine mordtilståelser tilbage og oplyser, at han aldrig har begået de mord, han er dømt for.
1. januar 2012
Hannes Råstams bog udkommer
Den svenske journalist Hannes Råstam udgiver sin undersøgelse af sagen — 'Mannen som slutade ljuga' — som bliver den centrale journalistiske nøglekilde til retsskandalen.
Forbrydelserne — eller fraværet af dem
De forbrydelser, Sture Bergwall tilstod som Thomas Quick, spændte over næsten tre årtier og flere lande. Tilståelserne omfattede ifølge de tilgængelige kilder mord og voldtægt, og antallet af tilståede drab var på et tidspunkt over 30 — langt flere end de otte, han endte med at blive dømt for. Tilståelserne fremkom under psykiatrisk behandling og var den centrale kilde til, at retsforfølgning overhovedet fandt sted.
Kilderne beskriver ikke en verificeret, samlet modus operandi ud over det ovenstående. Det afgørende faktum er, at de tilståede forbrydelsers detaljer ikke i alle tilfælde lod sig efterprøve uafhængigt — og at Bergwall i 2013 stod tilbage med nul juridisk bekræftede ofre, efter at alle otte morddomme var blevet ophævet.
Offerprofil
Da alle domme er ophævet, og da research ikke indeholder verificerede oplysninger om de konkrete ofre i de sager, Bergwall tilstod, kan der ikke opstilles en bekræftet offerprofil i traditionel forstand. Sagen beskrives i kilderne primært som en justitsmordssag snarere end en endeligt bekræftet seriemordersag.
De tiltalte forbrydelser angav gerningssteder i Sverige, Norge, Danmark og Finland i perioden 1964–1993, men de juridiske domme hviler ikke længere, og der er derfor ikke grundlag for at navngive eller profilbeskrive ofre i denne sammenhæng.