Angrebet

Den 25. juni 2021 omkring klokken 17:00 begyndte Abdirahman Muse sit angreb i Würzburg by. Den 24-årige somalier havde adgang til en køkkenkniv fra en lokal forretning, hvor han handlede. Med kniven på omkring 20 centimeter længde angreb han tilfældige borgere i byen uden kendt forudgående konflikt eller motiv udover sin ideologiske radikalisering.

Gerningsmanden ramte sine tre ofre med dødelig kraft: En 52-årig kvinde blev først dræbt, dernæst en 49-årig mand og endelig en 24-årig kvinde. Derudover blev fem personer såret — tre af dem alvorligt — før lokale indbyggere og forbipasserende formåede at overmande og fastholde gerningsmanden, indtil politiet ankom til stedet. Hele angrebet varede blot få minutter, men efterlod en chokeret by.

Gerningsmanden

Abdirahman Muse var født i Somalia men var vokset op i Tyskland efter at hans familie søgte asyl i midten af 1990'erne. Han boede i Würzburg og havde tysk statsborgerskab. I tiden før angrebet var han kendt af myndighederne gennem flere psykiatriske indlæggelser — en vigtig faktor der skulle komplicere narrativet om rent terroristisk motivation.

Muse led af både psykiske lidelser og personlige kriser, hvilket gjorde ham sårbar over for radikaliseringsbudskaber. Han havde været i kontakt med mentale helbredsproblemer siden ungdommen og blev flere gange henvist til psykiatrisk behandling. Nogle kilder indikerer, at hans søster havde dårlige forhold til ham på grund af hans tvangstanker og aggressive adfærd.

I årene før angrebet var Muse blevet stadig mere indflydelse af islamistisk ekstremistisk propaganda online. Hans motiver var derfor tvetydige: politiet og efterretningstjenesterne skulle senere konkludere, at angrebet ikke var planlagt som en koordineret terroristisk operation, men snarere et impulsivt udbrud forurenset af både ideologisk radikalisering og alvorlig psykisk sygdom.

Efterforskning og juridiske aspekter

Efter pågrebelses blev Muse anholdt og sat i varetægt. Efterforskningen fokuserede på at fastslå, hvorvidt angrebet skulle klassificeres som terror inspireret eller som et gerningsudtryk af en psykisk syg person — eller begge dele.

I december 2022 blev Abdirahman Muse dømt til livstid fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Retten fandt det bevist, at han havde begået tre tilfælde af mord med "særlig grusomhed" (Mord mit besonderer Grausamkeit), hvilket er en af Tysklands strengeste juridiske klassifikationer. Samtidig anerkendte retten hans psykiske lidelser, som gjorde ham mindre tilregnelig, men ikke påvirkede den endelige straf væsentligt.

Retssagen bekræftede, at Muse havde været påvirket af islamistisk ekstremistisk ideologi, men at hans psykiske tilstand også havde spillet en afgørende rolle. Dette gjorde sagen kompleks i forbindelse med diskussioner om radikalisering, mentalt helbred og terrorisme i Tyskland.

Konsekvenser for Tyskland

Würzburg-angrebet vækkede igen fokus på islamistisk ekstremisme Tyskland og sikkerhedsudfordringer i forbindelse med hjemmeværende radikal elementer. Det førte til debatter om:

- Hvordan myndighederne håndterer personer med kendt psykisk sygdom, der samtidig viser tegn på radikalisering

- Manglerne i behandlingen og opfølgningen af personer som Muse, der blev henvist til psykiatriske institutioner flere gange

- Behovet for bedre overvågning af potentielle ekstremister online

Det tyske indenrigsministerium iværksatte en evaluering af sikkerhedsprocedurerne, især med henblik på at identificere personer, der er samtidigt psykisk syge og ideologisk radikaliserede.

Sammenligning med lignende sager

Würzburg-angrebet lignede andre knivangreb i Europa fra samme periode, herunder knivangreb Nice 2016 og angrebet i Reading, England i juni 2020. Alle disse tilfælde delede karakteristika med en enkeltperson, som angriber tilfældig offentlighed med en hverdagsgenstand uden på forhånd planlagt terror-infrastruktur.

Det, der gjorde Würzburg-sagen særlig, var den kombinerede påvirkning af psykisk sygdom og ideologisk radikalisering, som skabte usikkerhed om klassificeringen af forbrydelsen. Dette reflekterer en voksende udfordring for moderne sikkerhedstjenester: hvordan man skelner mellem ren sindsygdom og ideologisk motiveret vold, når begge faktorer er til stede.

Eftermæle

De tre dødsofre blev hukommede i Würzburg. Byen afholdt mindesammenkomster og dagens samfund diskuterede på længere sigt hvordan man bedre kan forhindre sådanne tragedier gennem bedre integration, mental sundhed indsats og radikaliserings-forebyggelse.

Abdirahman Muse sidder i dag i tysk fængsel, hvor han afsoner sin livstidsdom. Hans sag er blevet et casestudie inden for tysk sikkerhedsbehørighed og efterforskningstjenester om grænsesnittet mellem ekstremisme og mental sygdom.