Kriminyt Logo
    • Krimidex

Tilmeld nyhedsbrevet

Få de seneste true crime-nyheder, anmeldelser og toplister direkte i din indbakke.

Du kan altid afmelde med ét klik fra hver mail.

Kriminyt Logo

Alt om true crime – ét sted

© 2026 KrimiNyt

Sagsmappe

Barnemordet i Brøndby: Susan-sagen

Quick Facts

StedBrøndby, Denmark

Forsvindingen og drabet

Barnemordet i Brøndby, også kendt som Susan-sagen, fandt sted i maj-juni 1998, da den 10-årige Susan Rasch-Ipsen forsvandt fra sit hjem i Tranum Parken i Brøndby og senere blev fundet dræbt i et kælderrum i samme boligområde, og gerningsmanden Lars Lee Anborg Nielsen blev i 2001 idømt livstid ved landsretten. Sagen skulle blive et vendepunkt i dansk kriminalhistorie som landets første drabssag, hvor DNA-bevis spillede en afgørende rolle i opklaringen Dansk-politi.

Den 29. maj 1998 forsvandt Susan Rasch-Ipsen, en 10-årig pige, fra sit hjem i Tranum Parken i Brøndby Dansk-politi. Den lille pige blev siden fundet død den 5. juni 1998 i et kælderrum i det samme boligkompleks, hvor hun havde boet Dansk-politi

Quick Facts

StedBrøndby, Denmark
Relateret indhold
SS

Susanne Sperling

Se alle artikler →
Del dette opslag:
Podtail
. Den tragiske opdagelse satte gang i en omfattende efterforskning, der skulle vise sig at blive banebrydende for dansk retsmedicin.

Efterforskningen og DNA-gennembrudet

Sagen markerede et historisk gennembrud i dansk efterforskning, idet den blev den første drabssag i Danmark, hvor DNA-beviser blev anvendt som afgørende element til at identificere gerningsmanden Dansk-politi. Politiets tekniske undersøgelser af gerningsstedet sikrede biologiske spor, som efterfølgende kunne analyseres ved hjælp af den dengang relativt nye DNA-teknologi.

Det retsmedicinske arbejde blev centralt for opklaringen af sagen. Den 2. april 2001 blev de tidligere DNA-resultater bekræftet gennem dansk retsmedicinsk DNA-referenceanalyse, hvilket styrkede bevisførelsen mod den tiltalte Dansk-politi. Denne dokumentation blev afgørende for domstolenes behandling af sagen og banede vejen for, at DNA-beviser siden er blevet et standardværktøj i dansk kriminalefterforskning.

Gerningsmanden og retssagen

Gerningsmanden blev identificeret som Lars Lee Anborg Nielsen, der boede i samme område som den lille Susan Dansk-politi. Hans tilknytning til Tranum Parken og de sikrede DNA-beviser fra gerningsstedet gjorde det muligt for politiet at fastslå hans skyld i den brutale forbrydelse.

Sagen blev behandlet ved de danske domstole og endte med at blive afgjort i landsretten. I 2001 faldt dommen over Lars Lee Anborg Nielsen, der blev idømt livstid for drabet på Susan Rasch-Ipsen Dansk-politi. Dommen blev afsagt i henhold til Straffelovens bestemmelser om drab og markerede afslutningen på en sag, der havde rystet lokalsamfundet i Brøndby og resten af Danmark.

Betydning for dansk retsvæsen

Susan-sagen repræsenterer et væsentligt skifte i dansk kriminalefterforskning. Som den første sag, hvor DNA-teknologi spillede en central rolle i opklaringen af et drab, åbnede den vejen for en ny æra inden for retsmedicin i Danmark Dansk-politi. De metoder og procedurer, der blev udviklet og anvendt i forbindelse med denne sag, har siden dannet grundlag for utallige andre efterforskninger.

Det videnskabelige gennembrud i Susan-sagen demonstrerede, hvordan moderne teknologi kunne være afgørende for at sikre retfærdighed, selv i de mest komplekse kriminalsager. DNA-analyserne gav politiet mulighed for med stor sikkerhed at knytte gerningsmanden til gerningsstedet og offeret, hvilket reducerede risikoen for justitsmord og øgede opklaringsprocenten for alvorlige forbrydelser.

Efterspil og erindring

Drabet på den 10-årige Susan Rasch-Ipsen har efterladt et varigt indtryk på det danske samfund. Sagen har gennem årene været genstand for dokumentation og omtale i forskellige medier, herunder podcast-serier om danske drabssager Podtail Podcasts Open. Disse genfortællinger har bidraget til at holde mindet om Susan levende, samtidig med at de belyser de fremskridt, der er sket inden for kriminalefterforskning.

For lokalsamfundet i Brøndby var sagen dybt traumatiserende. Tabet af et barn under så tragiske omstændigheder påvirkede ikke kun Susans familie og venner, men hele boligområdet i Tranum Parken. Den omstændighed, at gerningsmanden boede i samme område, forstærkede følelsen af utryghed og chok.

Sagen står i dag som et vigtigt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt kan være afgørende for retshåndhævelsen. Den demonstrerer også vigtigheden af grundig teknisk efterforskning og den rolle, som retsmedicinsk videnskab spiller i moderne kriminalefterforskning. Susan-sagen forbliver en påmindelse om behovet for konstant udvikling af efterforskningsmetoder for at sikre, at gerningsmænd kan stilles til ansvar for deres handlinger.

Kilder

Dansk-politi

Rss

Podtail

Podcasts

Open

Slaegtsbibliotek

Podtail

Læs også

Trippeldrabet: Likvideringen af de tre sovende mænd — kriminalsag
Sag

Trippeldrabet: Likvideringen af de tre sovende mænd

Brixtofte-sagen — korruption og magtmisbrug i Farum Kommune
Sag

Brixtofte-sagen — korruption og magtmisbrug i Farum Kommune

Anna Klemens — Skandinaviens sidste hekselynchning
Sag

Anna Klemens — Skandinaviens sidste hekselynchning

Trippeldrabet: Likvideringen af de tre sovende mænd — kriminalsag

Trippeldrabet: Likvideringen af de tre sovende mænd

Brixtofte-sagen — korruption og magtmisbrug i Farum Kommune

Brixtofte-sagen — korruption og magtmisbrug i Farum Kommune

Anna Klemens — Skandinaviens sidste hekselynchning

Anna Klemens — Skandinaviens sidste hekselynchning

Bandidos Denmark — sagen om opløsningen af rockerklubben

Bandidos Denmark — sagen om opløsningen af rockerklubben

Advertisement