Hemmelige CIA-fængsler globalt, 2002–2009, undersøgt af Senatet
Udgivet June 7, 2026 at 02:58 PM
CIA Enhanced Interrogation Program var et hemmeligt amerikansk fængsels- og forhørsprogram, som United States Central Intelligence Agency (CIA) gennemførte fra 2002 til 2009 med autorisation fra Bush-administrationen. Programmet blev etableret i kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001 og omfattede fængsling og forhør af mindst 119 detainerede på hemmelige CIA-anlæg verden over. I 2014 konkluderede Senate Select Committee on Intelligence, at de anvendte metoder udgjorde tortur og mishandling af fanger, og at programmet ikke leverede de efterretninger, CIA havde hævdet.
De såkaldte "enhanced interrogation techniques" blev udviklet af de kontraktansatte psykologer James Mitchell og John Bruce Jessen, som CIA hyrede specifikt til at designe forhørsmetoderne. Mindst 39 af de 119 detainerede blev ifølge Human Rights First udsat for de skærpede teknikker, mens Open Society Justice Initiative anslår, at mindst 136 personer blev hemmeligholdt eller extraordinært overført gennem det bredere renditions- og detentionsnetværk.
Programmet byggede på en række forhørsmetoder, som blev betegnet som "enhanced" af CIA og Bush-administrationen, men som efterfølgende er blevet klassificeret som tortur af internationale og nationale eksperter. De anvendte teknikker omfattede waterboarding (simuleret drukning), gentagen hovedbankende ind i vægge (walling), søvnberøvelse i op til 180 timer, stresspositioner over længere tid, tvungen nøgenhed, sensorisk deprivation, indespærring i kistelignende kasser, slag, lænkebinding i smertefulde stillinger, tvungen stående, samt trusler om vold eller seksuel mishandling af de detainerede eller deres familier.
September 11 attacks prompt counterterrorism measures
The terrorist attacks on the United States lead the Bush administration to authorize aggressive detention and interrogation programs targeting terrorism suspects.
CIA Enhanced Interrogation Program begins
The CIA begins operating secret detention facilities and implements interrogation techniques designed by contracted psychologists James Mitchell and John Bruce Jessen.
Last use of enhanced interrogation techniques
The CIA conducts its final enhanced interrogation session, marking the end of active use of the controversial techniques though the detention program continues.
Program officially ends
The CIA Enhanced Interrogation Program is terminated following executive order from the Obama administration prohibiting torture.
Metoderne blev anvendt på hemmelige CIA-fængsler spredt over hele verden, herunder faciliteter i Abu Ghraib og Bagram (Afghanistan), Guantanamo Bay (Cuba), Rabat (Marokko), Udon Thani (Thailand), Vilnius (Litauen), Bucharest (Rumænien) og Stare Kiejkuty (Polen). Disse steder blev kendt som "black sites" — hemmelige fængsler uden for det normale retssystem, hvor de detainerede ikke havde adgang til advokater eller kontakt med omverdenen.
Programmet var hemmeligholdt for den amerikanske offentlighed og store dele af den amerikanske kongres gennem størstedelen af sin levetid. Department of Justice udarbejdede juridiske memoranda — de såkaldte "torture memos" — som skulle legitimere teknikkerne, men disse dokumenter blev senere trukket tilbage og kritiseret af efterfølgende regeringsadvokater.
De 119 detainerede, som blev holdt i CIA-varetægt, kom fra forskellige lande og baggrunde. Mange var mistænkt for forbindelser til al-Qaeda eller andre terrorgrupper, men Senatets rapport dokumenterede, at flere blev holdt fængslet på fejlagtigt grundlag eller på basis af usikre efterretninger. Blandt de mest kendte detainerede var Khalid Sheikh Mohammed, der blev betragtet som hjernen bag 11. september-angrebene og blev udsat for waterboarding 183 gange.
Senate Intelligence Committee releases torture report
The Senate Select Committee on Intelligence publicly releases a redacted summary of its investigation, concluding the program constituted torture and was ineffective.
De fleste detaljer om de individuelle ofres identitet forbliver klassificerede, men rapporter fra Center for Victims of Torture og andre menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret langvarige psykologiske og fysiske skader hos overlevende fra programmet. Mange af de tidligere detainerede lider stadig af posttraumatisk stresssyndrom, depression, kroniske smerter og andre følger af den mishandling, de blev udsat for.
