Don't Pick Up the Phone

Hvad handler serien om?

Don't Pick Up the Phone er en Netflix-dokumentarserie om et af de mest foruroligende og svært forklarlige svindelfænomener i moderne amerikansk kriminalhistorie: den såkaldte strip-search hoax, hvor en anonym opkalder i over et årti ringede til fastfoodrestauranter rundt om i USA og udgav sig for at være politibetjent. Opkalderen overbeviste restaurantchefer om, at en ansat var mistænkt for tyveri — og instruerede dem derefter i at tilbageholde, visitere og i yderste tilfælde seksuelt misbruge den pågældende medarbejder. Serien, der er instrueret af Sara Mast og består af tre episoder, undersøger, hvordan dette kunne ske igen og igen i 32 stater over næsten et årti, og hvem der stod bag.

Sagen bag dokumentaren

De første kendte opkald fandt sted allerede i 1994 og fortsatte ind i 2000'erne, hvilket gør det til et af de længstvarende og mest udbredte tilfælde af telefonbaseret bedrageri og tvangsmæssigt seksuelt overgreb i USA's kriminalhistorie. Mønstret var konsistent: En mand ringede til en restaurant, præsenterede sig selv som en politibetjent eller detektiv og hævdede, at en navngiven ansat var mistænkt for tyveri. Han bad derefter lederen om at tilbageholde personen, foretage en kropsvisitation og overføre telefonen til en mandlig medvirkende på stedet — alt sammen mens han styrede forløbet fra den anden ende af linjen.

Den mest berømte og dokumenterede hændelse fandt sted i 2004 på en McDonald's-restaurant i Mount Washington, Kentucky. Her blev den 18-årige medarbejder Louise Ogborn offer for et forløb, der strakte sig over flere timer. Restaurantchefen fulgte opkalderens instrukser og overlod til sidst Ogborn til sin kæreste, Walter Nix Jr., som under opkalderens vejledning udsatte hende for gentagne seksuelle overgreb. Nix Jr. blev senere dømt og fængslet for sine handlinger. Ogborn selv har i interviews beskrevet hændelsen som traumatiserende og livsforandrende.

Den primære mistænkte for selve opkaldene var David Stewart, en tidligere restaurantmedarbejder fra Florida, der havde adgang til de typer arbejdspladser, der blev ramt. Han blev identificeret af efterforskere og stillet for retten i forbindelse med Kentucky-sagen, men et nævningeting frifandt ham på grund af utilstrækkelige beviser. Ingen er siden blevet dømt for at have foretaget opkaldene, og sagen betegnes officielt som uopklaret.

Et centralt spørgsmål, som dokumentarserien stiller, er: Hvordan kunne så mange voksne, ansvarlige mennesker følge disse instrukser uden at stille spørgsmålstegn? Svaret ligger ifølge serien i en kombination af autoritetstro, manglende procedurer for verifikation af politihenvendelser og en arbejdspladskultur, der ikke rustede ledere til at sige nej til nogen, der lød officiel og selvsikker.

Produktionen

Serien er instrueret af Sara Mast, og efterforskningen af sagen bygger på interviews med overlevende, pårørende, tidligere efterforskere og eksperter i social psykologi og autoritetsdynamik. Mast har struktureret de tre episoder sådan, at seerne først introduceres til enkeltofres oplevelser, dernæst til det bredere mønster af opkald på tværs af stater, og endelig til efterforskningen og retssagen mod David Stewart. Serien undgår at lave hurtige konklusioner og lader i stedet materialet tale for sig selv — hvilket er med til at gøre den særligt ubehagelig og tankevækkende.

Produktionen udnytter arkivoptagelser, retsdokumenter og rekonstruktioner til at illustrere, hvordan opkaldene fungerede, og hvad ofrene blev udsat for. Der er ingen sensationalisering af de seksuelle overgreb; serien holder fokus på de menneskelige konsekvenser og de systemiske fejl, der muliggjorde dem.

Modtagelse

Kritikere og seere beskrev Don't Pick Up the Phone som dybt foruroligende og frustrerende — ikke på grund af seriens kvalitet, men på grund af den virkelighed den dokumenterer. Anmeldere fremhævede seriens evne til at skildre en sag, der på overfladen lyder absurd, men som viste sig at ramme hundredvis af mennesker med varige skader. Særligt reaktionerne på den manglende domfældelse af den formodede opkalder har givet anledning til diskussion.

En tilbagevendende kommentar fra seere er, at dokumentaren siger noget dybt ubehageligt om menneskelig lydighed over for autoritet — et tema, der minder om Milgram-eksperimenterne fra 1960'erne. Spørgsmålet om, hvordan restaurantkæder som McDonald's kunne undlade at indføre bedre sikkerhedsprocedurer, selv efter at mønstret var veldokumenteret, er et af de mest kritiserede aspekter af sagen.

IMDb-ratingen for serien er ikke verificeret fra tilgængelige kilder på udgivelsestidspunktet for denne artikel.

Sagen i dag

David Stewart, der er den eneste person der officielt har stået tiltalt for at have foretaget hoax-opkaldene, lever fortsat i det skjulte efter sin frifindelse. Sagen er aldrig officielt opklaret, og ingen er siden blevet retsforfulgt for opkaldene. Walter Nix Jr., der udførte de fysiske overgreb på Louise Ogborn i Kentucky-sagen, afsonede sin fængselsdom. Ogborn gik videre med sit liv og vandt en civil erstatningssag mod McDonald's Corporation.

Dokumentarserien har siden sin premiere genoplivet den offentlige debat om, hvad der får mennesker til blindt at følge instruktioner fra en ukendt stemme i telefonen — og hvad arbejdsgivere, lovgivere og den enkelte kan gøre for at forhindre, at det sker igen. Sagen er aldrig blevet fuldt opklaret, og det efterlader en ubehagelig fornemmelse af uafsluttethed, som serien ikke forsøger at glatte over.