Kvinden i klædeskabet
Annette Enevoldsen dræbt i København 1993

Annette Enevoldsen dræbt i København 1993

Kvinden i klædeskabet er den danske kriminalsag, hvor 33-årige Annette Enevoldsen blev dræbt i sin lejlighed på Laksegade 20F i København den 28. februar 1993, hvorefter hendes lig blev skjult i et klædeskab, og hvor Peter Kronholm i 1994 blev idømt 15 års fængsel for drabet ved Østre Landsret . Sagen fik sit karakteristiske navn på grund af den uhyggelige detalje, at offeret blev gemt i et møbel i sin egen bolig efter det brutale overfald.
Annette Enevoldsen boede alene i lejligheden på Laksegade i indre København, og det var først da hun udeblev fra sit arbejde den 1. marts 1993, at kollegaer blev bekymrede og kontaktede politiet . Da betjentene ankom til lejligheden samme dag, fandt de hendes lig gemt i et klædeskab, hvilket indledte en omfattende mordefterforskning i hovedstaden.
Politiets efterforskning pegede hurtigt på Peter Kronholm som den hovedmistænkte i sagen . Kronholm var en mand med tidligere kriminalitet, og bevismaterialet knyttede ham til gerningsstedet på Laksegade. Den tekniske efterforskning og vidneudsagn opbyggede gradvist en sag, der førte til hans anholdelse og senere tiltale for drabet på Annette Enevoldsen.
Drabet begås
Annette Enevoldsen dræbes i sin lejlighed på Laksegade 20F i København, og hendes lig skjules i et klædeskab.
📍 København
Liget findes
Annette Enevoldsen møder ikke på arbejde, og kollegaer kontakter politiet, som finder hendes lig i klædeskabet samme dag.
📍 København
Dom ved Østre Landsret
Peter Kronholm dømmes ved nævningeting i Østre Landsret til 15 års fængsel for drabet på Annette Enevoldsen.
📍 København
Drabsforsøg og forvaring
Peter Kronholm begår drabsforsøg på sin kæreste og idømmes forvaring på ubestemt tid.
Peter Kronholm havde allerede på tidspunktet for drabet et kriminelt rulleblad, men drabet på Annette Enevoldsen markerede en eskalering i hans forbrydelser . Sagen blev behandlet grundigt af anklagemyndigheden, og retssagen vakte betydelig opmærksomhed på grund af den koldblodighedde måde, hvorpå offeret var blevet skjult efter drabet.
Peter Kronholm blev stillet for en nævningeting ved Østre Landsret i 1994, hvor han blev tiltalt for drab efter Straffelovens § 237 . Under retssagen blev bevismaterialet fremlagt, herunder tekniske beviser fra gerningsstedet og vidneforklaringer, der placerede Kronholm i forbindelse med Annette Enevoldsens lejlighed på det kritiske tidspunkt.
Nævningetinget fandt Peter Kronholm skyldig i drabet, og han blev idømt 15 års fængsel for at have dræbt Annette Enevoldsen i hendes hjem . Dommen afspejlede grovheden af forbrydelsen samt den planlagte handling med at skjule liget i et forsøg på at skjule beviserne. Østre Landsrets faldt efter en grundig , hvor alle aspekter af sagen blev gennemgået.
Peter Kronholm skulle senere blive kendt som "klædeskabsmorderen" i danske medier, et navn der hentydede direkte til omstendighederne omkring drabet på Annette Enevoldsen . Efter at have afsonet sin dom for dette drab, blev Kronholm senere involveret i yderligere alvorlig kriminalitet.
I 2006 begik Peter Kronholm et drabsforsøg på sin daværende kæreste, hvilket førte til, at han blev idømt forvaring på ubestemt tid . Denne efterfølgende forbrydelse understregede, at drabet på Annette Enevoldsen ikke havde været et enkeltstående tilfælde, men del af et mønster af voldelig adfærd. Forvaringsdommen blev givet efter vurderinger af, at Kronholm fortsat udgjorde en fare for andres sikkerhed.
Mediaopmærksomheden omkring Peter Kronholm har gennem årene fokuseret på både det oprindelige drab i 1993 og hans senere forbrydelser . Sagen om kvinden i klædeskabet forbliver et af de mest markante eksempler på planlagte drab i København i 1990'erne, særligt på grund af de uhyggelige omstændigheder med ligets skjulested.
Drabet på Annette Enevoldsen illustrerer vigtigheden af reaktioner fra arbejdspladser og netværk, når personer pludselig forsvinder eller udebliver uden forklaring. Det var Annette Enevoldsens kollegaers bekymring og hurtige handling, der førte til, at politiet blev tilkaldt allerede dagen efter drabet . Denne hurtige opdagelse var afgørende for, at efterforskningen kunne påbegyndes, mens sporene var friske.
Sagen er også et eksempel på, hvordan kriminelle ofte vender tilbage til voldelig adfærd, selv efter at have afsonet lange straffe. Peter Kronholms senere drabsforsøg og idømmelse af forvaring understregede behovet for grundige risikovurderinger ved løsladelse af voldsdømte . Kvinden i klædeskabet forbliver en tragisk påmindelse om, at drab ofte sker i offerets eget hjem begået af personer, de kender eller har haft kontakt med.
Annette Enevoldsen blev kun 33 år gammel, og hendes liv blev afbrudt på brutal vis i hendes eget hjem på Laksegade . Sagen har sat sig i den danske kriminalhistorie som en af de mest mindeværdige sager fra 1990'erne, både på grund af gerningsmandens senere forbrydelser og den uhyggelige detalje, der gav sagen dens navn.