En depressiv mand kørte målrettet ind i julemarkeds-gågaden og dræbte fem mennesker, herunder en ni uger gammel pige.
Den 1. december 2020 omkring klokken 12:35 tog 51-årige Bernd W. fat i rattet på en stjålet Jeep Wrangler med Koblenz-nummerplader. Han havde beregnende stjålet køretøjet timer før i Dillingen an der Saar og havde tværtset Trier som sit mål. Nu presede han gennem Nikolaus-gaden og videre til hovedtorvet – en strække på omkring 400 meter gennem en menneskeløs gågade ved siden af julemarkedet.
De mennesker, som Bernd W. mødte på sin vej, havde ingen chance for at undvige. Klokken var middagstid, og gaden var proppet af familie, pensionister, turister. Resultatet blev katastrofalt: fem mennesker blev dræbt på stedet eller kort efter. Blandt ofrene var den ni uger gamle Lara S. og hendes 45-årige far Isaac S. fra Trier – begge blev ramt i samme øjeblik. Desuden døde en 45-årig kvinde fra Trier, en 56-årig schweizer og en 73-årig mand fra Trier. 18 yderligere personer blev såret, hvoraf to var i livsfare. Anklagemyndigheden dokumenterede omhyggeligt ødelæggelserne på hele ruten.
Bernd W. var 51 år, arbejdsløs og bosat i Trier. I modsætning til lignende tilfælde af amokkørsel fandtes der ingen tegn på ekstremistiske eller terroristiske motiver. I stedet konkluderede sagkyndige på alvorlig depression og en personlighedsforstyrrelse. I timerne før gerningen havde W. sendt SMS'er til venner, hvor han truede med selvmord – det så ud til, at han søgte en måde at dø på og ville gøre det gennem en spektakulær voldstat.
Mass Vehicle Attack in Trier
Bernd W. drives stolen Jeep through pedestrian zone. Five people killed, 18 injured.
Arrest and Terror Link Ruled Out
Prosecutor rules out terrorist motive. Perpetrator is German citizen suffering from depression.
Trial Begins
Trier Regional Court opens main proceedings for five counts of murder.
Verdict: Life Imprisonment
Bernd W. sentenced to life plus preventive detention for the Trier massacre.
Ermittlerne fra Triers politipræsidium og det tyske indenrigsministerium udelukkede tidligt, at W. var del af et terroristnetværk eller handlede ud fra religiøst-politiske motiver. Generalbundesanklager Anneke Riedel erklærede allerede den 2. december 2020, at der var "ingen tegn på terrorisme". W. overlevede gerningen: en politibetjent skød på ham, da han forsøgte at flygte, og han blev anholdt. Hans tysk statsborgerskab og mangel på ideologisk motivation gjorde sagen til et sjældent eksempel på en amokgerning udelukkende ud fra psykiske grunde.
Den 15. marts 2021 begyndte hovedforhandlingen for Landsretten i Trier under ledelse af dommer Thomas Belling. Anklagemyndigheden sigtede Bernd W. for fem gange mord og 16 gange drabsforsøg. Tiltalte erkendte gerningen, men forsøgte at påtvivle sit strafferetlige ansvar. Adskillige psykiatriske erklæringer konkluderede dog, at W. var fuldt strafferetligt ansvarlig på trods af depression og personlighedsforstyrrelse – han havde forstået konsekvenserne af sine handlinger og kunne have handlet anderledes.
Forsvaret argumenterede med tiltaltes psykiske unormal tilstand, men anklagemyndigheden satte overbevisende, at W. havde planlagt gerningen og bevidst valgt stedet. Den 31. marts 2021 afsagde Landsretten i Trier dommen: for fem gange og 16 gange . Retten ordnede desuden forvaring for at forhindre fremtidig fare. Bernd W. indgav ikke anke – dommen er endelig.
De fem dræbte mennesker stammede fra forskellige livsvilkår, men alle var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Den ni uger gamle Lara S. og hendes far Isaac S. blev revet ud af livet sammen – et ufatteligt tab for deres familie. De tre øvrige ofre – kvinden på 45 år fra Trier, schweizeren på 56 år og manden på 73 år fra Trier – efterlod sig familier og venner, som stadig lever med traumaet. De sårede – herunder to med livsfarlige skader – bar både fysiske og psykiske ar.
Byen Trier og hele regionen var chokeret. I dagene efter gerningen fandt sorgsceremoni og mindesamlinger sted. Sagen satte på ny fokus på spørgsmålet: Hvordan kan man forhindre sådanne voldgerninger udført af psykisk syge gerningsmænd? Og hvilket ansvar bærer samfund og myndigheder, når advarselstegn overses?
Trierer-kørslen betragtes som en af Tysklands alvorligste angreb af denne type uden ekstremistisk baggrund. Landsrettens dom blev af jurister vurderet som konsekvent: på trods af psykisk sygdom blev W. fuldt stillet til ansvar. Forvaringen signalerer, at han kan udgøre en fare selv efter strafudståelse.
Sagen rejser fortsat spørgsmål: Kunne gerningen være forhindret? Hvorfor reagerede venner eller myndigheder ikke på selvmordstruslerne? Og hvordan kan offentlige steder beskyttes bedre uden at forværre livskvaliteten i bycentre? Svarene er vanskelige – men den 1. december 2020 forbliver som en dag af sorg og advarsel i Triers hukommelse.