Dorothea Puente: Drabene på pensionatet i Sacramento

Sagen kort

Dorothea Helen Puente drev i 1980'erne et pensionat på adressen 1426 F Street i Sacramento, Californien, hvor hun tilbød husly til sårbare mennesker, herunder hjemløse, ældre og psykisk handicappede. Bag facaden af omsorg og hjælpsomhed skjulte sig en systematisk forbrydelse: Puente blev sigtet for at have dræbt ni af sine beboere, hvis offentlige ydelseschecks hun indkasserede eller stjal. Sagen er siden blevet en af de mest omtalte seriemordssager i amerikansk kriminalhistorie og behandles indgående i Crime Museum's gennemgang af sagen.

Forbrydelsen

I perioden fra 1982 til 1988 modtog Puente beboere, som ofte ingen andre steder havde at gå hen. Fælles for ofrene var deres sårbarhed og afhængighed af offentlig støtte. Puente udnyttede netop denne afhængighed: Efter beboernes død fortsatte hun med at modtage og indløse deres offentlige ydelseschecks, som om de stadig var i live.

De ni personer, som anklagemyndigheden sigtede hende for at have dræbt, var: Everson Gillmouth, Ruth Monroe, Leona Carpenter, Alvaro "Bert" Montoya, Dorothy Miller, Benjamin Fink, James Gallop, Vera Faye Martin og Betty Palmer. Ifølge Oxygen's gennemgang af ofrenes baggrund repræsenterede ofrene en gruppe mennesker, der i vid udstrækning befandt sig i samfundets mest udsatte positioner.

KrimiNyt har valgt ikke at gengive detaljerede beskrivelser af de enkelte drab af hensyn til ofrenes efterladte.

Efterforskning

Efterforskningen tog for alvor fart, da myndighederne i 1988 begyndte at grave i haven og på grunden ved pensionatet på F Street. Fund af menneskelige rester førte til, at sagen hurtigt udviklede sig fra en mistanke til en større kriminalteknisk undersøgelse. Puente flygtede fra Sacramento under efterforskningen, men blev kort tid efter anholdt i Los Angeles.

Sagen er dokumenteret i arkivmateriale hos Online Archive of California, som rummer materiale knyttet til efterforskning og retssag.

Retssag og dom

Retssagen fandt sted i Sacramento, og den 26. august 1993 afgjorde en jury sagen. Puente blev domfældt for tre af de ni sigtede drab – drabene på Benjamin Fink, Leona Carpenter og Dorothy Miller. For de øvrige seks tiltalepunkter nåede juryen ikke frem til domfældelse.

Straffens udmåling resulterede i fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse. Sagen belyser ifølge den akademiske litteratur, herunder Cambridge University Press' analyse af kvindelige seriemordere, nogle af de mønstre, der kendetegner kvindelige seriemordere: nær relation til ofrene, en omsorgsrolle som dække og et økonomisk motiv.

Det amerikanske retssystem opererer i denne type sager med mulighed for domfældelse på færre punkter end det fulde antal sigtelser, hvilket afspejler jurysystemets krav om bevist skyld ud over enhver rimelig tvivl for hvert enkelt forhold.

Sagen i dag

Dorothea Puente afgik ved døden den 27. marts 2011, 82 år gammel, på Central California Women's Facility i Chowchilla, mens hun afsonede sin dom. Hun nåede aldrig at blive løsladt.

Sagen betragtes i dag som et markant eksempel på, hvordan systemsvigt og manglende tilsyn kan gøre de mest udsatte borgere sårbare over for udnyttelse. Ofrenes skæbner minder om vigtigheden af opmærksomhed og kontrol, når sårbare mennesker er afhængige af andres omsorg.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe navne eller billeder af alle ofrenes pårørende, da ikke alle har ønsket offentlig omtale.