massemord
Massemord betegner drab på et stort antal mennesker ved én eller flere nært forbundne hændelser. Begrebet er ikke en selvstændig straffebestemmelse i dansk ret, men et sprog- og fagudtryk brugt om massakrer, terrorangreb og systematiske drab på civile.
Massemord er betegnelsen for drab på mange mennesker begået ved én eller flere nært forbundne hændelser, typisk i forbindelse med krig, terrorisme, forfølgelse eller organiseret vold mod civile. Begrebet er ikke defineret som en selvstændig strafferetlig kategori i dansk lovgivning, men fungerer som et deskriptivt sprog- og fagudtryk, der beskriver handlingernes omfang og karakter snarere end en specifik gerningstype.
I juridisk sammenhæng må massemord kvalificeres efter de konkrete bestemmelser, der passer på forholdet. Det kan dreje sig om drab efter straffelovens almindelige bestemmelser, om terrorhandlinger eller — i de mest alvorlige tilfælde, navnlig under krig eller systematisk forfølgelse — om forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab efter international strafferet.
Begrebet dækker over et bredt spektrum af hændelser. Det kan omfatte enkeltpersoners masseangreb, som skyderierne i Orlando (49 Pulses-sagen) eller drabene begået af Lori Vallow, men også organiserede statslige eller paramilitære aktioner, som SS-officerens henrettelse af 335 civile i Ardeatine-massakren eller de koordinerede jihadistangreb i Barcelona og Cambrils. Fælles for alle tilfælde er, at et betydeligt antal mennesker mister livet som følge af planlagte eller systematisk udførte voldshandlinger.
I true crime-sammenhæng bruges massemord som en deskriptiv kategori, der adskiller sager med mange ofre fra enkeltstående drab. Tærsklen for, hvornår et antal drab betegnes som massemord, er ikke fastsat ved lov og varierer mellem faglige og journalistiske sammenhænge, men fællesbetegneren er altid, at omfanget af drab overstiger det, der karakteriserer et enkelt eller ganske fåtalligt drab.
