Mordet på Ursula Glück-Tesler på Inka-stien

Sagen kort

Sagen om mordet på Ursula Glück-Tesler er en af de mest omtalte internationale kriminalsager med dansk og europæisk opmærksomhed fra det sene 1990'erne og frem. En tysk forsker blev skudt og dræbt i sit telt på en af verdens mest besøgte vandreruter – Inka-stien i Peru – og hendes ægtemand blev efter en langvarig retsproces i hjemlandet idømt livstids fængsel for drabet. Sagen har siden vakt fornyet interesse, bl.a. som følge af en ARD-dokumentarserie om mordet på Inka-stien.

---

Forbrydelsen

Natten til den 7. januar 1997 befandt Ursula Glück-Tesler og hendes ægtemand Ilan Tesler sig på Inka-stien i Peru, specifikt i området ved Pacamayo – en afsides beliggende del af ruten, der fører mod den verdenskendte ruinby Machu Picchu. Mens parret lå i deres telt, blev Ursula Glück-Tesler ramt af et skud i hovedet.

Ursula Glück-Tesler var tysk statsborger og er beskrevet som forsker. Hun blev i kritisk tilstand bragt fra det svært tilgængelige bjergterræn og transporteret til et hospital i den peruanske hovedstad Lima. Den 13. januar 1997 afgik hun ved døden af sine kvæstelser.

Det umiddelbare årsagsforhold – et skud affyret under ophold på en øde vandrerute, rettet mod en sovende person i et telt – pegede fra begyndelsen på en overlagt handling snarere end en tilfældig ulykke eller røveri. De peruanske myndigheder indledte efterforskning, og sagen fik hurtigt international bevågenhed, bl.a. fordi begge involverede parter var tyske statsborgere.

---

Efterforskning

Efterforskningens forløb mundede ud i, at mistanken rettede sig mod Ilan Tesler, Ursulas ægtemand, som befandt sig på åstedet da skuddet faldt. Sagen involverede samarbejde mellem peruanske og tyske myndigheder, og tiltalen blev i sidste ende rejst i Tyskland, hvor Tesler var statsborger og hjemmehørende.

Den tyske anklagemyndighed valgte at føre sagen ved Landgericht München I – München I's regionale ret – som er kompetent til at behandle sager mod tyske statsborgere for alvorlig kriminalitet begået i udlandet. Retssagen tog sin begyndelse i januar 2001, knap fire år efter selve drabet.

---

Retssag og dom

Retssagen ved Landgericht München I strakte sig over det meste af år 2001 og ind i begyndelsen af 2002. Den 22. januar 2002 afsagde retten sin dom: Ilan Tesler blev fundet skyldig i mordet på sin ægtefælle Ursula Glück-Tesler og idømt livstids fængsel.

Dommen er ifølge de tilgængelige kilder endelig og retskraftig – ingen vellykket appel fremgår af kilderne. Sagen beskrives udførligt i Jüdische Allgemeine som en sag, der berørte flere landes retssystemer og rejste spørgsmål om jurisdiktion, bevissikring på et vanskeligt tilgængeligt gerningssted og de særlige udfordringer ved grænseoverskridende strafforfølgning.

Fordi gerningsstedet var en afsides bjergsti i Peru, og fordi sagen efterfølgende blev ført i det tyske retssystem, har den tiltrukket sig opmærksomhed som et eksempel på kompleks international retshåndhævelse – fra skuddet ved Pacamayo til domsafsigelsen i München.

---

Sagen i dag

Mordet på Ursula Glück-Tesler er en afsluttet straffesag med endelig dom. Ilan Tesler afsoner sin livstidsdom i henhold til tysk strafferet.

Sagen har oplevet fornyet mediemæssig interesse i 2025, hvor ARD udsendte en dokumentarserie om forbrydelsen. Serien er tilgængelig via ARD Mediathek og belyser både sagens faktuelle forløb og de menneskelige skæbner bag. Dokumentarserien har bidraget til at introducere sagen for en ny generation af seere, der ikke fulgte retssagen i real tid.

KrimiNyt bemærker, at Inka-stien gennem junglen ved Machu Picchu sidenhen har været skueplads for yderligere dødsfald blandt turister og vandrere under omstændigheder, der ikke er retsligt afklaret på samme måde som Glück-Tesler-sagen. Disse sager er separate og bør ikke sammenblandes med den afsluttede straffesag mod Ilan Tesler.

Ursula Glück-Tesler omtales i sagens dokumentation konsekvent med sin titel som forsker. KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere personlige detaljer om offeret ud over det, der fremgår af de offentliggjorte retskilder, af hensyn til hendes efterladte.