Ofrene
Anna Klemens var født i 1718 og var altså en gammel kvinde, da hun mødte sin voldsomme død. Det er karakteristisk for hekseanklager gennem århundrederne, at de ofte ramte ældre, enligtstillede kvinder i landdistrikterne. Detaljerede biografiske oplysninger om Klemens er sparsomme i de bevarede kilder, men hun var bosat i Brigsted ved Horsens og indgik i et lokalsamfund, hvor folketroen om kloge koner, hekse og skadevoldere stadig stod stærkt.
Klemens var ikke det første offer for en sådan privat heksedom i Danmark. I 1722 lynchede beboerne i Øster Grønning i Salling en kvinde ved navn Dorte Jensdatter, som de mistænkte for at have forårsaget dødsfald i landsbyen ved magi. De bandt hende i hendes eget hjem og brændte huset ned over hende. Flere af landsbyens beboere blev senere dømt til døden for drabet.
Da hekseprocesser i officiel forstand ikke længere fandtes i Danmark-Norge i 1800, blev drabet på Anna Klemens behandlet som det, det var: en kriminel handling begået af lokalbefolkningen. Datidens myndigheder i Horsens-området skulle altså ikke vurdere, om Klemens havde været heks, men hvem der havde slået hende ihjel.
De præcise omstændigheder omkring efterforskningen er kun delvist bevaret. Historikeren Charlotte SH Jensen har dokumenteret, hvordan hekseforestillinger fortsatte i Danmark længe efter, at de officielle processer var ophørt, og hvordan disse forestillinger førte til private opgør i landsbyerne. Lignende mønstre kendes fra andre dele af Europa, hvor folkelige hekseforfølgelser fortsatte ind i 1800-tallet.
De danske domstole håndterede sagen efter datidens straffepraksis. Som det havde været tilfældet i 1722-sagen fra Øster Grønning, hvor flere landsbyboere blev dømt til døden for drabet på Dorte Jensdatter, var udgangspunktet, at privat henrettelse var forbudt — uanset offerets formodede skyld i trolddom.
Fordi sagen ligger forud for den moderne danske straffelov af 1866 og 1930, kan der ikke henvises til en specifik paragraf i nutidens forstand. Sagen blev behandlet inden for rammerne af Danske Lov og den retspraksis, der gjaldt i begyndelsen af 1800-tallet, hvor drab var en kapitalforbrydelse.
Sagen i dag
Anna Klemens-sagen står i dag som et historisk vendepunkt: det sidste dokumenterede tilfælde i Skandinavien, hvor en person blev dræbt af sine naboer på grundlag af en hekseanklage. Sagen indgår i flere danske formidlingsprojekter, blandt andet Nationalmuseets podcast Obscuritas, der behandler hekseforfølgelser og folketro i Danmark.
Historikeren Uwe Brodersen har behandlet sagen i bogen "Jordemødre, Hekse og Kloge Koner", og Charlotte SH Jensens arbejde med, hvordan hekseforestillingen overlevede langt ind i den moderne tid, har bidraget til at sætte Klemens-sagen ind i en bredere europæisk sammenhæng. Sammenligninger drages ofte til andre sene europæiske hekselynchninger som Dummy, the Witch of Sible Hedingham (England, 1863), Krystyna Ceynowa (Polen, 1836) og Barbara Zdunk (Preussen, 1811).
For en bredere kontekst om danske hekseprocesser kan man læse om Anne Palles — den sidste officielt henrettede heks i Danmark — og om Thisetroldene Anne og Mette, der blev brændt ved Breum i Salling i 1686. Se også vores oversigt over hekseprocesser i Danmark.
