Vstberga Helikopterrveriet 2009 Sveriges Spektakulre Kup
Daggry i Västberga: Helikopter mod G4S-depotet, Stockholm
Klokken 05:15 den 23. september 2009 blev stilheden over Västberga, en forstad syd for Stockholm, brutalt brudt. En stjålet Bell 206 Jet Ranger-helikopter tegnede en mørk silhuet mod den gryende morgenhimmel. Om bord var en gruppe mænd, iført sorte dragter og masker, med en plan, der var timet ned til mindste sekund. Deres mål var G4S' højsikkerhedsdepot, som opbevarede hundredvis af millioner svenske kroner. Dette var startskuddet til det berygtede Västberga-røveri, et af Nordens mest spektakulære kup, så dristigt og velorkestreret, at det rystede hele Sverige og vakte international opsigt. Mysteriet om, hvordan disse kriminelle kunne gennemføre et sådant røveri med succes, og hvor den enorme sum penge forsvandt hen, er en fortælling om minutiøs planlægning, teknologisk snilde og et politi, der blev udmanøvreret på flere fronter.
Serbisk advarsel: Ignorerede helikopterplaner i Beograd
En kritisk detalje, der kaster en mørk skygge over optakten til dette dristige røveri, er en advarsel, som den svenske ambassade i Beograd modtog en måned forinden. Serbisk politi informerede om en gruppe kriminelle, muligvis med forbindelser til Serbiens berygtede specialenhed, BIA Red Berets. Gruppen planlagde angiveligt et stort røveri i Stockholm, hvor brugen af en helikopter og sprængstof specifikt blev nævnt. Denne potentielt afgørende viden blev dog ikke fulgt op af de svenske myndigheder i tide, hvilket kunne have forhindret det forestående kup.
Røvernes plan: Nattens operation på Roslagens Helikopterflyg
Røverne iværksatte deres operation klokken 01:00 samme nat ved Roslagens Helikopterflyg i Norrtälje, omkring 60 kilometer nord for Stockholm. De skar sig igennem en teltdug, der dækkede hangarens indgang, og fik adgang til en Bell 206 Jet Ranger helikopter. Med en traktor trak de helikopteren ud, lukkede omhyggeligt døren efter sig og lettede uden at efterlade spor, som virksomhedens direktør, Carl Meyer, senere forklarede. Den stjålne helikopter, med registreringen SE-HON, blev fløjet til et skovområde ved Stora Skuggan, hvor den blev mørklagt og forberedt til den afgørende mission mod G4S-depotet.
G4S-taget: Safa Kadhum bryder ind mens Culafic ser til
Præcis klokken 05:18 landede helikopteren på G4S-depotets tag, en flad platform omkranset af en pyramideformet glasstruktur. Tre mænd, iført hjelme og bevæbnet med hydrauliske slægger og sprængstof, begyndte straks at bryde igennem tagruden. En vagt, Adrian Culafic, som tilfældigt var på vej hjem fra nattevagt, blev vidne til, hvordan en af røverne – senere identificeret som Safa Kadhum – hamrede løs på glasoverfladen med en 10 kg tung slægge. Lyden af dette voldsomme indbrud, et klart eksempel på den anvendte vold, genlød i morgenstilheden og lød for vagten som tordenbrag, selv gennem hans lejlighedsvindue.
Brag indefra: Sprængladninger bryder G4S-dørene op
Indenfor i G4S-bygningen udspillede der sig en kaotisk scene. Røverne anvendte håndgranatlignende sprængladninger til at forcere en række forstærkede sikkerhedsdøre, hvilket tydede på, at de på forhånd havde detaljeret kendskab til bygningens indretning. På sjette sal, hvor de store mængder penge blev optalt, skar de sig igennem gitterdørenes hængsler med kraftige industristave.
Politi kaos: Fodanglere og falsk bombe lamslår Värmdö
Mens røverne opererede inde i depotet, blev de første politienheder, der ankom klokken 05:25, effektivt bremset på gadeplan. Hundredvis af 'fodanglere' – spidse metaltorne – var blevet spredt ud over alle tilkørselsveje, hvilket umuliggjorde passage for politiets køretøjer uden punkterede dæk. Samtidig blev der fundet en brun taske mærket "BOMB" ved indgangen til politiets helikopterbase på Värmdö. Denne attrap lammede politiets luftbårne indsats og forhindrede en hurtig forfølgelse af den flygtende helikopter fra luften.
Flugten: Helikopterens sidste stop ved Skavlöten
Blot 31 minutter efter landingen, klokken 05:49, lettede helikopteren igen fra G4S-taget med et bytte på 39.158.000 svenske kroner, svarende til cirka 27 millioner danske kroner. Røverne foretog herefter en række præcise landinger i Stockholms forstæder for at aflevere både de stjålne penge og medsammensvorne, inden den tomme helikopter blev efterladt på en mark ved Skavlöten.
Insider-viden: Bojovics ture og kampagnemateriale afsløret
Svensk politi fattede hurtigt mistanke om, at gerningsmændene måtte have haft insider-viden om G4S' sikkerhedsprocedurer. Denne teori blev styrket, da telefonaflytninger afslørede, at den formodede hovedmand, Goran Bojovic, en svensk-montenegrinsk kriminel, havde kommunikeret i kodesprog med sine medsammensvorne i månederne op til røveriet. Ifølge politirapporter blev udtryk som 'fisketur' anvendt for helikoptertransport, og 'kampagnemateriale' for sprængstoffer.
