Cleveland, Jerusalem og München, 1977–2011 — domfældet for medvirken til mord
Demjanjuk-sagen er en af de længstvarende og mest komplicerede krigsforbrydersager i efterkrigstidens historie. Den ukrainskfødte amerikaner John Demjanjuk — født Ivan Mykolayovych Demyanyuk i 1920 — blev gennem fire årtier retsforfulgt i tre forskellige lande for sin formodede rolle som vagt i Nazi-Tysklands udryddelseslejre. Sagen begyndte i USA i 1975, kulminerede med en dødsdom i Israel i 1988, blev dramatisk vendt af Israels Højesteret i 1993, og endte med en domfældelse i München i 2011 for medvirken til mord i 28.060 tilfælde.
Anklagerne mod Demjanjuk drejede sig om hans tjeneste som hjælpevagt — en såkaldt Trawniki-mand — i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Efter at være taget til fange som sovjetisk soldat blev han ifølge anklagemyndigheden uddannet på Trawniki-lejren i det besatte Polen og dernæst stationeret ved flere lejre, herunder Sobibor, Majdanek og muligvis Treblinka.
Ved Sobibor — en ren udryddelseslejr — deltog vagterne i den industrialiserede drabsproces, hvor jødiske ofre blev myrdet med kulilte fra dieselmotorer i specielt indrettede gaskamre. Den amerikanske anklagemyndighed argumenterede oprindeligt for, at Demjanjuk var den frygtede gasoperatør kendt som 'Ivan den Grusomme' fra Treblinka — en identifikation, der senere viste sig at være forkert.
U.S. investigation begins
U.S. authorities begin investigating Demjanjuk's alleged Nazi past after his name surfaces on a list of suspected collaborators living in America.
Denaturalization proceedings filed
The U.S. government files its first denaturalization case against Demjanjuk, alleging he concealed wartime service as a Nazi camp guard.
Extradited to Israel
Demjanjuk is removed from the United States to Israel to stand trial on accusations of being 'Ivan the Terrible' of Treblinka.
Israeli conviction and death sentence
An Israeli court convicts Demjanjuk of war crimes and sentences him to death based on survivor identifications.
Der er intet enkelt navngivet offer i Demjanjuk-sagen. Den juridiske teori bag München-dommen var, at enhver vagt, der gjorde tjeneste ved en ren udryddelseslejr som Sobibor, var medskyldig i samtlige drab begået i den pågældende periode. På den baggrund blev Demjanjuk dømt for medvirken til drabet på 28.060 jøder, der blev deporteret til Sobibor og myrdet i de måneder, han ifølge anklagen gjorde tjeneste dér i 1943.
Ofrene var hovedsageligt hollandske jøder, der blev transporteret med tog fra Westerbork-lejren i Holland til Sobibor i det besatte Polen, hvor de blev myrdet inden for få timer efter ankomsten.
Efterforskningen mod Demjanjuk begyndte i 1975, da hans navn dukkede op på en liste over mistænkte Nazi-kollaboratører bosat i USA. I 1977 indledte det amerikanske justitsministerium denaturaliseringssag mod ham. Centralt i sagen stod overlevende vidner fra Treblinka, der identificerede ham som 'Ivan den Grusomme', samt et omdiskuteret
Israeli Supreme Court overturns conviction
Israel's Supreme Court reverses the conviction after new evidence raises reasonable doubt that he was 'Ivan the Terrible.'
U.S. citizenship revoked
A federal court in Cleveland strips Demjanjuk of his U.S. citizenship after finding he served as a willing Nazi guard who assisted in persecution.
Deported to Germany
Demjanjuk is handed over to German authorities to face new charges tied specifically to Sobibor.
German conviction at Munich
A Munich court convicts Demjanjuk of being an accessory to murder in 28,060 cases at Sobibor and sentences him to five years in prison.
Efter Israels Højesteret havde frifundet ham i 1993 grundet tvivl om Treblinka-identifikationen, fokuserede både amerikanske og senere tyske efterforskere i stedet på hans dokumenterede tjeneste i Sobibor. Trawniki-kortet, vagtroster og tyske krigsarkiver dannede grundlaget for den nye anklage.
Demjanjuk-sagen forløb i tre faser i tre retssystemer:
Israel (1986–1993): Efter udlevering fra USA i 1986 blev Demjanjuk i 1988 dømt skyldig som 'Ivan den Grusomme' og idømt dødsstraf. I 1993 omstødte Israels Højesteret dommen, da nye beviser fra sovjetiske arkiver pegede på, at en anden Trawniki-vagt ved navn Ivan Marchenko havde været den faktiske gasoperatør i Treblinka. Højesteret fastslog dog samtidig, at der var beviser for Demjanjuks tjeneste andre steder, men frikendte ham juridisk på den specifikke anklage.
USA (2002): En føderal domstol i Cleveland fratog ham igen hans amerikanske statsborgerskab efter at have fundet bevis for tjeneste som villig Nazi-vagt ved Sobibor, Majdanek og Flossenbürg.
Tyskland (2009–2011): Efter udlevering til Tyskland i 2009 stod den 89-årige Demjanjuk anklaget ved Münchens delstatsdomstol. Den 12. maj 2011 blev han fundet skyldig i medvirken til mord i 28.060 tilfælde og idømt 5 års fængsel. Dommen var banebrydende, fordi den fastslog, at selve tjenesten ved en udryddelseslejr juridisk udgjorde medvirken.
John Demjanjuk døde 91 år gammel den 17. marts 2012 på et tysk plejehjem, mens München-dommen endnu var anket og dermed teknisk set ikke retskraftig. Det betød, at han juridisk set døde uskyldig — men sagens principielle betydning forblev intakt.
München-dommen ændrede fundamentalt tysk praksis for retsforfølgelse af Nazi-forbrydere og banede vejen for efterfølgende sager mod aldrende lejrvagter fra Auschwitz og Stutthof. Demjanjuk-sagen anses i dag for et juridisk vendepunkt, fordi den fastslog, at selv lavtstående bødler kunne retsforfølges som medvirkende til folkedrab uden bevis for konkrete individuelle drab. Sagen er senest dækket i Netflix-dokumentaren The Devil Next Door fra 2019.