Voldtægt

Voldtægt er i dansk ret samleje med en person, der ikke har samtykket, og er strafbart efter straffeloven § 216, stk. 1. Begrebet dækker enhver situation, hvor samleje gennemføres uden et gyldigt og frivilligt samtykke fra den forurettede — uanset om der er anvendt fysisk vold, trusler eller andre former for tvang.

Bestemmelsen rammer desuden den, der tilsniger sig samleje ved, at den forurettede forveksler gerningspersonen med en anden. Denne tilsnigelsesvariant sikrer, at vildledning og bedrag om identitet sidestilles med de øvrige former for krænkelse, selv når der ikke foreligger direkte magtanvendelse.

Strafferammen er fængsel indtil 8 år for voldtægt efter § 216, stk. 1. I skærpede tilfælde — eksempelvis hvor overgrebet er begået af flere i forening, er udført med særlig brutalitet eller har haft særlig grov karakter i øvrigt — kan straffen stige til fængsel indtil 12 år efter stk. 2-3.

I true crime-sammenhæng bruges begrebet om konkrete sager, hvor gerningspersoner har begået seksuelle overgreb mod ofre, der ikke har givet samtykke — herunder sager om serieovergreb, overgreb under indflydelse af rusmidler, og situationer hvor ofre er bragt i en magtesløs tilstand. Sager som Alberto Genovese-sagen illustrerer netop, hvordan gerningspersoner har udnyttet ofrenes tilstand til at gennemføre overgreb, som offeret aldrig ville have accepteret ved fuld bevidsthed.

Den samtykkebaserede definition, der er gældende i dansk ret, placerer ansvaret entydigt hos den, der initierer seksuel kontakt: det er gerningspersonens pligt at sikre sig, at samtykke foreligger — ikke offerets ansvar at modsætte sig overgrebet.