Stockholm-Caribien: Kadhums anholdelse og Erikssons forsvar
Sagens internationale dimension blev tydelig, da Safa Kadhum, søn af irakiske immigranter og med en fortid som kunsttyv, blev anholdt i Den Dominikanske Republik blot to dage efter røveriet. Hans DNA bevis blev fundet på fem forskellige steder i G4S-depotet, herunder på en slægge og et reb. Rollen som pilot for den anvendte helikopter blev tilskrevet Alexander Eriksson, en erfaren helikopterpilot, som under den efterfølgende retssag hævdede at være blevet tvunget til at medvirke i det dristige kup.
Retssag: Bojovics rekruttering via militærnetværk og IKEA
I august 2010 stod syv mænd tiltalt ved Södertörns tingsrätt i Stockholm. Anklagerne omfattede grovt rån (grovt rån på svensk) og medvirken til falske alibier. Retten fik et detaljeret indblik i, hvordan Goran Bojovic havde rekrutteret deltagerne gennem et underjordisk netværk af tidligere militærpersoner og professionelle kriminelle, et tydeligt tegn på den organiserede kriminalitet bag operationen. For at undgå sporing anvendte gruppen burner-telefoner, indkøbt i store mængder, og mødtes udelukkende på offentlige steder som IKEA-parkeringspladser.
Domfældelse 2010: Kadhum og Eriksson får 8 års fængsel
Dommen faldt i oktober samme år. Safa Kadhum og piloten Alexander Eriksson blev hver idømt otte års fængsel. Organisatorerne Charbel Charro og Mikael Södergran fik fem år, mens andre hjælpere modtog kortere straffe. Retten måtte konstatere, at kun omkring 5% af de stjålne penge nogensinde blev genfundet. Disse midler dukkede primært op gennem nogle uforsigtige Bitcoin-transaktioner i 2012, som politiet kunne spore. Størstedelen af byttet forblev dog forsvundet, hvilket efterlod en stor del af sagen som en uopklaret sag med hensyn til pengenes skæbne.
Menneskelige kostnader: PTSD hos G4S-ansatte efter røveri
Mens medierne fokuserede på de spektakulære detaljer ved Västberga-røveriet, kæmpede G4S-depotets ansatte med varige mén. Flere vagter troede, de var udsat for et terrorangreb, og en 34-årig medarbejder måtte tilbringe 45 minutter i et pengeskab, mens sprængningerne rystede bygningen. Adskillige ansatte udviklede efterfølgende PTSD og så sig nødsaget til at forlade finanssektoren.
Kulturel arv: Netflix-serie og G4S' nye sikkerhedstiltag
Den måske mest varige effekt af røveriet er dets kulturelle arv og de sikkerhedsmæssige konsekvenser. Kuppet inspirerede en populær Netflix-serie og blev specifikt nævnt i Den Europæiske Centralbanks sikkerhedsretningslinjer som et eksempel på "niveau 4-trusselscenarier". Som en direkte konsekvens af hændelsen i Västberga kræver G4S' sikkerhedsprotokoller nu jordbaserede luftværnssystemer ved alle selskabets højrisikodepoter.
Millioner forsvinder: Balkan-finansiering og fund i Beograd
Trods en intens international eftersøgning og adskillige tips er størstedelen af de stjålne penge fra G4S-depotet fortsat forsvundet sporløst. En fremherskende teori er, at byttet blev anvendt til at finansiere organiseret kriminalitet i Balkan-regionen, hvor flere af de dømte gerningsmænd havde forbindelser. Små beløb med svenske serienumre blev fundet under en politirazzia i Beograd i 2013, men det var kun en brøkdel af det samlede udbytte fra helikopterrøveriet.
Brev 2015: Västberga-millioner brugt til forbrydelse i Malmö?
I 2015 modtog Stockholm Politikammer et anonymt brev, skrevet på serbokroatisk. Brevet hævdede, at en del af de mange penge var blevet doneret til "kriminelle formål i Malmö". Dette brev er fortsat under analyse af svensk politi, og dets påstande bidrager yderligere til mystikken om pengenes endelige destination.
Nordisk kriminalitetsændring: Perssons analyse og mysterium
Västberga-røveriet markerede et paradigmeskifte inden for nordisk organiseret kriminalitet. For første gang så man en kombination af militærstrategisk taktik og avanceret cybersikkerhedsundgåelse. Som Sveriges førende kriminolog, Leif GW Persson, bemærkede, var dette ikke amatørers værk, men snarere en operation udført af en 'specialstyrke uden uniformer'. I dag, femten år senere, er G4S-depotets tag genopbygget. Men skyggen fra den sorte helikopter og det dristige røveri hænger stadig tungt over den svenske retsfølelse. Det står som en brutal påmindelse om, hvor sårbare selv de mest avancerede sikkerhedssystemer kan være, når kreativ kriminel opfindsomhed møder teknologisk innovation. Og det helt store, ubesvarede spørgsmål svæver stadig i luften: Hvor er de mange millioner penge?
Kilder:
Fascineret af Västberga-røveriet? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af Nordens mest opsigtsvækkende kriminalsager.