Eric Conn og det største socialsikringssvindelnummer i USA's historie

Sagen kort

Sagen om Eric Christopher Conn er ifølge det amerikanske justitsministerium (DOJ) den største socialsikringssvindelsag i USA's historie. Conn, der var advokat med kontor i Pikeville i det østlige Kentucky, opbyggede over en årrække et systematisk netværk, der udnyttede det føderale invalideydelsessystem til at tilrane sig mere end 550 millioner dollars i statsmidler. Sagen involverede forfalskede lægedokumenter, korruption af en federal dommer og en dramatisk flugt til Mellemamerika, inden retfærdigheden indhentede ham.

Forbrydelsen

Conns ordning hvilede på tre centrale aktører: Conn selv, den tidligere forvaltningsretsdommer ved Social Security Administration (SSA) David Black Daugherty samt den kliniske psykolog Alfred Bradley Adkins. Tilsammen — og med hjælp fra andre medskyldige — indsendte de tusindvis af forfalskede lægedokumenter til støtte for ansøgninger om invalideydelser. Dokumenterne var konstrueret med henblik på at give ansøgerne ret til ydelser, som de ikke nødvendigvis var berettigede til.

Dommer Daugherty, der behandlede sagerne administrativt, godkendte ansøgningerne på et grundlag, der ifølge anklagemyndigheden var korrupt. Conn betalte Daugherty ulovlige gratifikationer — en juridisk betegnelse, der adskiller sig fra formel bestikkelse i strafferetlig forstand, men som ligeledes indebærer uretmæssig betaling til en embedsmand. Psykolog Adkins bidrog med falske kliniske erklæringer.

Resultatet var, at mere end 550 millioner dollars i offentlige midler uretmæssigt blev udbetalt over en længere årrække via det føderale socialsikringssystem.

Efterforskning og flugt

Efterforskningens omfang afspejlede sagens kompleksitet. Sagerne blev behandlet ved U.S. District Court for the Eastern District of Kentucky, og det var det amerikanske justitsministerium, der stod i spidsen for tiltalen.

Den 24. marts 2017 erkendte Conn sig skyldig i tyveri af statsmidler og betaling af ulovlige gratifikationer. Men inden han skulle påbegynde sin afsoning, tog sagen en dramatisk drejning: I juni 2017 flygtede Conn fra USA. Han forsvandt, mens retssystemet afventede hans fremmøde, og efterlod sig en sag, der nu også kom til at handle om retsforfølgelsen af en flygtning.

Conn blev pågrebet i Honduras i december 2017 og udleveret til de amerikanske myndigheder. Hans flugt gav anledning til yderligere tiltaler, der rakte ud over den oprindelige svindelsag.

Retssag og dom

Den 12. juli 2017 — mens Conn endnu var på flugt — idømte den føderale dommer Danny C. Reeves ham 12 års fængsel for de forhold, han allerede havde erkendt sig skyldig i.

Efter hjemtagelsen fra Honduras og en efterfølgende retssag blev Conn den 4. juni 2018 dømt skyldig i tre yderligere forhold: konspiration om at bedrage USA, konspiration om at unddrage sig fængsling og konspiration om at hævne sig på en informant. Det sidstnævnte forhold understreger sagens særlige alvor og kompleksitet — Conn forsøgte angiveligt at ramme den person, der havde bidraget til at afsløre ham.

Dommer Danny C. Reeves idømte herefter Conn yderligere 15 års fængsel, der skal afsones efter de første 12 år, hvilket bringer den samlede straf op på 27 års fængsel.

Sagen i dag

Eric Conn er pr. de foreliggende kilders publiceringstidspunkt fortsat frihedsberøvet og afsoner sin samlede straf på 27 år.

Sagen efterlod sig dybe spor ud over selve straffesagen. Tusindvis af ydelsesmodtagere, hvis sager var godkendt som led i den svigagtige ordning, fik efterfølgende deres sager gennemgået eller suspenderet af SSA. For mange af disse mennesker — en del af dem bosat i et af USA's fattigste hjørner, det østlige Kentucky — betød det en pludselig og indgribende ændring i deres økonomi og hverdag. KrimiNyt har valgt ikke at bringe navnene på de berørte ydelsesmodtagere.

Sagen rejser grundlæggende spørgsmål om systemisk sårbarhed i store offentlige velfærdsordninger, om embedsmænds integritet og om konsekvenserne, når tilliden til et system misbruges i industriel skala. At ordningen kunne fungere i årevis uden at blive opdaget, er i sig selv en del af den fortælling, som myndighederne efterfølgende har måttet forholde sig til.

Den samlede straf på 27 år afspejler ikke alene omfanget af den oprindelige svindel, men også Conns valg om at flygte, hans angivelige forsøg på at ramme en informant og det faktum, at han — selv efter at være afsløret — ikke søgte at samarbejde med retssystemet, men i stedet forsøgte at unddrage sig det.