Røveri

Røveri er den forbrydelse, der begås, når en person ved vold eller trussel om øjeblikkelig vold frarøver eller aftvinger en anden person penge eller andre værdier med det formål at skaffe sig selv eller andre en uberettiget vinding. Det er netop kombinationen af det voldsomme middel og berigelseshensigten, der adskiller røveri fra simpelt tyveri på den ene side og fra vold uden økonomisk motiv på den anden.

Straffelovens § 288, stk. 1, er den centrale bestemmelse og fastsætter en strafferamme på fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen dækker ikke blot den klassiske situation, hvor gerningsmanden tager noget med magt — den omfatter også det at bruge vold eller voldstrusler for at bringe en allerede stjålet ting i sikkerhed, samt det at tvinge en person til en handling eller undladelse, der medfører et formuetab.

Er røveriet af særlig grov beskaffenhed, kan straffen efter § 288, stk. 2, forhøjes til fængsel i 10 år. I praksis vil domstolene lægge vægt på faktorer som anvendt våben, graden af vold, planlægning og antallet af ofre, når grovheden vurderes.

I de sager, der er beskrevet på Krimidex, optræder røveri i meget forskellige former. Blekingegadebanden gennemførte en række velorganiserede og bevæbnede røverier mod bl.a. pengetransporter som led i finansieringen af politisk aktivitet. Brian Bo Larsen var involveret i grove, voldsomme røverier. Sagen om Stefan Lawaetz Danielsen og Søren Elo Pedersen samt den omtalte episode med seks betjente fra Københavns Politi illustrerer, at røveri kan forekomme i vidt forskellige kontekster og med vidt forskellig grad af organisation og brutalitet.

Fælles for alle tilfælde er det strafferetlige kerneindhold: Gerningen skal være motiveret af vindings hensigt, og vold eller trussel om øjeblikkelig vold skal have været det middel, der gjorde det muligt at gennemføre eller sikre tyveriet.