Martha Stewart-sagen: aktiesalg og løgn over for føderale efterforskere

Sagen kort

Medieentreprenøren Martha Stewart og hendes mægler Peter Bacanovic stod i 2004 tiltalt ved U.S. District Court for the Southern District of New York i Manhattan. Sagens kerne var ikke alene det aktiesalg, Stewart foretog den 27. december 2001, men i høj grad de forklaringer, hun og Bacanovic efterfølgende afgav til føderale efterforskere – forklaringer, som anklagemyndigheden hævdede var koordinerede og usande. Den 5. marts 2004 fandt juryen begge tiltalte skyldige på samtlige tiltalepunkter.

Forbrydelsen

Den 27. december 2001 solgte Martha Stewart sine aktier i det biofarmaceutiske selskab ImClone Systems. Dagen efter faldt aktiekursen markant, da det blev kendt, at den amerikanske fødevarestyrelse (FDA) afviste selskabets flagskibsprodukt Erbitux – en kræftbehandling, der var afgørende for ImClones fremtid.

Det centrale spørgsmål var: hvad vidste Stewart, og hvornår vidste hun det? Mægleren Peter Bacanovic var ansat hos Merrill Lynch og stod for Stewarts portefølje. Anklagemyndigheden fremlagde den påstand, at Stewart modtog en tip om forestående kursfald og handlede på den baggrund.

Det er afgørende at fastslå, at Martha Stewart i den efterfølgende straffesag ikke blev domfældt for insider trading. Det tiltalepunkt, der bandt sagen sammen strafferetligt, var den adfærd, der fulgte aktiesalget: de forklaringer, Stewart og Bacanovic afgav til føderale efterforskere, og den koordinering, anklagemyndigheden mente fandt sted imellem dem. Domfældelsen omfattede fire punkter: sammensværgelse (conspiracy), hindring af retfærdighedens gang (obstruction of justice) samt to tilfælde af falske forklaringer (making false statements).

Spørgsmålet om insider trading blev behandlet i et separat civilretligt spor ved den amerikanske finanstilsynsmyndighed, Securities and Exchange Commission (SEC).

Efterforskning

Den føderale efterforskning tog afsæt i det iøjnefaldende tidsmæssige sammenfald: aktiesalget den 27. december 2001 og den efterfølgende nyhed om FDA's afvisning. Efterforskerne kortlagde kommunikationen mellem Stewart og Bacanovic og undersøgte, hvilke informationer der var tilgået mægleren forud for handlen.

I takt med efterforskningen blev det tydeligt for anklagemyndigheden, at den stærkeste sag ikke nødvendigvis lå i selve aktiehandlen – som er juridisk kompliceret at bevise – men i de forklaringer, de to tiltalte afgav bagefter. Det er disse efterfølgende handlinger og erklæringer, der dannede grundlag for den strafferetlige tiltale.

SEC indledte sideløbende sin egen civile undersøgelse, der sigtede mod at fastslå, om Stewarts aktiesalg udgjorde ulovlig handel på baggrund af intern information – det, der i daglig tale omtales som insider trading.

Retssag og dom

Retssagen fandt sted ved U.S. District Court for the Southern District of New York i Manhattan. Den 5. marts 2004 afsagde retten dom: Martha Stewart blev fundet skyldig i sammensværgelse, hindring af retfærdighedens gang og to tilfælde af falske forklaringer. Peter Bacanovic blev ligeledes domfældt.

Straffen for Martha Stewart lød på fem måneders fængsel, der skulle afsones i Federal Prison Camp Alderson i delstaten West Virginia, samt to års betinget løsladelse under tilsyn (supervised release) og en bøde på 30.000 amerikanske dollar. Stewart begyndte at afsone straffen i 2004 og blev løsladt i 2005 efter at have afsonet den idømte frihedsstraf.

I det parallelle civilretlige spor indgik Martha Stewart i august 2006 et forlig med SEC, uden at hun derved anerkendte skyld. Forliget afsluttede SEC's civile sag vedrørende insider trading-spørgsmålet.

Anke og appeldomstolens afgørelse

Sagen blev anket til U.S. Court of Appeals for the Second Circuit, der i januar 2006 stadfæstede domfældelsen. Appeldomstolens afgørelse fastholdt dermed de strafferetlige konklusioner fra U.S. District Court og satte et endeligt punktum for den strafferetlige del af sagen.

Sagen i dag

Martha Stewart-sagen har fået varig betydning i diskussionen om, hvordan kendtes og magtfulde personers adfærd over for myndigheder vurderes. Sagen illustrerer en generel pointe i amerikansk strafferet: at forsøg på at skjule eller forvride en efterforskning i sig selv kan udgøre alvorlige strafbare forhold – uanset om den underliggende handling kan bevises i retten.

Den civilretlige forligsproces med SEC i 2006 og appeldomstolens stadfæstelse samme år afsluttede begge spor i sagen formelt. Martha Stewarts efterfølgende tilbagevenden til offentligheden og forretningslivet har gjort sagen til et fast referencepunkt i akademiske og journalistiske analyser af erhvervsetik og corporate governance.

Ingen enkeltperson fungerer som forurettet part i strafferetlig forstand; anklagemyndigheden argumenterede for, at forbrydelserne rettede sig mod integriteten af den føderale efterforskning og tilliden til det amerikanske værdipapirmarked som helhed.