Englemagersken der myrdede spædbørn i København
Dagmar Overby-sagen omhandler Danmarks mest berygtede kvindelige seriemorder, Dagmar Johanne Amalie Overby, der i perioden 1913-1920 dræbte mindst ni spædbørn i København og i 1921 blev idømt livsvarigt fængsel ved Landsretten . Overby, der fik tilnavnet "Englemagersken", drev en illegal plejevirksomhed, hvor ugifte mødre mod betaling kunne anbringe deres uønskede børn – børn som Overby efterfølgende myrdede og brændte i sin kakkelovn . Sagen chokerede det danske samfund i begyndelsen af 1920'erne og førte til skærpet lovgivning om tilsyn med plejebørn i 1923 .
Dagmar Overby udnyttede datidens sociale stigmatisering af ugifte mødre til at opbygge sin forretning. Hun annoncerede efter børn til pleje og modtog betalinger fra desperate kvinder, der ikke kunne forsørge deres spædbørn . I stedet for at passe børnene, som lovet, dræbte hun dem systematisk og gjorde sig af med ligene ved at brænde dem i kakkelovnen i sin lejlighed på Enghavevej i København . Nogle kilder anslår, at Overby myrdede mindst 20 spædbørn mellem 1916 og 1920 , mens retten i 1921 dømte hende for ni konkrete tilfælde .
Overbys metode var brutal i sin enkelhed: Hun tog imod børnene, indkasserede betalingen, og dræbte derefter spædbørnene kort efter modtagelsen. Ligene blev skjult i kakkelovnen eller andre steder i hendes lejlighed, indtil de kunne destrueres fuldstændigt . Den koldblodighedhed, hvormed hun udførte mordene, og det faktum at hun fortsatte i syv år, gør hende til en af Danmarks mest uhyggelige kriminelle i historien .
Forbrydelserne begynder
Dagmar Overby begynder sin virksomhed med at modtage og myrde spædbørn i København
📍 København
Karoline Aagesen kontakter politiet
Den 24-årige Karoline Aagesen fortryder plejeanbringelsen og henvender sig til politiet, da Overby ikke åbner døren
📍 København
Politiet finder lig i kakkelovn
Politiet bryder ind i Overbys lejlighed på Enghavevej og finder et forkullet spædbarnslig i kakkelovnen
📍 København
Anklageskrift oplæses
Dagmar Overby får anklageskriftet for drab og udsættelse af barn oplæst i Vestre Fængsel
📍 København
Sagen blev afsløret, da den 24-årige Karoline Aagesen fortrød, at hun havde sat sit barn i pleje hos Overby . Aagesen opsøgte Overbys lejlighed for at hente sit barn tilbage, men da døren ikke blev åbnet, kontaktede hun politiet . Da politiet brød ind i lejligheden, fandt de et forkullet spædbarnslig i kakkelovnen – et makabert fund, der startede en større efterforskning .
Efterforskningen afslørede hurtigt omfanget af Overbys forbrydelser. Politiet fandt spor efter flere børn og kunne gennem vidneudsagn og økonomiske dokumenter påvise, at Overby havde modtaget adskillige spædbørn fra forskellige mødre, men at børnene alle var forsvundet uden
Dom afsiges
Landsretten dømmer Dagmar Overby til livsvarigt fængsel for mord på mindst ni spædbørn
📍 København
Ny lovgivning vedtages
Som direkte følge af Overby-sagen indfører Danmark skærpet lovgivning om tilsyn med plejebørn
Den 17. februar 1921 fik Dagmar Overby anklageskriftet oplæst i Vestre Fængsel . Hun blev tiltalt efter straffelovens §190 for drab og §197 for udsættelse af barn . Retssagen tiltrak massiv offentlig opmærksomhed, da detaljerne om de systematiske mord på hjælpeløse spædbørn blev afsløret i retten .
Landsretten dømte Dagmar Overby i 1921 til livsvarigt fængsel for mordene på mindst ni spædbørn . Dødsstraf var afskaffet i Danmark i 1892, så livstid var den strengest mulige straf. Sagen fik vidtrækkende konsekvenser for dansk lovgivning: I 1923 blev der indført skærpede regler for tilsyn med plejebørn, direkte som følge af Overby-sagen . Lovgivningen skulle sikre, at lignende forbrydelser ikke kunne finde sted i fremtiden.
Dagmar Overby-sagen står som en af de mørkeste kapitler i dansk kriminalhistorie. Som kvindelig seriemorder var hun en sjældenhed – ikke blot i Danmark, men internationalt . Hendes systematiske udnyttelse af sårbare kvinder og den kolde udførelse af mordene på spædbørn gør sagen ekstraordinær, selv målt med internationale standarder for seriemord.
Sagen har fascineret kriminalhistorikere og kulturskabere i over et hundrede år. Den er blevet behandlet i adskillige dokumentarer, podcasts og artikler . I 2024 fik sagen fornyet opmærksomhed gennem spillefilmen "Pigen med nålen", hvor Trine Dyrholm portrætterer den historiske seriemorder . Filmen satte igen fokus på både de konkrete forbrydelser og de sociale forhold, der muliggjorde dem – herunder stigmatiseringen af ugifte mødre i begyndelsen af 1900-tallet .
Historisk set illustrerer Englemagersken-sagen et mørkt aspekt af den sociale virkelighed i Danmark før velfærdsstaten: Ugifte mødre var desperate, sociale sikkerhedsnet var fraværende, og denne sårbarhed kunne udnyttes af kyniske kriminelle som Dagmar Overby .