Sture Bergwall: De falske tilståelser og otte omstødte morddomme

Sagen kort

Sagen om Sture Ragnar Bergwall – bedre kendt under det navn han selv antog, Thomas Quick – er en af de mest vidtrækkende justitsmordsager i svensk retshistorie. En mand, der under retspsykiatrisk behandling aflagde falske tilståelser til adskillige mord, blev domfældt otte gange i svenske retter, og alle domme blev siden omstødt. Den svenske stat og det psykiatriske system stod til sidst tilbage med et rystende spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Læs en grundig gennemgang af sagen hos Wikipedia og i den akademiske analyse publiceret i Postgraduate Medical Journal.

Forbrydelsen

I december 1990 begik Sture Bergwall og en medskyldige et bankrøveri i Grycksbo i Sverige. Under røveriet bar de to gerningsmænd julemandmasker. De blev anholdt umiddelbart efter røveriet.

I stedet for at afsone en almindelig fængselsstraf blev Bergwall efter en retspsykiatrisk vurdering indlagt til retspsykiatrisk behandling. Det var under dette ophold, at sagen antog sine særegne og alvorlige dimensioner.

Efterforskning og tilståelserne

Under sit ophold i retspsykiatrisk pleje begyndte Bergwall at tilstå en lang række mord. Han tilstod i alt mere end tredive forbrydelser. Tilståelserne omfattede sager fra både Sverige og udlandet, herunder sager med ofre fra flere nordiske lande.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe en komplet gennemgang af samtlige påståede ofre, da en domstolsverificeret og autoritativ liste over alle otte ofre i de endelige domfældelser ikke fremgår entydigt af de tilgængelige kilder. Sekundære kilder nævner navnene Charles Zelmanovits, Therese Johannessen, Yenon Levi, Trine Jensen og Gry Storvik i forbindelse med sagerne.

Efterforskningen trak på Bergwalls egne detaljerede forklaringer, og anklagemyndigheden rejste tiltale i sag efter sag. At tilståelserne senere viste sig at være fabrikerede, rejser grundlæggende spørgsmål om de efterforskningsmetoder og den psykologiske dynamik, der var på spil. En akademisk analyse af sagen, publiceret i Postgraduate Medical Journal, belyser netop de mekanismer, der kan føre til falske tilståelser i psykiatriske og retlige kontekster.

Retssag og dom

I perioden 1994 til 2001 blev Bergwall domfældt for otte mord ved svenske retter. Domfældelserne hvilede i høj grad på Bergwalls egne tilståelser og de vidneudsagn og ekspertvurderinger, der knyttede sig til dem.

Efter domfældelserne begyndte tvivlen imidlertid at brede sig. Journalister, jurister og andre begyndte at stille spørgsmål ved grundlaget for sagerne. Bergwall trak selv sine tilståelser tilbage og erklærede, at de var falske og fabrikerede.

Sag for sag blev domfældelserne genoptaget og omstødt. Den sidste og afgørende omstødelse kom i 2013, da Svea hovrätt – den svenske landsret med sæde i Stockholm – ophævede den sidste tilbageværende morddom. Hermed var Bergwall fuldstændig renset for alle otte morddomfældelser. Sagens forløb er dokumenteret hos Registry of Exonerations og kan også følges i oversigtsform hos AltMystery.

Sagen i dag

Sture Bergwall blev løsladt fra retspsykiatrisk pleje og er i dag frikendt for samtlige mordsager. Tilståelserne er officielt fastslået som falske og fabrikerede.

Sagen har haft vidtrækkende konsekvenser for den svenske retsstat og har sat dybe spor i den offentlige og faglige debat om pålideligheden af tilståelser, kvaliteten af psykiatrisk ekspertise i retssager og anklagemyndighedens ansvar for at efterprøve grundlaget for tiltale. For de familier, der i årevis troede på, at deres pårørendes drab var opklaret, betød omstødelserne en fornyet og smertefuld usikkerhed.

Sagen om Sture Bergwall betragtes i dag som en central advarsel i europæisk retshistorie om farerne ved ukritisk tillid til tilståelser og om det menneskelige og institutionelle svigt, der kan finde sted, når kontrolmekanismerne sættes ud af kraft.