Antonio Ferrara: Flugtkongen, røverier og jagten til 2025

Antonio Ferrara: ‘Kongen af flugter’ i Europas underverden

Den fransk-italienske gangster Antonio Ferrara, kendt som "Kongen af flugter" eller "Roi de la belle", har en berygtet kriminel løbebane præget af dristige væbnede røverier og en enestående evne til at undslippe ethvert fængsel. Fra en opvækst i Paris' socialt belastede forstæder til sin seneste dramatiske arresten i Belgien i 2025, vidner Ferraras liv om en mand, hvis intelligens og beslutsomhed konstant udfordrede Europas retssystemer. Hans talent for at udnytte sikkerhedsbrister og indgå i magtfuld bandekriminalitet gjorde ham til en central, frygtet figur i den europæiske underverden.

Antonio Ferraras rødder: Barndom og første doms indflydelse

Antonio Ferrara blev født den 12. oktober 1973 i Cassino, Italien. Familien flyttede i 1983 til Choisy-le-Roi, en forstad til Paris i Frankrig, kendt for fattigdom og udbredt kriminalitet. Trods forældrenes hårde arbejde som pizzabager og rengøringshjælp forblev familien i social nød. En tidligere skoleinspektør beskrev den unge Ferrara som venlig, men med en spirende gangster-attitude. Hans kriminelle løbebane begyndte formelt i 1994, da den 21-årige Ferrara modtog sin første dom for vold mod offentlig myndighed.

Ferraras rejse til tops: Røverier og flugten i 1990’erne

Efter en række ufaglærte jobs kastede Ferrara sig fuldt ind i organiseret kriminalitet i midten af 1990'erne. Han blev ekspert i brugen af sprængstoffer under væbnede røverier, især rettet mod pengetransporter, der indeholdt store summer penge. Ferrara udviklede den berygtede "parabol"-metode, hvor en metalramme præcist rettede sprængladninger mod pansrede køretøjer. Denne specialisering gjorde ham til en eftertragtet allieret for magtfulde kriminelle netværk og elementer indenfor bandekriminalitet, herunder korsikanske grupper anført af Joseph Menconi. Hans første opsigtsvækkende flugt skete i 1998 fra et hospital i Corbeil-Essonnes. Mens han var til undersøgelse, overmandede medsammensvorne vagterne og sikrede hans frihed. Denne dristige flugt gav Ferrara fire år på fri fod, en periode han brugte til at optrappe sine aktiviteter med flere dristige røverier mod pengetransporter, hvor hans ekspertise med sprængstoffer igen kom til udtryk. Myndighederne i Frankrig anså ham nu for en af landets farligste kriminelle.

Fresnes 2003: Ferraras flugt med sprængstof og raketstyr

Den 12. marts 2003 udførte Antonio Ferrara sin mest spektakulære flugt – fra det topsikrede Fresnes-fængsel syd for Paris. Angrebet, der startede klokken 04:30, involverede seks til otte maskerede mænd i politiuniformer, bevæbnet med raketstyr og automatvåben. Planen var militærisk præcis: afledningsmanøvrer med brændende biler, beskydning af vagttårne, sprængning af ydermuren med raketdrevne granater og levering af sprængstoffer direkte til Ferraras celle. Hele operationen varede blot 12 minutter. Ferrara havde udspekuleret fået sig placeret i isolationsafdelingen, tæt på ydermuren. Med sprængstoffer leveret af sine hjælpere sprængte han sig fri og undslap i en Audi med falske nummerplader. Denne utrolige flugt fra Fresnes-fængslet cementerede hans legendariske status i underverdenen og sendte ham direkte til tops på Interpols liste over mest eftersøgte personer.

Fresnes efterspil: Anholdelse i Paris og 17 års fængsel

Efter den dristige flugt fra Fresnes iværksatte franske myndigheder en omfattende menneskejagt med over 200 betjente. Overvågning af Ferraras netværk førte til hans arresten den 10. juli 2003 i Paris. Selve arresten var dramatisk; Ferrara gjorde kraftig modstand, hvilket resulterede i, at en politichef brækkede hånden. I 2008 blev han idømt 17 års fængsel for denne flugt og de tilknyttede kriminelle handlinger. Retten understregede, at flugten udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed. Flere af hans medsammensvorne, heriblandt hans egen advokat, modtog ligeledes lange fængselsstraffe for deres medvirken.

