Offer(e)Enver Şimşek, Abdurrahim Özüdoğru, Süleyman Taşköprü, Habil Kılıç, Mehmet Turgut, İsmail Yaşar, Theodoros Boulgarides, Mehmet Kubaşık, Halit Yozgat, Michèle Kiesewetter
GerningsstedNürnberg, Hamburg, München, Rostock, Dortmund, Kassel, Heilbronn, Tyskland
KrimiNyt | NSU-sagen: 10 drab og årelang politifejl — KrimiNyt
En mordræk spredt over Tyskland
Mellem september 2000 og april 2006 begik terrorgruppen Nationalsocialistisk Undergrund (NSU) ni koldblodig planlagte mord på migranter rundt omkring i Tyskland. Den 9. september 2000 blev blomsterkiosksejeren Enver Şimşek skudt ved sin stand i Nürnberg. Det var starten på en hensynsløs mordserie.
Abdurrahim Özüdoğru blev dræbt i sin shawarmarestaurant i Nürnberg, få uger senere blev Süleyman Taşköprü myrdet i Hamburg. Gruppen brugte altid den samme våben – en Ceska 83-pistol – ved alle ni mord. Habil Kılıç blev skudt i sin cigarladebutik i München, Mehmet Turgut dræbtes i Rostock, og både İsmail Yaşar og Theodoros Boulgarides blev dræbt i 2005. De sidste to ofre var Mehmet Kubaşık i Dortmund og Halit Yozgat i Kassel i april 2006.
Ud over skyderierne stod NSU bag flere sprengstofangreb. En brevbombe eksploderede i Køln i maj 2004, og der blev gennemført nagelbombeangreb på Keupstraße-området. I 2004 blev Gençay Özcan alvorligt såret.
Tidslinje
9. september 2000
First NSU Murder
Flower shop owner Enver Şimşek is shot at his stand in the Nuremberg area
13. juni 2001
Murder in Nuremberg
Abdurrahim Özüdoğru is killed in his shawarma restaurant
27. juni 2001
Murder in Hamburg
Süleyman Taşköprü is murdered in his shawarma restaurant
19. maj 2004
Letter Bomb in Cologne
NSU carries out bomb attack against civilians in Cologne
6. april 2006
Final Migrant Murder
Halit Yozgat is killed in his internet café in Kassel
25. april 2007
Police Officer Murdered
Michèle Kiesewetter is shot in Heilbronn—the murder that solved the entire case
4. november 2011
NSU Exposed
Mundlos and Böhnhardt die, Zschäpe turns herself in. NSU group is revealed
6. maj 2013
Major Trial Begins
Beate Zschäpe is brought to trial for ten murders and membership in a terrorist organization
11. juli 2018
Life Sentence
Beate Zschäpe is sentenced to life imprisonment. Sentence becomes final in 2022
Det der til sidst ville blive løsningen på hele sagen, var mordet på politibetjenten Michèle Kiesewetter i Heilbronn den 25. april 2007. Hendes kollega Martin Volz blev alvorligt såret. Da mordvåbnet senere blev undersøgt, viste det sig at være identisk med våbenet fra de tidligere mord – det broke hele sagen åben.
German politiets fejl i denne sag var monumentale. I stedet for at undersøge et racistisk motiv, mistænkte politiettyrkisk mafia eller en "pizza-mafia" for at stå bag mordene. Den så kaldte "pizza-mordserie" blev mediernes betegnelse – en krænkelse af ofrene og deres familier.
Ofrenes familier vidste fra starten at der var tale om racistiske mord, men politiet tog dem ikke alvorligt. Journalister fra Hürriyet skrev i 2006: "Ifølge tysk politi er morderen fra den tyrkiske mafia – ifølge tyrkerne er det en racist dansk pensioneret tysk politimand."
Politiet kastede alle vidner over en kam som "tyrkere", selv om ofrene kom fra forskellige samfund – tyrkere, kurdere og græker. Det racistiske narrativ, at ofrenes familier ikke fortalte hvad de vidste, endte med at kriminalisere ofrene selv.
Mordrækken sluttede pludseligt den 4. november 2011. Efter et mislykket bankoverfaldet i Eisenach tog Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt deres egne liv i en campingvogn. Beate Zschäpe antændte deres fælles lejlighed i Zwickau og gav sig senere til politiet.
Brand-efterforskningen afslørede omfattende bevismateriale: våben, en erklæringsvideo og dokumentation for alle mordene. Den tyske offentlighed var chokeret – både over mordene og over det fuldstændige systemfejl blandt sikkerhedsmyndighederne.
Mammutproces der varede fem år
Den 6. maj 2013 startede en af Tysklands største retssager siden anden verdenskrig. Beate Zschäpe var den eneste overlevende fra kernegrupperingen og skulle stilles til ansvar for ti mord og medlemskab af en terroristisk organisation.
Retsagen fortsatte i over fem år. Den 11. juli 2018 blev Zschäpe dømt til livstid for meddelagtighed i ti mord og medlemskab af en terrororganisation. Dommen blev endelig i 2022.
NSU-komplekset – institutionel racisme i sikkerhedssystemet
Sagen blev kendt som "NSU-komplekset" – et udtryk for sammenvævningen af højreekstrem terror, institutionel racisme og fiasko hos tyske sikkerhedsbehördigheder. Flere parlamentariske udvalg forsøgte at afdække forfatningsværnets rolle og mulige forbindelser til informanter.
Ofrenes familier kæmper stadig for fuld opklaring. Mange spørgsmål er ubesvarede: Hvem støttede gruppen i underjorden? Hvorfor blev arkiver ødelagt? Hvilken rolle spillede forfatningsværnets informanter i NSU-miljøet?
NSU-komplekset viser hvordan institutionel racisme kan forhindre kriminalitetsopklaring – med dødelige følger for ofrene og traumatiske konsekvenser for familier der selv blev mistænkt i årevis.
