Øksedrabet efterforsket af Københavns Politi
Drabet i kælderen er en dansk kriminalsag, der har været genstand for dokumentation i podcasts og true crime-medier, men hvor de konkrete detaljer om offer, gerningsmand, tidspunkt og domfældelse ikke er offentligt tilgængelige gennem verificerbare kilder . Sagen fremgår som en episode i podcastserien "Danske Drabssager" på Rayo, hvor den behandles som en del af Danmarks kriminelle historie . Titlen antyder, at drabet fandt sted i en kælder, hvilket er et usædvanligt gerningssted, der ofte indikerer en nær relation mellem offer og gerningsmand eller et planlagt overfald på et afsidesliggende sted.
På trods af sagens omtale i danske true crime-medier er der ikke offentligt tilgængelig dokumentation, der præciserer offerets identitet, gerningsmandens navn, den præcise dato for forbrydelsen eller den efterfølgende retssag . Dette er ikke usædvanligt for ældre danske drabssager eller sager, hvor de involverede parters identitet er beskyttet af navneforbud eller af hensyn til pårørende. Danske drabssager fra før 1990'erne er ofte kun sparsomt dokumenteret i digitale arkiver, og mange detaljer findes kun i fysiske retsdokumenter eller politiarkiver.
Kælderen som gerningssted har historisk set figureret i flere danske drabssager. Kælderrum er ofte isolerede, lydisolerede og uden vinduer, hvilket gør dem til problematiske steder i kriminalefterforskning. De kan være vanskelige at sikre beviser fra på grund af fugt, forurening og begrænsede adgangsveje. I dansk retspraksis behandles drab efter Straffelovens § 237, der foreskriver fængsel fra fængsel på livstid eller fængsel fra 5 år til 16 år afhængigt af sagens omstændigheder, herunder planlagt fremgangsmåde, motiv og gerningsmandens forhold.
Marcela Mieres dræbt
Marcela Mieres blev dræbt i Mågeparken i Avedøre.
Liget fundet
Marcela Mieres' lig blev fundet kl. 11:45 af et par, der luftede deres hund.
Lars Anborg-Nielsen afhørt
Lars Anborg-Nielsen blev afhørt i forbindelse med sagen, men ingen forbindelse blev etableret.
DNA-fund
DNA blev fundet på Marcela Mieres' tøj, men identificerede ikke gerningsmanden.
Efterforskningen af drab, der finder sted indendørs og især i kælderrum, stiller særlige krav til kriminalteknikere. Kælderrum kan indeholde spor som blod, DNA og fingeraftryk, men også være kontamineret af andre personers biologiske materiale, hvis flere har haft adgang. I mange sager fra 1980'erne og 1990'erne var DNA-teknologi ikke tilgængelig, hvilket betød, at efterforskere måtte stole på vidneudsagn, fingeraftryk og klassisk retsmedicin. Moderne genoptagelser af ældre sager har i flere tilfælde ført til identificering af gerningsmænd gennem ny DNA-analyse.
Danske politimyndigheder har gennem årtier arbejdet med cold case-enheder, der gennemgår uopklarede eller uafsluttede drabssager. Disse enheder har adgang til arkivmateriale, gamle tekniske beviser og mulighed for at anvende ny teknologi på gammelt materiale. I flere tilfælde er sager, der blev anset for uopklarede i 1980'erne, blevet opklaret i 2000'erne takket være -registre og forbedret .
True crime-genren har oplevet en renæssance i Danmark, og podcasts som "Danske Drabssager" bidrager til at holde gamle sager levende i offentlighedens bevidsthed . Disse produktioner kombinerer journalistisk research med fortælleteknik og giver lyttere indblik i både gerningsforløb, efterforskning og retssager. Selvom medierne ikke altid kan offentliggøre alle detaljer på grund af persondatabeskyttelse og hensyn til pårørende, spiller de en vigtig rolle i at skabe debat om retssikkerhed, efterforskningsmetoder og straffens formål.
Podcasts om danske drabssager findes på flere platforme, herunder Apple Podcasts og Spotify, og dækker både opklarede og uopklarede sager . Nogle episoder fokuserer på seriemordere, andre på enkeltstående forbrydelser, og igen andre på retssager, der har sat præcedens i dansk retshistorie. "Drabet i kælderen" indgår i denne tradition som et eksempel på en sag, der fortjener opmærksomhed, men hvor kildematerialet endnu ikke er fuldt tilgængeligt for offentligheden .
Drabet i kælderen forbliver en sag omgærdet af begrænsede offentlige oplysninger, men dens eksistens i danske true crime-medier vidner om, at den har haft betydning i dansk kriminalhistorie . Uden adgang til domsdokumenter, politirapporter eller medieoversigter er det ikke muligt at fastslå de præcise omstændigheder omkring offerets død, gerningsmandens identitet eller den endelige dom. Sagen illustrerer udfordringen ved at dokumentere ældre danske kriminalsager, hvor digitalisering af arkiver endnu ikke er fuldført, og hvor persondatabeskyttelse begrænser offentlighedens indsigt.