Quick Facts

Fuldt navnSture Ragnar Bergwall
Alias/kaldenavnThomas Quick (1993–2002)
Fødselsdato26. april 1950
FødestedKorsnäs, Falun, Sverige
DødsdatoStadig i live

Hvem var Sture Ragnar Bergwall (alias Thomas Quick)?

Sture Ragnar Bergwall er en svensk mand, født 26. april 1950 i Korsnäs, Falun, Sverige. Han er i dag bedre kendt under sit tidligere alias Thomas Quick, som han brugte fra 1993 til 2002 — en periode, hvor han var indlagt på en psykiatrisk institution i Sverige og fremstod i offentligheden som en af Nordeuropas mest berygtede og produktive seriemorere.

Baggrunden for Bergwalls liv forud for de påståede forbrydelser er begrænset beskrevet i de tilgængelige kilder. Det er dog dokumenteret, at han på tidspunktet for sine tilståelser var tilbageholdt i et højsikkerhedspsykiatrisk hospital — og at det var netop her, tilståelserne fandt sted. Sagen om Thomas Quick er i dag ikke primært en sag om en gerningsmand, men om et systems sammenbrud: en af de mest omfangsrige justitsfejl i moderne nordisk retshistorie.

Det, der adskiller Bergwall fra de fleste andre profiler i true crime-genren, er fraværet af bekræftede forbrydelser. Han er ikke en mand, der er bevist skyldig og siden løsladt. Han er en mand, som et retssystem dømte otte gange på grundlag af tilståelser, der siden blev trukket tilbage — og som i 2013 endeligt fik alle dommene ophævet.

Tidslinje

26. april 1950

Sture Ragnar Bergwall wird geboren

Bergwall kommt in Korsnäs, Falun, Schweden zur Welt. Sein Leben bis zu den angeblichen Verbrechen ist in den verfügbaren Quellen kaum dokumentiert.

1. januar 1964

Beginn des angeblichen Tatzeitraums

Laut Bergwalls eigenen Geständnissen sollen die ersten Verbrechen bereits 1964 stattgefunden haben. Keine dieser Aussagen wurde nachträglich bestätigt.

1. januar 1993

Bergwall nimmt den Namen Thomas Quick an

Bergwall beginnt, das Alias Thomas Quick zu verwenden, während er in einer psychiatrischen Einrichtung untergebracht ist. Das Alias wird bis 2002 genutzt.

1. januar 1994

Erstes Mordurteil

Der erste von sechs Prozessen endet mit einer Verurteilung. Die Urteile stützen sich ausschließlich auf Bergwalls Geständnisse — ohne physische oder forensische Beweise.

1. januar 2001

Sechster und letzter Prozess — lebenslange Haft

Nach sechs Prozessen zwischen 1994 und 2001 ist Bergwall wegen acht Morden zu lebenslanger Haft verurteilt. Er bleibt in einer psychiatrischen Hochsicherheitseinrichtung untergebracht.

1. januar 2002

Bergwall legt das Alias Thomas Quick ab

Bergwall verzichtet auf den Namen Thomas Quick und nimmt seinen Geburtsnamen wieder an. In den folgenden Jahren zieht er auch seine Geständnisse zurück.

1. januar 2012

Hannes Råstams Buch „Quick“ erscheint

Der schwedische Investigativjournalist Hannes Råstam veröffentlicht das Buch „Quick“ im Norstedts-Verlag. Es dokumentiert, dass die Geständnisse unglaubwürdig sind und der Fall ein Justizirrtum ist.

1. juli 2013

Alle acht Mordurteile aufgehoben

Das letzte der acht Urteile wird im Juli 2013 aufgehoben. Sämtliche Mordurteile gegen Bergwall sind damit annulliert — er gilt rechtskräftig als unschuldig.

1. januar 2014

Bergwall wird freigelassen

Nach jahrelanger Unterbringung in einer psychiatrischen Hochsicherheitseinrichtung wird Sture Ragnar Bergwall 2014 entlassen. Er ist heute ein freier Mann.

1. januar 2015

Dokumentarfilm „The Confessions of Thomas Quick“ erscheint

Der Dokumentarfilm, der Interviews mit Bergwall, seinem Bruder und den beteiligten Journalisten enthält, wird über das IDFA-Archiv und Film4 veröffentlicht.

1. januar 2019

Spielfilm „Quick – Die Erschaffung eines Serienkillers“ produziert

Yellow Bird produziert den Spielfilm, der direkt auf Hannes Råstams journalistischer Aufarbeitung des Falls basiert. Der Film ist über Apple TV verfügbar.

Forbrydelserne

Ifølge de tilgængelige retskilder tilstod Bergwall en lang række mord under sin psykiatriske behandling. De påståede forbrydelser dækkede en usædvanlig lang tidsperiode — fra 1964 til 1993 — og angiveligt fandt sted i flere lande: Sverige, Norge, Danmark og FinlandNorge, Danmark og Finland. De mord, han faktisk blev domfældt for, skulle ifølge anklagerne have fundet sted i perioden 1976–1988.

Modus operandi i denne sag er juridisk set enestående: domfældelserne byggede udelukkende på tilståelser. Der forelå ingen fysiske spor, ingen retsmedicinske beviser og ingen øjenvidner, der kunne understøtte Bergwalls forklaringer. Alligevel resulterede seks separate retssager, afholdt mellem 1994 og 2001, i livsvarige fængselsstraffe.

