Jane Toppan: Sygeplejersken der forgiftede sine patienter

Sagen kort

Jane Toppan var en amerikansk sygeplejerske, der i løbet af en årrække fra 1895 til 1901 misbrugte sin stilling til at forgive og dræbe patienter i Massachusetts. Hun er siden blevet en af de mest omtalte serieforbrydere i amerikansk retshistorie. Toppan, der af kolleger og bekendte bar øgenavnet 'Jolly Jane' på grund af sit tilsyneladende muntre og venlige væsen, tilstod senere selv 31 drab. Hun blev formelt sigtet for 12 mord og varetægtsfængslet i oktober 1901. Ved retten i Barnstable County Courthouse blev hun i juni 1902 kendt ikke skyldig på grund af sindssygdom og idømt livsvarig tvangsindlæggelse.

Forbrydelsen

Jane Toppan, der var født som Honora Kelley, arbejdede som uddannet sygeplejerske i Massachusetts og havde opgaver på blandt andet Massachusetts General Hospital samt i private plejesammenhænge. Det var netop i disse omgivelser, at forbrydelserne fandt sted.

Ifølge efterforskningen benyttede Toppan sig af de to stoffer morfin og atropin til at forgive sine patienter. Som sygeplejerske havde hun adgang til medicin og var i stand til at administrere den uden at vække umiddelbar mistanke. Ofrene var personer, der var afhængige af hendes pleje – en sårbar gruppe, der ikke selv var i stand til at beskytte sig.

De konkrete drab strakte sig over en periode på seks år, fra 1895 til 1901. Toppan formåede i denne periode at opretholde et hverdagsliv og en professionel fremtoning, der ikke gav omgivelserne anledning til åben mistanke.

Efterforskning

Sagen kom for alvor frem i lyset i forbindelse med dødsfaldene i familien Gibbs. Efterforskningen rettede sig mod Toppan, efter at Mary Gibbs var afgået ved døden under omstændigheder, der gav anledning til mistanke. Myndighederne iværksatte obduktioner og kemiske analyser, der afslørede tilstedeværelsen af forgiftning.

Den 29. oktober 1901 blev Jane Toppan anholdt i Amherst, New Hampshire, i direkte tilknytning til sagen om Mary Gibbs. Anholdelsen var resultatet af en efterforskning, der gradvist havde trukket mistanken i hendes retning.

Efter anholdelsen tilstod Toppan i alt 31 drab. Tilståelsen var i sin karakter bemærkelsesværdig ved sin omfang og ved de detaljer, hun selv bidrog med. Myndighederne valgte formelt at rejse tiltale for 12 af disse drab.

Retssag og dom

Sagen blev behandlet ved Barnstable County Courthouse, og retssagen tiltrak betydelig opmærksomhed. Forsvarets strategi hvilede på en retspsykiatrisk vurdering af Toppans tilstand, og retten nåede frem til, at hun ikke kunne holdes strafferetligt ansvarlig for sine handlinger.

Den 23. juni 1902 faldt dommen: Jane Toppan blev kendt ikke skyldig på grund af sindssygdom. Konsekvensen var ikke frihed, men livsvarig tvangsindlæggelse på Taunton Insane Hospital i Massachusetts.

Dommen betød, at hun aldrig stod over for en egentlig strafferetlig sanktion i traditionel forstand, men at samfundet valgte at håndtere sagen inden for rammerne af det psykiatriske system frem for fængselsvæsenet.

Sagen i dag

Jane Toppan forblev indlagt på Taunton Insane Hospital for resten af sit liv. Hun døde i 1938, stadig under tvangsindlæggelse, næsten fire årtier efter sin anholdelse.

Sagen om Toppan diskuteres i dag inden for rammerne af amerikansk retshistorie og kriminologi, ikke mindst fordi den rejser spørgsmål om, hvordan sundhedspersonale med adgang til medicin kan misbruge en tillidsposition over for sårbare patienter. Hendes sag bruges fortsat som eksempel i diskussioner om patientsikkerhed, medicinhåndtering og retspsykiatrisk vurdering i et historisk perspektiv.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe navnene på de enkelte ofre i denne artikel af hensyn til de berørte familier.