Soaked in Bleach

Hvad handler serien om?

Soaked in Bleach er en amerikansk docudrama-dokumentar fra 2015, instrueret af Benjamin Statler, der stiller spørgsmålstegn ved den officielle forklaring på Kurt Cobains død i april 1994. Den 27-årige Nirvana-forsanger blev fundet død i sit hjem i Seattle med et skudsår til hovedet, og politiet konkluderede hurtigt, at der var tale om selvmord. Dokumentaren udfordrer denne konklusion ved at præsentere privatdetektiv Tom Grants version af begivenhederne — komplet med lydoptagelser, interviews og forensiske argumenter — og antyder, at der kan have været tale om mord.

Filmen kombinerer elementer fra klassisk dokumentar og docudrama: virkelige lydoptagelser fra Grants efterforskning veksler med dramatiserede genopføringer af centrale begivenheder. Det er ikke en serie med episoder, men en spillefilm på ca. 90-100 minutter, som kan streames på Apple TV Store, SF Anytime og Blockbuster.

Sagen bag dokumentaren

Kurt Cobain var i 1994 verdens mest kendte rockmusiker som frontmand for Nirvana. Hans generation definerende albums — Nevermind (1991) og In Utero (1993) — havde gjort ham til talerør for en hel ungdomskultur. Men bag succesen gemte sig svær depression, kampe med stofmisbrug og et turbulent ægteskab med rockstjernen Courtney Love.

I slutningen af marts 1994 forlod Cobain en afrusningsklinik i Los Angeles og forsvandt. Hans hustru Courtney Love hyrede privatdetektiv Tom Grant til at spore ham. Den 8. april 1994 fandt en elektriker, der var kommet for at installere et sikkerhedsanlæg, Cobains lig i et rum over garagen ved familiens hjem i Seattle. Han var 27 år gammel — samme alder som en lang række rocksymboler som Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison, da de døde.

Seattle-politiet erklærede dødsmåden for selvmord ved brug af skydevåben. Der var efterladt et brev, som myndighederne tolkede som et afskedsbrev. For de fleste var sagen lukket.

Men Tom Grant mente noget andet. Han begyndte at stille spørgsmål: Hvordan kunne en mand med så høje niveauer af heroin i blodet — angiveligt tre gange den dødelige dosis — overhovedet have affyret en riffel? Hvorfor tog det politiet så lang tid at efterforske stedet? Og var afskedsbrevet overhovedet skrevet til selvmord, eller handlede det om noget helt andet? Grant pegede med en finger mod Courtney Love og har fastholdt sin mordteori i årtier. Dokumentaren er i høj grad den filmiske destillation af disse påstande.

Det er afgørende at understrege: Der er aldrig rejst tiltale mod nogen i forbindelse med Cobains død. Den officielle politikonklusion om selvmord står uændret. Dokumentarens mordteori er en påstand — ikke en juridisk fastslået kendsgerning.

Produktionen

Bag kameraet står instruktør Benjamin Statler, der valgte en hybrid tilgang til materialet. I stedet for udelukkende at præsentere Tom Grants argumenter som talking-head-interviews valgte Statler at dramatisere centrale scener med skuespillere — en metode der siden er blevet populær i true crime-genren, men som også har mødt kritik for at sløre grænsen mellem fakta og fiktion.

Centralt i filmens bevismateriale er en samling lydoptagelser, som Tom Grant selv foretog under sin efterforskning. Grant optog sine telefonsamtaler med Courtney Love og andre involverede, og disse optagelser udgør dokumentarens mest konkrete kildemateriale. De dramatiserede scener bygger på disse optagelsers indhold og Grants egne redegørelser.

Filmen fik premiere i juni 2015 og skabte øjeblikkelig røre — ikke mindst fordi den åbent navngiver Courtney Love som den primære mistænkte i Grants teori.

Modtagelse

Kritikerne var delte. Variety beskrev filmen som potentielt "TMI for dem, der ikke allerede er besat af alt, hvad der handler om Cobain", men anerkendte samtidig, at dokumentaren præsenterer tilstrækkelig evidens til, at man ikke kan afvise teorien som ren konspirationsteori. Metacritic gav filmen en score på 50/100 baseret på syv anmeldelser, mens Rotten Tomatoes landede på 30 % baseret på ti anmeldelser med en gennemsnitsscore på 4,5/10.

Det almindelige seerpublikum var betydeligt mere positivt stemt. På IMDb har filmen en brugerrating på 7,3/10, hvilket afspejler den stærke interesse, Cobain-sagen fortsat vækker.

VH1 beskrev filmen som det filmiske klimaks på Tom Grants mangeårige påstand om, at Courtney Love havde Cobain dræbt — en karakteristik der opsummerer, hvorfor netop denne dokumentar har vakt både fascination og protest. Courtney Loves lejr har afvist filmens præmis som grundløs og krænkende, og adskillige Cobain-biografer og musikjournalister har forsvaret den officielle selvmordskonklusion.

Kontroversen er ikke til at komme uden om: Soaked in Bleach er en film, der tager stilling og ikke forsøger at dølge det. Det giver den en energi og et engagement, som mange seere sætter pris på — men det er også præcis det, der har fået professionelle kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved dens journalistiske integritet.

Sagen i dag

Sagen om Kurt Cobains død er aldrig officielt genåbnet. Seattle-politiet har fastholdt selvmordskonklusionen, og der er ikke rejst sigtelse mod nogen. Tom Grant driver fortsat sin hjemmeside og viderefører sin efterforskning.

I 2014 — til 20-året for Cobains død — frigav Seattle-politiet en række hidtil usete fotos fra åstedet, men det resulterede ikke i nogen ny efterforskning. Mordteorien lever videre i true crime-fællesskaber og på platforme som Reddit, hvor diskussioner om sagen aldrig rigtig dør ud.

Kurt Cobains eftermæle som en af rockhistoriens mest betydningsfulde skikkelser er uantastet. Nirvana blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2014. Spørgsmålet om, hvordan han døde, forbliver ubesvaret for dem, der ikke accepterer den officielle forklaring — og Soaked in Bleach er den mest ambitiøse filmiske fremstilling af den tvivl.