Kontrastfyldt liv: Isolation, familie og ubenyttet flugt

Under sin afsoning i Fleury-Mérogis-fængslet var Antonio Ferrara underlagt streng isolation. Hans celle blev skiftet dagligt, og bevægelsesfriheden var minimal. Alligevel stiftede han familie, giftede sig og fik to børn. Ironisk nok beskrev fængselspersonalet hans opførsel som "eksemplarisk"; han arbejdede som assistent-frisør og bibliotekar. I 2018 blev han overført til Réau-fængslet. Her var han vidne til en anden berygtet kriminel, Redoine Faïds, spektakulære helikopterflugt. Kilder indikerer dog, at Ferrara valgte at forblive i sin celle, muligvis af hensyn til sin familie.

Kort frihed: Løsladelse 2022 og arrestation i Belgien 2025

Antonio Ferrara blev løsladt i juli 2022 efter endt afsoning. Myndighederne i Europa holdt ham dog under skærpet overvågning. Blot tre år senere, den 27. februar 2025, blev han igen omdrejningspunkt for en storstilet politiaktion. En international eftersøgning endte i Eupen, Belgien, hvor Ferrara og syv medskyldige blev anholdt efter en voldelig konfrontation, der involverede et skyderi. Operationen startede, da tysk politi identificerede Ferraras køretøjer efter et mislykket røveri mod en pengetransport i Tyskland. Specialstyrker fra Belgien og Frankrig sporede flugtbilerne til Eupen. Under anholdelsen, som var præget af vold, blev en betjent kørt ned, og en af Ferraras mænd såret af politiskud. Denne arresten i Belgien markerede den foreløbige afslutning på "Kongen af flugters" tredje store kriminelle kapitel.

Ferraras metoder: Gangkriminalitet til filosof med moral

Ferraras succes som kriminel skyldtes minutiøs planlægning og et vidtstrakt netværk af specialiserede medskyldige. Dette netværk, et eksempel på sofistikeret bandekriminalitet, strakte sig fra Korsika til Brasilien, hvor han angiveligt deltog i kokainsmugling via latinamerikanske karteller. Han mestrede også teknologiens muligheder, fra smuglede mobiltelefoner og detonatorer under Fresnes-flugten til senere brug af burner-telefoner og krypteret kommunikation. Psykologiske profiler tegner et billede af en mand med en slående kontrast: på den ene side de voldelige forbrydelser, herunder flere røverier, på den anden en charmerende, intellektuel personlighed med interesse for filosofi. Hans advokater har beskrevet en kompleks moralsk kodeks, hvor han hævdede at undgå skade på civile. Under en retssag udtalte Ferrara, at hans kamp var rettet mod systemet, ikke mod enkeltpersoner – en udtalelse, der i visse kredse gjorde ham til en kontroversiel, næsten folkelig, figur.

Arven efter Ferrara: Fængselssikkerhed og kriminalitetsdebat

Antonio Ferraras kriminelle handlinger har efterladt et varigt aftryk på det franske retssystem og sikkerheden i ethvert fængsel. Især den dristige flugt fra Fresnes-fængslet tvang myndighederne i Frankrig til at implementere nye sikkerhedsforanstaltninger, såsom biometrisk celleovervågning, militær træning af fængselsbetjente og skærpet kontrol med indsattes lægebesøg. Hans livshistorie, som ofte har inkluderet perioder på flugt hvor hans præcise aktiviteter kunne minde om en uopklaret sag for efterforskerne, har inspireret film og bøger, og rejst debat om glorificering af kriminalitet og bandekriminalitet. Fra en barndom i fattigdom til at blive en af Europas mest eftersøgte mænd, illustrerer Ferraras liv et komplekst samspil af talent, viljestyrke og en kriminel løbebane fyldt med røveri og vold. Hans seneste arresten i Belgien i 2025 kan signalere enden på hans aktive karriere, men "Kongen af flugters" eftermæle vil utvivlsomt fortsat forme diskussioner om organiseret kriminalitet, brugen af sprængstoffer, og udfordringerne ved fængselssikkerhed i mange år fremover.

Kilder:

Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af Europas mest berygtede kriminelle, deres metoder og spektakulære flugter.