RAF — Tysklands blodigste terrororganisation 1970–1998

Terrororganisationens fødsel

Den Røde Armé Fraktion opstod i 1970 ud af studenteroprøret i slutningen af 1960'erne. Andreas Baader, Gudrun Ensslin og journalisten Ulrike Meinhof var de intellektuelle og operationelle ledere af en gruppe, der kæmpede væbnet mod Vesttysklands "imperialistiske system". Da Baader blev befriet fra fængslet i maj 1970 – en aktion hvor en bibliotekar blev skudt – markerede det starten på den væbnede terror.

De første år var præget af bankrøverier til finansiering, opbygning af konspiratoriske strukturer og flugt til Jordan, hvor medlemmer gennemgik paramilitær træning hos Fatah. Tilbage i Tyskland startede RAF i 1972 sin offensive med bombeattentater: Sprængninger mod amerikanske faciliteter, Springer-højhuset i Hamborg og politistationer kostede fire mennesker livet og sårede snesevis.

Første generation og Stammheim-fængslet

Allerede i juni 1972 lykkedes det de vesttyske myndigheder at arrestere RAF's ledelse. Baader, Ensslin, Meinhof og andre medlemmer blev fængslet i Stuttgart-Stammheim, hvor den spektakulære retssag mod terroristerne begyndte i 1975. Processen var præget af hungerstrejker, selvskade og politiske erklæringer fra de tiltalte.

Ulrike Meinhof hængte sig den 9. maj 1976 i sin celle. Hendes medfanger og støtter hævdede, at hun blev myrdet, men den officielle version lød selvmord. Retssagen sluttede i april 1977 med livstidsdomme til Baader, Ensslin og Jan-Carl Raspe. Men dermed var volden ikke slut – tværtimod eskalerede den.

Den tyske efterår 1977

RAF's anden generation lancerede i 1977 en terrorbølge med det formål at presse myndighederne til at løslade de fængslede grundlæggere. Den 7. april blev chefen for den føderale anklagemyndighed Siegfried Buback skudt sammen med sin chauffør og en embedsmand i Karlsruhe. I juli dræbte RAF-terrorister bankieren Jürgen Ponto under et kidnapningsforsøg. Højdepunktet fulgte den 5. september: Bortførelsen af arbejdsgiverpræsident Hanns Martin Schleyer i Köln, hvor fire ledsagere blev henrettet.

Forbundsregeringen under Helmut Schmidt afviste forhandlinger. Den 13. oktober kaprede palæstinensiske terrorister Lufthansa-flyet "Landshut" med 86 passagerer om bord for at lægge yderligere pres på. GSG 9 befriede gidslerne i Mogadishu natten til den 18. oktober. Timer senere blev Baader, Ensslin og Raspe fundet døde i deres celler – officielt selvmord. Den 19. oktober fandt man Schleyers lig i bagagerummet på en bil i Mulhouse.

RAF's endelige opløsning

Efter den tyske efterår fortsatte RAF sine politiske mord, omend med aftagende intensitet. I 1980'erne og 1990'erne myrdede den tredje generation yderligere erhvervsledere og politikere, heriblandt Deutsche Bank-chefen Alfred Herrhausen i 1989 og Treuhand-direktøren Detlev Karsten Rohwedder i 1991.

Den 20. april 1998 erklærede RAF i et otte sider langt brev sin opløsning: "Den revolutionære vold fra den 20. maj 1970 er historie." Næsten tre årtiers terror havde kostet 34 menneskeliv og ændret Vesttyskland permanent. Den dag i dag er ikke alle RAF-forbrydelser opklaret, og nogle tidligere medlemmer lever stadig i det skjulte. Opgøret med RAF præger fortsat den tyske debat om terrorisme, statsmagt og politisk ekstremisme.