Den juridiske og efterforskningsmæssige mekanisme bag disse domfældelser — hvordan tilståelser uden understøttende bevis kunne føre til gentagne domfældelser — er siden blevet genstand for intens akademisk, journalistisk og juridisk debat i Sverige og internationalt.

Offerprofil

Da ingen af Bergwalls domme er opretholdt, og da tilståelserne er trukket tilbage, eksisterer der i juridisk forstand ingen bekræftede ofre i denne sag. De tilgængelige kilder specificerer ikke, hvilke konkrete sager eller personprofiler der dannede grundlag for de enkelte tiltaler.

Det er dokumenteret, at de påståede forbrydelser ifølge Bergwalls tilståelser foregik over en meget lang periode og i flere lande. Ud over dette kan der ikke fastslås yderligere om offerprofiler på grundlag af de verificerede kilder.

Efterforskning og retssag

Bergwalls tilståelser fandt sted, mens han var indlagt på en psykiatrisk institution. Den præcise anholdelsesdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Det fremgår derimod tydeligt, at domfældelserne fandt sted ved seks separate retssager mellem 1994 og 2001, og at straffen i samtlige tilfælde var livsvarigt fængsel. Bergwall sad tilbageholdt i et højsikkerhedspsykiatrisk hospital under hele denne periode.

Afsløringen af sagen som en justitsfejl skyldtes i afgørende grad den svenske undersøgende journalist Hannes Råstam, der arbejdede for SVT og dokumenterede, at Bergwalls tilståelser ikke var troværdige. Råstams arbejde mundede ud i bogen Quick, udgivet på Norstedts i 2012, og efterfølgende i Den osannolika mördaren: En berättelse om Quick-fallet (2013). Råstams undersøgelse banede vejen for en gennemgang af sagerne, og i juli 2013 blev den sidste af de otte domme ophævet. Alle morddommene mod Bergwall er hermed annulleret.

Status i dag

Sture Ragnar Bergwall er i dag en fri mand. Efter at alle domme var ophævet, blev han løsladt fra det højsikkerhedspsykiatriske hospital i 2014. Han er stadig i live og er ikke længere retskraftigt dømt for nogen forbrydelse. Sagen betragtes i dag som en af de mest alvorlige justitsfejl i svensk retshistorie.

Åbne spørgsmål

Sagen om Thomas Quick efterlader en række fundamentale ubesvarede spørgsmål. Det mest presserende er, hvorfor et velfungerende retssystem gentagne gange kunne domfælde en person for otte mord — udelukkende på grundlag af tilståelser, der ikke var understøttet af et eneste fysisk bevis. Debatten om ansvarsplacering — hos psykiatrisk personale, efterforskere, anklagere og dommere — er fortsat ikke afsluttet.

Et andet åbent spørgsmål er, om der bag Bergwalls tilståelser gemmer sig faktiske uopklarede forbrydelser begået af andre gerningsmænd — forbrydelser, som Bergwalls falske tilståelser i givet fald har forhindret en reel opklaring af. De tilgængelige kilder besvarer ikke dette spørgsmål, men det indgår som en del af den bredere offentlige og juridiske diskussion om sagernes konsekvenser.

Mediedækning

Sagen om Sture Ragnar Bergwall / Thomas Quick har genereret betydelig mediedækning i både Skandinavien og det tysksprogede Europa, primært i form af dokumentarfilm, bøger og drama.

Dokumentarer

The Confessions of Thomas Quick (2015) er den mest kendte dokumentarfilm om sagen. Filmen er arkiveret hos IDFA Archive og distribueret via Film4/YouTube. Den trækker på interviews med Bergwall selv, hans bror og de journalister, der afslørede justitsfejlen, og fungerer dermed både som personlig beretning og journalistisk genoprejsning. DW Deutsch har desuden produceret tv-indslaget Schweden: der Fall Quick (Fokus Europa), tilgængeligt via YouTube, der opsummerer sagen og konkluderer, at Bergwall blev frifundet.

Drama og film

Quick – Die Erschaffung eines Serienkillers (2019/2020) er produceret af Yellow Bird og distribueret via Apple TV. Filmen er baseret direkte på Hannes Råstams journalistiske arbejde og placerer journalisterne bag afsløringen centralt i handlingen. Produktionen er også blevet præsenteret som en tv-serie via TV4.

Podcasts

Sture Bergwall er titlen på en episode fra podcast-serien Seriemörder – Mörder und ihre Geschichten, udgivet på RTL+ den 9. august 2021. Episoden varer 43 minutter og behandler Bergwalls sag som del af en bredere gennemgang af nordeuropæiske sager.

Bøger

Hannes Råstam udgav to centrale bøger om sagen på det svenske forlag Norstedts: Quick (2012) og Den osannolika mördaren: En berättelse om Quick-fallet (2013). Råstam var den undersøgende journalist, hvis arbejde for SVT var afgørende for at afsløre justitsfejlen og bane vejen for ophævelsen af alle domme. En tysk udgave af hans arbejde udkom under titlen Quick – Die Erschaffung eines Serienkillers (2019/2020), og denne bog dannede grundlag for spillefilmen af samme navn.

Del dette opslag: