Baggrund

Marianne Bachmeier var en 31-årig alenemor fra Lübeck i det daværende Vesttyskland. Den 5. maj 1980 blev hendes syvårige datter Anna Bachmeier voldtagt og myrdet af 35-årige Klaus Grabowski, en tidligere dømt sædelighedsforbryder der havde boet i samme område. Grabowski havde lokket den lille pige til sit hjem, hvor han udførte den forfærdelige forbrydelse og efterfølgende kvælede hende. Han gemte hendes lig i en kasse på sin loft.

Grabowski blev arresteret kort efter og tilstod drabet. Under efterforskningen fremkom det, at han tidligere havde afsonet en fængselsstraf for seksuelt misbrug af to piger. Efter løsladelsen havde han forsøgt at lade sig kastrere for at kontrollere sine seksuelle impulser, men var senere gået i hormonbehandling for at genvinde sin potens.

Skuddene i retssalen

Den 6. marts 1981, under den tredje dag af retssagen mod Grabowski, smuglede Marianne Bachmeier en Beretta-pistol kaliber 7,65 mm ind i retssalen i Lübeck. Pistolen var skjult i hendes håndtaske. Da retsmødet var i gang, rejste hun sig pludseligt, trak våbenet frem og affyrede otte skud mod Grabowski. Syv af skuddene ramte ham - seks i ryggen og ét i nakken. Han døde øjeblikkeligt.

Scenen udspillede sig foran retten, dommere, advokater og tilhørere. Bachmeier lod sig umiddelbart efter arrestere uden modstand. Hendes handling chokerede ikke kun de tilstedeværende i retssalen, men hele Tyskland og blev senere kendt over hele verden.

Retssagen og offentlig sympati

Marianne Bachmeier blev tiltalt for manddrab, og hendes retssag begyndte i november 1982. Sagen tiltrak enorm medieinteresse og blev en af de mest omdiskuterede straffesager i tysk retshistorie. Mange mennesker sympatiserede med Bachmeier og så hendes handling som forståelig hævn for tabet af hendes barn.

Under retssagen hævdede forsvarerne, at Bachmeier havde handlet i affekt og i en tilstand af ekstraordinært emotionelt pres. Anklagemyndigheden argumenterede for en dom for mord, men retten fandt ikke, at gerningen var planlagt med tilstrækkelig koldblodighed til at kvalificere som mord.

I marts 1983 blev Marianne Bachmeier idømt seks års fængsel for manddrab. Dommen var relativt mild set i forhold til handlingens alvor, hvilket afspejlede rettens forståelse for hendes situation. Hun blev løsladt efter tre år i 1985 på grund af god opførsel.

Efterspil og offentlig debat

Sagen udløste en intens debat om retfærdighed, hævn og ofres rettigheder. Mange mente, at Bachmeier havde gjort det, som retssystemet havde svigtet i - at sikre retfærdighed for Anna. Andre argumenterede for, at ingen borger må tage loven i egen hånd, uanset omstændighederne.

Efter sin løsladelse forsøgte Marianne Bachmeier at leve et mere tilbagetrukket liv. Hun flyttede til Sicilien i perioder og skrev senere sine erindringer. Hun gav flere interviews gennem årene, hvor hun udtrykte både anger over sin handling og samtidig en følelse af, at hun ikke havde haft andet valg.

Marianne Bachmeier døde af kræft den 17. september 1996 i Lübeck, kun 46 år gammel. Hendes sag forbliver et af de mest kendte eksempler på selvtægt i moderne europæisk retshistorie og rejser fortsat spørgsmål om moralske og juridiske grænser.

International indflydelse

Sagen fik også international opmærksomhed og har siden inspireret utallige diskussioner om retssystemets håndtering af voldtægt og børnemord. Den har været genstand for dokumentarer, bøger og artikler verden over. Mange ser fortsat sagen som et symbol på en mors desperation og længslen efter retfærdighed i et system, der kan virke utilstrækkeligt.