Tækkemanden — Peter Frederiksens drab i Sydafrika
Bloemfontein, Sydafrika, 2015 — opklaret

Bloemfontein, Sydafrika, 2015 — opklaret

Tækkemanden-sagen omhandler den danske tækkemand Peter Frederiksen, født i Gl. Holte i 1952, der i september 2015 blev afsløret som seriemorder og seksualforbryder i Sydafrika. Politiet fandt afskårne kvindelige kønsdele fra mindst 21 ofre i fryseren i hans rækkehus i Bloemfontein, hvilket førte til hans anholdelse og efterfølgende domfældelse i det sydafrikanske retssystem. Sagen er senere blevet dokumenteret i bogen *Tækkemanden* af journalist Helle Maj, udgivet i november 2018.
Peter Frederiksen levede et dobbeltliv gennem flere årtier: udadtil var han en succesfuld dansk håndværker med eget tækkemandsforretning, men bag facaden skjulte sig en mand, der begik grusomme forbrydelser mod kvinder i Sydafrika, hvor han tilbragte store dele af sin tid.
I september 2015 blev sydafrikansk politi ført til Peter Frederiksens bolig i Bloemfontein, en by i Free State-provinsen i det centrale Sydafrika. Det, der mødte efterforskerne, var et makabert fund, der skulle vise sig at være en af de mest forstyrrende sager i både sydafrikansk og dansk kriminalhistorie.
Peter Frederiksen født
Peter Frederiksen fødes i Gl. Holte nord for København, hvor han vokser op i tilsyneladende normale forhold.
Politiet finder lig i fryser
Sydafrikansk politi ransager Peter Frederiksens rækkehus i Bloemfontein og finder 21 poser med afskårne kvindelige kønsdele i fryseren.
Anholdelse og sigtelse
Peter Frederiksen anholdes og sigtes for drab og seksuelle overgreb i Sydafrika. Sagen vækker international opmærksomhed.
Bog om sagen udkommer
Journalist Helle Maj udgiver bogen 'Tækkemanden', der dokumenterer Peter Frederiksens forbrydelser og beskriver hans dobbeltliv.
I Frederiksens fryser fandt politiet 21 plastikposer med afskårne kvindelige kønsdele, som blev opbevaret som trofæer fra hans ofre. Fundet indikerede, at Frederiksen gennem en længere periode havde udøvet seksuelle overgreb og drab på kvinder, primært prostituerede og socialt udsatte kvinder i Bloemfontein-området.
Efterforskerne kunne konstatere, at forbrydelserne havde fundet sted over en længere periode, muligvis årtier, hvor Frederiksen pendlede mellem Danmark og Sydafrika. Hans metode var at lokke ofre til sin bolig, hvor han begik overgrebene, dræbte dem og efterfølgende parterede ligene. De afskårne kønsdele gemte han systematisk i fryseren som makaber dokumentation af sine forbrydelser.
Det præcise antal ofre er aldrig blevet endeligt fastslået. De 21 poser i fryseren repræsenterer minimum 21 identificerbare ofre, men politiet mener, at det samlede antal kan være betydeligt højere. Mange af ofrene var kvinder, som levede i samfundets marginer og derfor ikke blev savnet eller efterlyst, hvilket gav Frederiksen mulighed for at operere uopdaget gennem lang tid.
Efterforskningen af Peter Frederiksen blev primært gennemført af sydafrikansk politi i Bloemfontein, efter at de modtog oplysninger, der førte dem til hans bopæl. Den præcise anledning til ransagningen er ikke fuldt ud offentliggjort i danske kilder, men fundet i fryseren var så omfattende, at sagen hurtigt blev prioriteret højt.
Danske myndigheder blev inddraget i sagen, da Frederiksen var dansk statsborger, men selve efterforskningen og retsforfølgelsen fandt sted i Sydafrika, hvor forbrydelserne var begået. Der er ingen danske anklager om drab eller overgreb mod Frederiksen, da alle kendte forbrydelser fandt sted på sydafrikansk territorium.
Journalist Helle Maj, som senere skrev bogen om sagen, gennemførte omfattende research og interviewede personer, der kendte Frederiksen både i Danmark og Sydafrika. Hendes arbejde har bidraget til at belyse gerningsmandens dobbeltliv og de omstændigheder, der gjorde det muligt for ham at operere uopdaget i så mange år.
Peter Frederiksen blev retsforfulgt i det sydafrikanske retssystem efter sin anholdelse i september 2015. De præcise detaljer om retssagen, herunder anklagepunkter, procedure og den endelige dom, er ikke blevet udførligt dækket i danske medier, hvilket betyder, at specifikke oplysninger om strafudmåling og juridiske præciseringer ikke er verificerbare gennem tilgængelige danske kilder.
Hvad der dog kan fastslås, er at sagen blev behandlet som en drabssag med flere ofre samt seksuelle overgreb, og at Frederiksen blev domsfældt for sine forbrydelser i Sydafrika. Det sydafrikanske retssystem opererer med andre retsregler end det danske, herunder mulighed for livstidsstraffe uden prøveløsladelse i særligt grove sager.
I Danmark ville forbrydelser af denne karakter være omfattet af Straffelovens § 237 om drab samt bestemmelser om seksuelle overgreb. Men da forbrydelserne fandt sted i Sydafrika, er det sydafrikansk strafferet, der kommer til anvendelse.
Sagens karakter med systematisk indsamling af kropsdele som trofæer samt det formodede høje antal ofre placerer Peter Frederiksen blandt de mest ekstreme kriminelle i skandinavisk sammenhæng, selvom forbrydelserne teknisk set ikke fandt sted på dansk jord.
Peter Frederiksen-sagen forbliver en af de mest forstyrrende kriminalsager med dansk tilknytning i nyere tid. Den rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan en person kan leve et tilsyneladende normalt liv i Danmark, mens han samtidig begår systematiske forbrydelser i et andet land gennem årtier.
Bogen *Tækkemanden*, udgivet af Helle Maj i november 2018, er den mest omfattende danske dokumentation af sagen. Værket beskriver ikke blot forbrydelserne, men også gerningsmandens baggrund, hans dobbeltliv og de mennesker, der kendte ham uden at ane, hvad han var involveret i.
Sagen har ikke fået samme mediedækning i Danmark som sammenlignelige indenlandske drabssager, muligvis fordi forbrydelserne fandt sted i udlandet, og fordi ofrene primært var sydafrikanske kvinder uden forbindelse til Danmark. Dette rejser etiske spørgsmål om, hvilke ofre der får opmærksomhed i medierne, og hvordan nationalitet påvirker den offentlige interesse.
For de sydafrikanske myndigheder repræsenterer sagen en påmindelse om de udfordringer, der følger med international kriminalitet og med beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper. De mange uidentificerede ofre vidner om et samfundsproblem, hvor forsvundne prostituerede og hjemløse ikke bliver efterlyst eller efterforsket systematisk.
Tækkemanden-sagen står som et ekstremt eksempel på, hvordan moderne mobilitet kan skabe muligheder for serieforbrydere at operere på tværs af landegrænser, og hvordan sociale skel kan gøre visse offergrupper særligt sårbare over for udnyttelse og vold.