Starved Rock State Park, Illinois, 1960 — domfældt, men omstridt efter ny DNA-analyse
The Starved Rock Murders er en amerikansk tredobbelt drabssag fra marts 1960, hvor tre kvinder fra Chicago — Lillian Oetting, Mildred Lindquist og Frances Murphy — blev fundet brutalt myrdet i en hule i St. Louis Canyon i Starved Rock State Park i delstaten Illinois. Den eneste, der nogensinde blev dømt for drabene, var den 21-årige opvasker Chester Otto Weger, men sagen er stadig genstand for debat, fordi Weger fastholdt sin uskyld indtil sin død i 2025, og senere DNA-tests ikke matchede ham.
De tre kvinder var nære veninder fra det velhavende kvarter Riverside vest for Chicago og var taget på en fire dages tur til Starved Rock Lodge i det naturskønne område ved Illinois River nær byen Oglesby. Efter at have tjekket ind på lodgen begav de sig ud på en vandretur ind i parkens canyonsystem. De vendte aldrig tilbage.
Den 14. marts 1960 blev deres lig fundet i en klippehule i St. Louis Canyon. Det var et drabsbillede så voldsomt, at det chokerede selv erfarne efterforskere: hver af kvinderne var ifølge samtidige beskrivelser slået mere end 100 gange i hovedet, og to af dem blev fundet nøgne fra livet og ned. Drabsvåbnet menes at have været en frosset trægren fundet i nærheden. Sagen blev øjeblikkeligt en af de mest omtalte forbrydelser i Illinois' historie.
Bodies discovered
The bodies of Lillian Oetting, Mildred Lindquist and Frances Murphy were found in St. Louis Canyon at Starved Rock State Park after the women failed to return from a hike.
Weger arrested
Chester Weger, a 21-year-old dishwasher at the park lodge, was arrested in November 1960 after months of investigation.
Guilty verdict
A jury returned a guilty verdict and fixed the punishment at life imprisonment, rejecting the prosecution's request for the death penalty.
Formal sentencing
Weger was formally sentenced to life in prison for the murder.
Lillian Oetting og Mildred Lindquist var begge 50 år, mens Frances Murphy var 47. De tilhørte den øvre middelklasse i Chicago-forstaden Riverside og var taget afsted sammen for at nyde naturen og lodgens komfort uden for sæsonen. Ingen af kvinderne havde nogen forbindelse til Starved Rock-området ud over selve ferieopholdet, og der var ikke noget oplagt motiv for drabet — hverken røveri, hævn eller personlige stridigheder pegede sig ud i efterforskningen.
Efterforskningen tog måneder. Mistanken faldt til sidst på Chester Otto Weger, en 21-årig tidligere marinesoldat, gift og far til to, der arbejdede som opvasker på selve lodgen. I november 1960 blev han anholdt og afgav efter længere tids afhøring en tilståelse, han senere trak tilbage med påstand om, at den var fremtvunget under
Paroled
After decades of denied parole bids, Weger was granted parole and released from prison.
DNA excludes Weger
Testing of a hair recovered from a glove worn by Frances Murphy reportedly excluded Chester Weger as its source.
Genealogy lead announced
Weger's attorney stated that genetic genealogy testing pointed to a member of the Bray family rather than Weger.
Weger dies
Chester Otto Weger died at age 86, still maintaining his innocence.
Flere forhold har gennem årtierne nært tvivlen om Wegers skyld. Ifølge en gennemgang fra A&E var der ingen DNA-beviser, der knyttede ham til gerningsstedet, og han bestod seks løgnedetektortests inden tilståelsen. Snørremærker fundet ved ofrene blev af nogle eksperter senere koblet til en helt anden person, og dele af de fysiske beviser blev aldrig præsenteret for nævningetinget.
Wegers retssag fandt sted i begyndelsen af 1961. Den 3. marts 1961 — på Wegers 22-års fødselsdag — afsagde nævningetinget en skyldig-kendelse for drabet på Lillian Oetting. Nævningetinget fastsatte straffen til livsvarigt fængsel og afviste anklagemyndighedens krav om dødsstraf. Den formelle domsafsigelse fulgte den 3. april 1961. Selvom han kun blev formelt dømt for ét af de tre drab, blev han bredt betragtet som ansvarlig for alle tre.
Weger afsonede knap 60 år i fængsel og fik flere gange afslag på prøveløsladelse, blandt andet fordi han nægtede at vise anger — han fastholdt konsekvent, at han var uskyldig. I februar 2020 blev han endelig prøveløsladt, 80 år gammel.
Sagen er juridisk lukket med Wegers domfældelse, men i offentligheden og blandt en del retseksperter forbliver den omstridt. I 2022 viste nye tests, at DNA fra et hår på en handske båret af Frances Murphy udelukkede Weger som donor. I marts 2024 oplyste Wegers advokat, at genealogiske DNA-analyser pegede mod et medlem af Bray-familien, hvilket gav fornyet næring til teorien om, at den rigtige gerningsmand måske aldrig blev fanget.
Chester Otto Weger døde 22. juni 2025, 86 år gammel, fortsat fastholdende sin uskyld. Sagen er stadig dækket flittigt i amerikanske medier, og en længere videogennemgang er blandt de nyere bidrag, der gennemgår både den oprindelige efterforskning og det moderne DNA-arbejde. Spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden myrdede de tre veninder i St. Louis Canyon, er for mange iagttagere stadig ubesvaret.