Betjent Wood dræbt i Dallas – en uskyldig mand dødsdømt

Sagen kort

Sagen om drabet på Dallas-politibetjent Robert W. Wood er en af de mest omtalte justitsmordsager i amerikansk retshistorie. En ung mand, Randall Dale Adams, blev i 1977 idømt dødsstraf for et drab, han efter alt at dømme ikke begik. Først tretten år senere – og delvist takket være en dokumentarfilm – blev hans domfældelse omstødt af Texas Court of Criminal Appeals, og han blev løsladt i marts 1989. Ingen er siden blevet retsforfulgt for drabet.

Forbrydelsen

Natten til den 28. november 1976 befandt politibetjent Robert W. Wood sig på North Hampton Road i Dallas, Texas. Kort efter midnat – omkring klokken 00:30 – stoppede Wood en bil i 3400-blokken af vejen, fordi den kørte uden lygter. Mens Wood stod ved siden af det stoppede køretøj under det rutinemæssige trafikstop, åbnede en person i bilen ild mod ham. Wood blev ramt og dræbt på stedet. Drabet på en betjent i tjeneste satte øjeblikkeligt gang i en intensiv efterforskning fra Dallas-politiets side.

I efterfølgende beretninger – herunder i forbindelse med dokumentarfilmen The Thin Blue Line – blev den 16-årige David Ray Harris identificeret som den person, der affyrede skuddene mod betjent Wood. Harris var på gerningsidspunktet mindreårig.

Efterforskning

Efterforskningen pegede hurtigt på Randall Dale Adams, som befandt sig i Dallas på det tidspunkt og havde haft kontakt med David Ray Harris i dagene op til drabet. Adams fastholdt sin uskyld. David Ray Harris afgav forklaring som vidne i sagen og bidrog dermed afgørende til anklagemyndighedens sag mod Adams.

De processuelle og bevismæssige problemer i efterforskningen og retssagen blev først for alvor synlige mange år senere. Dokumentarfilmen The Thin Blue Line (1988), instrueret af Errol Morris, afslørede væsentlige uregelmæssigheder i den måde, anklagemyndigheden havde ført sagen på, og bidrog direkte til den juridiske genoptagelse, der endte med omstødelsen af Adams' domfældelse. Washington Post beskrev i marts 1989, hvordan filmen i usædvanlig grad havde vendt op og ned på en afsluttet straffesag.

Retssag og dom

I 1977 blev Randall Dale Adams stillet for retten i Dallas, Texas, for drabet på betjent Wood. Sagen blev ført under dommer Donald J. Metcalfe. Juryen fandt Adams skyldig, og han blev idømt dødsstraf.

I 1980 greb USA's Højesteret ind i sagen – dog ikke på baggrund af bevisvurderingen, men af en proceduremæssig årsag: Højesteret fastslog, at der var begået en fejl ved juryudvælgelsen. Som følge heraf blev dødsstraffen omstødt, og Adams' straf blev reduceret til livstidsfængsel.

Sagen fortsatte sin juridiske rejse, og i 1989 nåede den sit foreløbige afgørende punkt. Northwestern University's Wrongful Convictions-klinik dokumenterer, at Texas Court of Criminal Appeals dette år omstødte Adams' domfældelse. Dallas-anklagemyndigheden valgte herefter ikke at genoptage sagen og rejste ikke ny tiltale mod Adams. Han blev løsladt i marts 1989 efter at have siddet fængslet i over tolv år.

David Ray Harris, som i efterfølgende beretninger er identificeret som den faktiske skytte, blev aldrig tiltalt eller dømt for drabet på betjent Robert W. Wood.

Sagen i dag

Drabet på politibetjent Robert W. Wood er formelt set uopklaret. Ingen er retsgyldigt dømt for forbrydelsen, og Dallas-anklagemyndigheden har ikke genoptaget sagen mod nogen.

Sagen er i USA blevet et referencepunkt i debatten om retssikkerhed, vidneforklaringers pålidelighed og anklagemyndigheders pligt til at fremlægge al relevant dokumentation. Retssagen fra 1977 er beskrevet indgående som et eksempel på, hvordan et fejlagtigt vidneudsagn kombineret med processuelle fejl kan føre til en uretfærdig domfældelse.

For familien til betjent Robert W. Wood har sagen aldrig fundet sin afslutning. Offeret i sagen var en politimand i tjeneste, og hans drab er aldrig retsligt opklaret.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere personoplysninger om de efterladte til betjent Wood.