MANDEN UNDER BILEN
Drabet på Emilie Meng i Borup, 2016

Drabet på Emilie Meng i Borup, 2016

Drabet på Emilie Meng fandt sted den 10. juli 2016, da den 17-årige pige forsvandt sporløst på vej hjem fra en fest i Korsør, og hendes lig blev fundet den 26. juli 2016 under en bildæmper tilhørende en kasseret bil i et skovområde nær Borup . Philip Patrick Westh blev den 28. juni 2024 ved Retten i Næstved kendt skyldig i drabet og idømt fængsel på livstid efter Straffelovens § 237 .
Sagen fik navnet "Manden under bilen" i kriminaljournalistiske kredse på grund af det makabre fundsted, hvor Emilie Mengs lig blev skjult under køretøjet i flere uger, mens en massiv efterforskning rasede . Det blev en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager gennem næsten otte år.
Emilie Meng forlod en fest i Korsør natten til den 10. juli 2016 og begyndte turen hjem til Kværkeby, hvor hun boede hos sine forældre . Hun blev sidst set i live omkring klokken 04.00 samme nat. Da hun ikke kom hjem, anmeldte hendes forældre hende savnet til politiet.
Emilie Meng forsvinder
Den 17-årige Emilie Meng forsvinder på vej hjem fra en fest i Korsør natten til den 10. juli.
📍 Korsør
Anmeldelse om savnet person
Emilie Mengs forældre anmelder hende savnet til politiet, da hun ikke kommer hjem.
📍 Kværkeby
Lig fundet under bil
Politiet finder Emilie Mengs lig skjult under en bildæmper i et skovområde nær Borup.
📍 Borup
Philip Patrick Westh sigtes
Philip Patrick Westh sigtes for drabet på Emilie Meng efter nyt DNA-gennembrud.
I de følgende 16 dage gennemførte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en omfattende eftersøgning med hundepatruljer, frivillige og helikoptere. Mere end 1.000 personer deltog i eftersøgningen, der strakte sig over et stort område på Sydsjælland .
Den 26. juli 2016 fandt politiet Emilie Mengs lig gemt under en bildæmper på en kasseret bil i et skovområde ved Regnemarks Bakke nær Borup . Placeringen var usædvanlig og gjorde efterforskningen ekstra kompleks, da gerningsstedet adskilte sig markant fra traditionelle drabssager.
Obduktionen fastslå, at Emilie Meng var blevet udsat for vold, men de præcise omstændigheder omkring hendes død blev ikke offentliggjort i detaljer af hensyn til efterforskningen .
Sagen udviklede sig til en af de mest omfattende drabsefterforskninger i nyere dansk kriminalhistorie. Politiet gennemgik tusindvis af tips, foretog afhøringer og sikrede tekniske beviser fra gerningsstedet og
Dom afsagt
Philip Patrick Westh kendes skyldig og idømmes livstid ved Retten i Næstved.
📍 Næstved
Efterforskerne arbejdede intensivt med at kortlægge Emilie Mengs færden natten til den 10. juli og identificere personer, der kunne have haft kontakt med hende. I årene efter drabet fulgte politiet flere spor, men uden at komme tættere på en gerningsmand.
I 2023 skete der et gennembrud, da politiet gennemgik biologisk materiale fra åstedet med nyere DNA-teknologi. Dette førte til, at Philip Patrick Westh blev sigtet for drabet den 26. april 2023 .
Philip Patrick Westh var allerede fængslet for et andet drab, da han blev sigtet for drabet på Emilie Meng. Han var tidligere blevet dømt for drabet på den 81-årige Inge Christiansen i Roskilde i 2022, hvor han blev idømt livstid .
Forbindelsen mellem de to drab blev etableret gennem DNA-analyser og tekniske beviser, som politiet havde bevaret fra Emilie Meng-sagen. Wesths modus operandi viste ligheder mellem de to forbrydelser, selvom ofrene var vidt forskellige i alder og livssituation.
Under retssagen mod Westh fremlagde anklagemyndigheden omfattende teknisk bevisførelse, herunder DNA-spor, der placerede ham i forbindelse med Emilie Meng omkring tidspunktet for hendes forsvinden .
Retten i Næstved behandlede sagen mod Philip Patrick Westh i juni 2024. Anklagemyndigheden førte bevis for, at Westh havde dræbt Emilie Meng den 10. juli 2016 og efterfølgende skjult hendes lig under bilen i skoven .
Den 28. juni 2024 blev Philip Patrick Westh kendt skyldig i drabet på Emilie Meng og idømt livstidsdom efter Straffelovens § 237 . Dommen faldt næsten otte år efter, at Emilie Meng blev dræbt, og afsluttede dermed en langvarig og smertefuld proces for hendes pårørende.
Sagen har efterfølgende været genstand for omfattende mediedækning og er blevet omtalt i flere true crime-sammenhænge som et eksempel på, hvordan vedholdenhed i efterforskning og ny teknologi kan løse gamle sager .
Emilie Meng-sagen står som et vendepunkt for moderne dansk drabsefterforskning. Den demonstrerede vigtigheden af at bevare biologisk materiale fra gerningssteder, selv når sager synes uløselige, da fremtidig teknologi kan give nye muligheder for analyse .
Sagen understreger også de udfordringer, som politiet står over for ved seriedrabsmænd, der opererer over længere tid. Philip Patrick Wesths domfældelse for to drab med flere års mellemrum har rejst spørgsmål om, hvorvidt tidligere advarsler kunne have forhindret yderligere forbrydelser.