Plymouth-postrøveriet 1962: Millionkup aldrig opklaret

Sagen kort

Plymouth-postrøveriet den 14. august 1962 er én af de mest bemærkelsesværdige uopklarede røverisager i amerikansk efterkrigshistorie. En gruppe gerningsmænd forklædt som politibetjente standsede en postbil tilhørende den amerikanske posttjeneste (U.S. Mail) på Route 3 i Plymouth, Massachusetts, ved hjælp af en falsk vejspærring og flygtede med postsække fyldt med kontanter til en samlet værdi af cirka 1,5 millioner dollar. Ifølge Wikipedia er sagen stadig officielt uløst. Hverken pengene eller de ansvarlige gerningsmænd er nogensinde blevet ført til retfærdighed.

Forbrydelsen

Den 14. august 1962 kørte en amerikansk postbil ad Route 3 i Plymouth, Massachusetts. Besætningen bestod af chaufføren Patrick Schena og vagten William Barrett. Undervejs stødte de på det, der lignede en officiel politivejspærring — men spærringen var falsk, og de mænd, der betjente den, var forklædt som politibetjente.

Da bilen stoppede, overtog gerningsmændene kontrollen. Schena og Barrett blev bundet og efterladt i Randolph, Massachusetts — begge fysisk uskadt. Fra postbilen fjernede røverne 127 postsække indeholdende kontanter. Den samlede værdi af det stjålne beløb er opgjort til cirka 1,5 millioner dollar.

Aktionen var præget af en høj grad af planlægning og koordination. Brugen af politiforklædning og en iscenesæt vejspærring krævede forudgående kendskab til ruten og forberedelse af udstyr og køretøjer. Boston Globe beskrev ved 50-års-jubilæet i 2012 røveriet som en af regionens mest dristige organiserede forbrydelser.

Efterforskning

Den amerikanske føderale myndighed iværksatte en omfattende efterforskning. Sagen hørte under føderal jurisdiktion, da den angik den amerikanske posttjeneste. På trods af årelang efterforskning lykkedes det aldrig at genfinde de stjålne kontanter.

Kort før forældelsesfristens udløb rejste en føderal storjury tiltale mod en gruppe mistænkte. Blandt de tiltalte var John "Red" Kelley, Patricia Diaferio og Thomas Richards. Tiltalerne kom altså meget sent i forløbet og afspejlede de bevismæssige udfordringer, som efterforskningen havde mødt.

Thomas Richards nåede aldrig at stå for retten — han mødte ikke op til retssagen og forsvandt. Cape Cod Times har omtalt sagen som et eksempel på, hvordan selv sager med kendte mistænkte kan ende uden domfældelse.

Retssag og dom

De øvrige tiltalte, herunder John "Red" Kelley og Patricia Diaferio, gennemgik en retssag ved det føderale retssystem i USA. Resultatet var frifindelse for samtlige tilstedeværende tiltalte. Thomas Richards, der var forsvundet inden retssagen, blev aldrig fremstillet i retten.

Ingen er nogensinde blevet domfældt for Plymouth-postrøveriet. Sagen illustrerer de særlige udfordringer, der knytter sig til bevisbyrden i organiserede røverisager, hvor de materielle spor — her de 127 postsække og det kontante indhold — aldrig er kommet til veje.

Sagen i dag

Plymouth-postrøveriet er officielt uløst. De stjålne penge er aldrig genfundet, og ingen dom er afsagt i sagen. Massachusetts Mysteries har beskrevet sagen som et varigt mysterium, der kombinerer forsvundne mistænkte med forsvundne penge.

Sagen har med jævne mellemrum tiltrukket sig fornyet opmærksomhed — særligt omkring runde årsdag-mærker — og betragtes i dag som en del af den amerikanske nordøsts kriminalhistorie fra efterkrigstidens organiserede miljøer. Chauffør Patrick Schena og vagt William Barrett overlevede episoden fysisk uskadt, men hvad de to postmedarbejdere oplevede den dag på Route 3, sætter stadig rammen om en sag, der ikke har fundet sin afslutning.