San Francisco, Californien, USA, 1973–1983 — domfældelse omstødt efter 10 år i fængsel
Chol Soo Lee-sagen er en af USA's mest berømte justitsmordssager og et vendepunkt for den asiatisk-amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Den unge koreansk-amerikanske indvandrer Chol Soo Lee (1952–2014) blev i 1974 idømt livsvarigt fængsel for et gadedrab i San Franciscos Chinatown, han ikke havde begået. Først efter ti års fængsel, en ny dødsdom for et drab begået bag tremmer og en massiv folkelig kampagne lykkedes det at få ham frifundet og løsladt i 1983.
Den 3. juni 1973 blev den kinesisk-amerikanske gangleder Yip Yee Tak skudt ned ved højlys dag ved det travle hjørne af Pacific Avenue og Grant Avenue i hjertet af San Franciscos Chinatown. Drabet bar tydeligt præg af en intern opgørelse i kvarterets organiserede kriminalitet, hvor rivaliserende tongs og ungdomsbander længe havde været i krig om territorium og spillevirksomhed.
Politiet i San Francisco var under massivt pres for hurtigt at finde en gerningsmand. Inden for få dage faldt mistanken på den 20-årige Chol Soo Lee — en koreansk-amerikansk indvandrer fra Seoul, der i forvejen havde en mindre straffeattest og var kendt af politiet. Han havde imidlertid ingen forbindelse til de kinesiske gadebander i Chinatown, og flere etniske kinesere i området vidste, at den egentlige gerningsmand sandsynligvis tilhørte et af de lokale broderskaber.
Chol Soo Lee born
Lee is born in Seoul, South Korea, and later emigrates to the United States as a child.
Chinatown shooting
Yip Yee Tak, described as a Chinatown gang leader, is shot dead in a broad-daylight street killing near Pacific Avenue and Grant Avenue in San Francisco's Chinatown.
Lee arrested
Police arrest Chol Soo Lee within days of the killing, relying on eyewitnesses unfamiliar with distinguishing Asian ethnicities.
Murder conviction
Lee, 21, is convicted of the Chinatown murder and sentenced to life in prison based on questionable witness testimony.
Seks år senere, i 1979, blev Lee involveret i et nyt dødeligt sammenstød — denne gang i fængselsgården, hvor han stak Aryan Brotherhood-medlemmet Morrison Needham ihjel. Lee fastholdt konsekvent, at det var selvforsvar mod et planlagt overfald fra en hvid fangebande.
Yip Yee Tak blev beskrevet som en leder inden for Chinatowns banderegime og var formentlig mål for en intern likvidering. De tilgængelige kilder oplyser ikke hans præcise alder.
Morrison Needham var hvid og medlem af den berygtede fængselsbande Aryan Brotherhood, hvis voldelige praksis mod ikke-hvide indsatte var veldokumenteret i det californiske fængselssystem i slutningen af 1970'erne.
Efterforskningen af drabet i Chinatown blev senere genstand for skarp kritik. Anklagemyndigheden støttede sig næsten udelukkende på tre hvide turister, der havde befundet sig i området, og som pegede Lee ud på et fotografi. Forsvaret og senere journalister påviste, at vidnerne reelt ikke kunne skelne asiatiske ansigter fra hinanden — et klassisk eksempel på det fænomen, retspsykologien kalder "own-race bias".
Prison-yard killing
While incarcerated, Lee kills Morrison Needham, a white inmate and reported Aryan Brotherhood member, during an altercation. Lee maintains the killing was self-defense.
Death sentence imposed
Lee is convicted of the prison killing and sentenced to death, placing him on California's death row.
Acquittal on retrial
A San Francisco County Superior Court jury acquits Lee of the 1973 Chinatown murder after evidence of prosecutorial misconduct and unreliable identifications emerges.
Death sentence overturned
The California 3rd District Court of Appeal nullifies Lee's death sentence in the prison case, citing improper jury instructions and hearsay testimony.
Chol Soo Lee dies
Lee dies at age 62, leaving behind a legacy as a symbol of the pan-Asian American civil rights movement.
Documentary released
The feature documentary 'Free Chol Soo Lee' premieres, revisiting the case and the movement it inspired.
Mere alvorligt var det, at anklagemyndigheden ifølge senere retslige afgørelser havde tilbageholdt afgørende bevismateriale for forsvaret, herunder politirapporter der pegede på, at drabet var begået af en kinesisk bandemedlem og ikke af en koreansk-amerikansk udenforstående.
Vendepunktet kom, da den koreansk-amerikanske journalist K.W. Lee i 1977 begyndte at undersøge sagen for Sacramento Union. Hans dybdeborende artikelserie afdækkede vidnernes svagheder og det tilbageholdte materiale og udløste den landsdækkende bevægelse Free Chol Soo Lee, som forenede koreanske, kinesiske, japanske og filippinske amerikanere i en hidtil uset fælles politisk mobilisering.
Lee blev første gang dømt i 1974 og idømt livsvarigt fængsel — kun 21 år gammel. Efter drabet på Needham i fængslet blev han i en separat retssag idømt dødsstraf.
Den folkelige kampagne og det nye juridiske hold under advokat Ranko Yamada lykkedes med at få Chinatown-sagen genoptaget. Den 3. september 1982 frikendte en jury ved San Francisco County Superior Court Chol Soo Lee for drabet på Yip Yee Tak. Få måneder senere, den 14. januar 1983, omstødte Californiens 3rd District Court of Appeal dødsdommen for fængselsdrabet med henvisning til forkerte juryinstrukser og uacceptabel brug af hearsay-vidneudsagn i strafudmålingsfasen.
Lee blev løsladt i marts 1983 efter ti års fængsling.
Chol Soo Lee blev efter løsladelsen et levende symbol på de strukturelle problemer i det amerikanske retssystem — særligt for asiatisk-amerikanske borgere. Han kæmpede dog selv med svære eftervirkninger af fængselsårene, herunder PTSD og afhængighed, og han brændte sig alvorligt under en arbejdsulykke i 1990'erne. Han døde den 2. december 2014, 62 år gammel.
Sagen er siden blevet behandlet i flere bøger, akademiske artikler og dokumentarfilm. Mest markant er dokumentaren 'Free Chol Soo Lee' fra 2022, der havde premiere på Sundance Film Festival og siden er blevet vist på den amerikanske public service-kanal PBS. Sagen indgår også i Smithsonians podcast Sidedoor og i Fordham Law Schools løbende undervisning om asiatisk-amerikansk retshistorie.
For borgerrettighedsbevægelsen er Chol Soo Lee-sagen i dag både en sejr og en advarsel: en sejr, fordi tværetnisk asiatisk-amerikansk organisering kunne tvinge retssystemet til at korrigere et justitsmord, og en advarsel, fordi sagen viser, hvor let racistiske antagelser, vidnefejl og tilbageholdt bevismateriale kan sende en uskyldig ung mand i fængsel i ti år.