NSU: Nynazistisk terrornetværk bag 10 mord i Tyskland

Sagen kort

National Socialist Underground (NSU) – på tysk Nationalsozialistischer Untergrund – var et nynazistisk terrornetværk, der fra 1998 til 2011 opererede i det skjulte i Tyskland og stod bag en af landets mest alvorlige højreekstremistiske terrorserier i nyere tid. Gruppen begik mindst ti mord, en serie bombeangreb og adskillige bankrøverier, inden den blev afsløret i november 2011. Sagen satte dybt spor i den tyske offentlighed, ikke blot på grund af drabenes omfang og koldblodelighed, men også fordi myndighederne i årevis fejlagtigt rettede mistanken mod ofrenes egne miljøer frem for at efterforske den racistisk motiverede baggrund.

Forbrydelsen

Kernen i NSU bestod af tre personer: Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe. Fra 1998 levede trioen i det skjulte og finansierede sig bl.a. ved bankrøverier. Mellem den 9. september 2000 og den 25. april 2007 begik gruppen ti bekræftede mord fordelt over en lang række tyske byer.

De ni første ofre havde indvandrerbaggrund – tyrkisk, græsk eller kurdisk – og omfattede blomsterhandlere, frisører og andre erhvervsdrivende. Drabene fandt sted i Nürnberg, Hamborg, München, Rostock, Dortmund og Kassel:

- Enver Şimşek – Nürnberg, 9. september 2000

- Abdurrahim Özüdoğru – Nürnberg, 13. juni 2001

- Süleyman Taşköprü – Hamborg, 27. juni 2001

- Habil Kılıç – München, 29. august 2001

- Mehmet Turgut – Rostock, 25. februar 2004

- Theodoros Boulgarides – München, 15. juni 2005

- Mehmet Kubaşık – Dortmund, 4. april 2006

- Halit Yozgat – Kassel, 6. april 2006

Det tiende offer, Michèle Kiesewetter, var tysk politibetjent og blev skudt og dræbt i Heilbronn den 25. april 2007.

Ofrenes familier levede i årevis med den smertefulde uretfærdighed, at tyske myndigheder primært efterforskede dem selv og deres nære omgangskreds som mulige gerningsmænd – en fejlvurdering, der efterfølgende er blevet genstand for skarp kritik og parlamentarisk granskning, som det tyske forbundsministerium for politisk uddannelse (bpb) har dokumenteret indgående.

Efterforskning og afsløring

NSU's eksistens forblev ukendt for offentligheden og – tilsyneladende – for størstedelen af de tyske efterretningstjenester i over et årti. Afsløringen kom abrupt den 4. november 2011 i Eisenach i den tyske delstat Thüringen. Efter et bankrøveri tog Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt begge deres eget liv. Kort efter brændte Beate Zschäpe gruppens tilholdssted i Zwickau ned og meldte sig til politiet.

I forbindelse med efterforskningen af branden og selvmordene fandt politiet materiale, der afslørede NSU's sande omfang og ideologiske karakter. Som Deutsche Welle beskriver i sin samlede NSU-dækning, skabte afsløringen chok i den tyske offentlighed og udløste en omfangsrig debat om, hvorvidt dele af sikkerhedsapparatet havde overset – eller endda undertrykt – tegn på gruppens eksistens.

Parallellet med denne debat løb en anklage om strukturelle problemer i de tyske efterretningstjenester, herunder Verfassungsschutz (forfatningsbeskyttelsen), der havde haft V-mænd i nynazistiske miljøer og angiveligt var i besiddelse af relevante oplysninger. Denne del af sagen er fortsat genstand for parlamentariske undersøgelser.

Retssag og dom

Hovedretssagen mod de overlevende tiltalte begyndte den 6. maj 2013 ved Oberlandesgericht München (Münchens Højere Landsret), 6. afdeling – en af de mest omfattende og langvarige terrorretssager i tysk retshistorie.

Beate Zschäpe stod tiltalt som det eneste tilbageværende kernemedlem af NSU og nægtede i lang tid at afgive forklaring. Den 11. juli 2018 faldt dommen: Zschäpe blev kendt skyldig i ti tilfælde af mord, medlemskab af en terrororganisation og brandstiftelse og idømt livstidsfængsel. Retten fastslog tillige besondere Schwere der Schuld – en særlig betegnelse i tysk strafferet, der i praksis gør det langt vanskeligere at løslades efter afsoning af minimumsstraffen på 15 år.

Among de medtiltalte blev André Eminger dømt for støtte til terrororganisationen, og Wohlleben blev dømt for medvirken til mord.

Zschäpe ankede dommen. I august 2021 afviste Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof) appelerne mod domfældelserne, herunder Zschäpes appel. Dommen er dermed endelig og retskraftig. Thüringens officielle mindeportal for NSU-ofrene giver et detaljeret overblik over sagens forløb og dens menneskelige konsekvenser.

Sagen i dag

Med Forbundsdomstolens afgørelse i august 2021 er den centrale straffesag mod NSU formelt afsluttet, og gruppen er opløst. Den juridiske proces afsatte et klart svar på spørgsmålet om individuel strafansvar for kernemedlemmer og nærmeste medhjælpere.

Men sagen efterlader fortsat åbne spørgsmål. Parlamentariske undersøgelsesudvalg i Forbundsdagen og i adskillige delstatsparlameter har arbejdet – og arbejder fortsat – med at kortlægge det bredere NSU-kompleks: hvem vidste hvad, hvornår, og hvorfor slog efterretningsapparatet ikke alarm i tide. Ofrenes familier har gennem hele forløbet krævet fuldstændig åbenhed og en ærlig anerkendelse af de fejl, der kostede dem år med uretmæssig mistanke.

Mindet om ofrene fastholdes bl.a. gennem det thüringske mindeinitiativ og løbende pressedækning i tyske og internationale medier. DR's gennemgang af sagen giver et tilgængeligt dansk overblik over de centrale begivenheder og politiske efterdønninger.

NSU-sagen betragtes i dag som en skelsættende begivenhed i tysk efterkrigshistorie – et minde om, at statslige blindvinkler over for højreekstremistisk vold kan have dødelige konsekvenser for de mest sårbare i samfundet.