Død eller levende?
17-årig pige dræbt i Korsør, 2016

17-årig pige dræbt i Korsør, 2016

Drabet på Emilie Meng fandt sted den 10. juli 2016, da den 17-årige pige forsvandt sporløst på vej hjem fra en julefrokost i Korsør, og hendes lig blev fundet fire dage senere i Regnemarks Bakke ved Borup . Sagen udviklede sig til en af Danmarks mest opmærksomhedsfulde kriminalsager og forblev uopklaret i næsten syv år, før Philip Patrick Westh den 28. juni 2024 blev idømt fængsel på livstid ved Retten i Næstved .
Emilie Meng forlod sin sommerjulefrokost i Korsør natten til den 10. juli 2016 og skulle cykle de få kilometer hjem til sin families hus . Hun nåede aldrig frem. Hendes cykel blev fundet få hundrede meter fra hjemmet, men af teenageren selv var der intet spor. Politiet iværksatte straks en massiv eftersøgning med hundepatruljer, frivillige og helikoptere, der søgte i området omkring Korsør og det omkringliggende Vestsjælland.
Den 14. juli 2016 blev Emilie Mengs lig fundet i Regnemarks Bakke, et skovområde nær Borup, omkring 40 kilometer fra stedet hvor hun var forsvundet . Obduktionen fastlog, at hun var blevet udsat for vold, og politiet klassificerede straks sagen som drab. Der blev straks iværksat en omfattende teknisk undersøgelse af gerningsstedet, og politiet indsamlede DNA-spor og andre tekniske beviser.
Emilie Meng forsvinder
Emilie Meng forsvinder på vej hjem fra julefrokost i Korsør.
📍 Korsør
Lig fundet
Emilie Mengs lig bliver fundet i Regnemarks Bakke ved Borup.
📍 Borup
Anholdelse
Philip Patrick Westh anholdes og sigtes for drabet efter DNA-gennembrud.
Dom afsagt
Philip Patrick Westh idømmes fængsel på livstid ved Retten i Næstved.
📍 Næstved
Efterforskningen af drabet på Emilie Meng blev en af de længste og mest ressourcekrævende i moderne dansk kriminalhistorie. Midt- og Vestsjællands Politi gennemgik tusindvis af tip fra offentligheden, foretog utallige afhøringer og sikrede omfattende teknisk materiale fra gerningsstedet og omgivelserne . Sagen var kendetegnet ved en systematisk DNA-kortlægning, hvor hundredvis af mænd fra lokalområdet frivilligt afgav DNA-prøver for at blive udelukket som mistænkte.
I de første år efter drabet fulgte politiet adskillige spor, men ingen førte til en gerningsmand. Sagen blev gradvist betragtet som en såkaldt cold case, selvom efterforskerne aldrig opgav. Gennembruddet kom først i 2023, da politiet via nye DNA-analyser og forbedret teknologi kunne koble Philip Patrick Westh til gerningsstedet . Den 26. april 2023 blev han anholdt og for drabet.
Philip Patrick Westh blev stillet for Retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden fremlagde omfattende teknisk og forensisk bevisførelse . Under retssagen blev der præsenteret DNA-beviser, der placerede Westh i forbindelse med gerningsstedet, samt vidneudsagn og telemetri, der underbyggede anklageskriftet. Westh nægtede sig skyldig gennem hele forløbet, men retten fandt beviserne tilstrækkelige til domfældelse.
Den 28. juni 2024 faldt dommen: Philip Patrick Westh blev kendt skyldig i drab efter straffelovens § 237 og idømt fængsel på livstid . Dommen blev modtaget med lettelse af Emilie Mengs familie, der i knap otte år havde ventet på retfærdighed. Retten i Næstved fastslog, at drabet var begået med forsæt, og at handlingen var af særlig grov karakter, hvilket begrundede den strengeste straf i dansk ret.
Drabet på Emilie Meng fik massiv mediedækning i Danmark fra det øjeblik, hun blev meldt savnet. Sagen blev behandlet i talrige dokumentarprogrammer, true crime-podcasts og nyhedsreportager, og den udviklede sig til et symbol på behovet for vedholdende politiarbejde og moderne DNA-teknologi . Familiens offentlige appeller og deltagelse i medierne holdt sagen levende i den offentlige bevidsthed gennem hele efterforskningsperioden.
Sagen har også haft betydning for udviklingen af dansk retsmedicin og efterforskningsmetoder. Den systematiske brug af DNA-databaser og forbedret analyseteknologi var afgørende for at opklare sagen, og den har siden fungeret som en lærebog i, hvordan cold cases kan genåbnes og løses med nye videnskabelige metoder. Emilie Mengs forældre har siden dommen udtrykt taknemmelighed over for politiets ihærdige arbejde og har talt åbent om behovet for at holde fast i håbet, selv når årene går.
Den lange vej til retfærdighed i Emilie Meng-sagen har sat fokus på de udfordringer, danske efterforskere står over for i komplekse drabssager, og på betydningen af at bevare bevismateriale over tid. Sagen har også understreget vigtigheden af offentlighedens hjælp og samarbejde med politiet, selv i sager hvor der går mange år uden synlige fremskridt. For Emilie Mengs familie markerede dommen en afslutning på næsten otte års uvished, selvom savnet og tabet aldrig kan gøres ugjort.