Dagmar Johanne Amalie Overby
Seriemorder i København, aktiv 1913–1920

Seriemorder i København, aktiv 1913–1920

Dagmar Johanne Amalie Overby blev født den 23. april 1887. Hendes fødested fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Hun er i dansk kriminalhistorie bedst kendt under to aliasser: Englemagersken og Menneskedyret fra Enghavevej — betegnelser, der begge afspejler den offentlige forfærdelse, som sagen vakte i sin tid.
Overby er klassificeret som seriemorder. Hendes forbrydelser fandt sted i København, med særlig tilknytning til adressen Enghavevej, som siden har givet navn til ét af hendes aliasser. Hun var aktiv i perioden 1913 til 1920 og er ifølge tilgængelige kilder ansvarlig for drabet på mindst ni spædbørn.
Overbys modus operandi var systematisk og udnyttede datidens manglende tilsyn med private plejeordninger. Hun tog nyfødte og spædbørn i pleje — formentlig mod betaling — og dræbte dem efterfølgende. Fremgangsmåden gentog sig over en årrække, der strakte sig fra 1913 til 1920, hvilket placerer hende i den kategori af gerningsmænd, der udnytter institutionelle eller sociale strukturer til at få adgang til ofre.
Dagmar Overby født
Dagmar Johanne Amalie Overby fødes den 23. april 1887. Fødested er ikke oplyst i de tilgængelige kilder.
Kriminelle handlinger påbegyndes
Overby begynder sin aktive periode som seriemorder. Hun tager nyfødte og spædbørn i pleje og dræber dem.
Aktiv periode afsluttet
Overby er aktiv som gerningsmand i perioden 1913–1920. Mindst ni spædbørn mister livet i denne periode.
Dom afsagt ved Østre Landsret
Dagmar Overby dømmes ved Østre Landsret for drab på otte spædbørn og idømmes dødsstraf. Sagen er registreret i UFR, A 1921: 835–836.
Dødsdom omstødt til livsvarigt fængsel
Ved kongelig resolution omstødes dødsdommen til livsvarigt fængsel.
Dagmar Overby afgår ved døden
Dagmar Overby dør den 6. maj 1929 under afsoning af sin straf.
At forbrydelserne kunne fortsætte uopdaget i så mange år vidner om, at kontrolmekanismerne omkring private plejeforhold i begyndelsen af det 20. århundrede var utilstrækkelige. Hvert nyt offer var et spædbarn, som var blevet betroet Overby af forældre eller andre, der enten ikke selv kunne eller ville tage vare på barnet.
Det præcise antal ofre er ikke entydigt fastslået. En oversigtskilde angiver ni spædbørn som det samlede antal, mens et universitetsspeciale fra 2016 beskriver, at hun ved retssagen blev dømt for otte drab, men at der var tegn på, at antallet var højere.
Samtlige ofre var nyfødte eller spædbørn. De var uden undtagelse i en alder, hvor de var fuldstændigt afhængige af den voksne omsorgsperson og ude af stand til at søge hjælp eller gøre modstand. Ofrene kom i Overbys varetægt via de private plejeordninger, hun benyttede som dække for sine forbrydelser.
De tilgængelige kilder indeholder ikke yderligere oplysninger om ofrenes navne, køn eller præcise alder. Det er heller ikke nærmere belyst, hvad der skete med de familier, der afleverede deres børn til Overby.
De tilgængelige kilder angiver ikke, hvornår Dagmar Overby præcist blev anholdt, eller hvilke efterforskningsskridt der førte til hendes pågribelse. Det er dog dokumenteret, at sagen endte ved Østre Landsret, hvor dom blev afsagt den
Overby blev idømt dødsstraf — en dom, der afspejlede alvoren i forbrydelsernes karakter og omfang. Dødsdommen blev imidlertid efterfølgende omstødt til livsvarigt fængsel ved kongelig resolution. Den præcise lovbestemmelse, hun blev dømt efter, fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Dagmar Overby afgik ved døden den 6. maj 1929 under afsoning af sin straf. Hun nåede således aldrig at blive løsladt. Sagen er fortsat en af de mest omtalte i dansk kriminalhistorie og omtales i Berlingske som en historie, der "går verden rundt".
Det præcise antal ofre forbliver et åbent spørgsmål. Diskrepansen mellem ni ofre (oversigtskilde) og otte ofre (universitetsspeciale, som dog noterer tegn på flere) er ikke endeligt afklaret i de tilgængelige kilder. Det er uvist, om samtlige sager er identificeret, eller om der kan have været ofre, der aldrig kom til myndighedernes kendskab.
Derudover fremgår anholdelsesdatoen ikke af de tilgængelige kilder, ligesom den konkrete straffelovsbestemmelse, hun blev dømt efter, ikke er oplyst. Disse huller i den tilgængelige dokumentation betyder, at en fuldstændig rekonstruktion af sagens forløb — fra de første forbrydelser til anholdelse og tiltale — endnu ikke er mulig alene på baggrund af de verificerede kilder.
Den historiske sag om Dagmar Overby har ifølge Berlingske opnået international opmærksomhed og danner grundlag for filmisk behandling. Avisen beskriver, at hendes historie nu "går verden rundt", hvilket indikerer, at sagen har vundet genklang uden for Danmarks grænser. Den konkrete filmtitel og øvrige produktionsdetaljer fremgår ikke tilstrækkeligt af de verificerede kilder til at kunne gengives præcist her.
Berlingske har dækket sagen og beskriver Overby som en kvinde, der tog spædbørn i pleje og dræbte dem. Avisen omtaler sagen som en, der nu tiltrækker international interesse. Desuden er sagen behandlet akademisk i et specialeprojekt fra Roskilde Universitet (2016), der analyserer retssagen og dommens baggrund.