Senatets efterforskning afslørede, at CIA i flere tilfælde havde fejlidentificeret detainerede eller holdt personer fængslet på basis af usikre oplysninger. Nogle detainerede blev holdt i månedsvis eller år uden formelt at blive sigtet eller få adgang til retlig prøvelse.
Efter at dele af programmet blev afsløret i medierne fra 2004 og fremefter, iværksatte Senate Select Committee on Intelligence en omfattende undersøgelse af CIA's forhørsprogram. Undersøgelsen, som blev påbegyndt i 2009, omfattede gennemgang af over seks millioner sider interne CIA-dokumenter og repræsenterer en af de mest grundige undersøgelser af et efterretningsprogram i amerikansk historie.
Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at CIA's enhanced interrogation techniques var mere brutale og blev anvendt mere udbredt end CIA havde rapporteret til tilsynsmyndigheder, at metoderne ikke leverede unikke eller handlingsrelevante efterretninger, at CIA systematisk fejlinformerede Det Hvide Hus, Kongressen, Justitsministeriet og offentligheden om programmets effektivitet, og at programmet undergravede USA's internationale omdømme og moralske autoritet.
Rapporten dokumenterede også, at James Mitchell og John Bruce Jessen, de to kontraktpsykologer der designede teknikkerne, ikke havde nogen erfaring med forhør, terrorisme eller al-Qaeda før de blev hyret af CIA. De to psykologer modtog over 80 millioner dollars for deres arbejde gennem deres konsulentfirma Mitchell Jessen & Associates.
Ingen CIA-embedsmænd eller kontraktansatte er blevet retsforfulgt for deres rolle i torturprogrammet. Obama-administrationen valgte at se fremad snarere end tilbage og forfulgte ikke straffe ansvar for de involverede. Department of Justice gennemførte to begrænsede efterforskninger, men besluttede i 2012 ikke at rejse tiltale i nogen sager.
I 2015 sagsøgte American Civil Liberties Union på vegne af tre tidligere detainerede psykologerne Mitchell og Jessen i en civil retssag. Sagen blev forligt uden for retten i 2017 for et uoplyst beløb, hvor Mitchell og Jessen anerkendte de tidligere detaineredes lidelser uden formelt at indrømme juridisk ansvar.
Flere af de detainerede, der stadig holdes på Guantanamo Bay, herunder Khalid Sheikh Mohammed, afventer stadig retssager ved militære tribunaler. Deres sager er blevet kompliceret af spørgsmålet om, hvorvidt beviser opnået gennem tortur kan anvendes i retten, og om de tiltalte kan få en retfærdig rettergang efter årtiers fængsling og mishandling.
Internationale menneskerettighedsorganisationer har gentagne gange opfordret USA til at retsforfølge de ansvarlige for programmet og til at yde kompensation til ofrene, men ingen amerikansk regering har indtil videre taget sådanne skridt.
CIA Enhanced Interrogation Program forbliver et kontroversielt kapitel i amerikansk efterretningshistorie og fortsætter med at påvirke debatter om national sikkerhed, menneskerettigheder og krigens love. Den fulde senatsrapport på over 6.000 sider forbliver klassificeret; kun et redigeret resumé på 525 sider er offentligt tilgængeligt.
I 2017 udnævnte præsident Trump CIA-direktør Mike Pompeo, som havde forsvaret programmet, og Trump selv udtalte gentagne gange under sin kampagne og præsidentperiode, at "tortur virker", hvilket rejste bekymringer om en mulig genoplivning af lignende praksisser. Obama-administrationens forbud mod enhanced interrogation forblev dog formelt på plads.
Mange af de tidligere detainerede lever stadig med de fysiske og psykologiske følger af deres behandling. Menneskerettighedsorganisationer fortsætter med at dokumentere langsigtede virkninger af tortur og kæmper for anerkendelse og kompensation til ofrene. Flere europæiske lande, der tillod CIA at operere black sites på deres territorium, har gennemført nationale efterforskninger, men få har pålagt konsekvenser for de involverede.
Programmet er blevet emnet for talrige bøger, dokumentarfilm og akademiske studier, der undersøger dets juridiske, etiske og praktiske dimensioner. Debatten fortsætter om balancen mellem national sikkerhed og menneskerettigheder, og om hvorvidt USA har lært de nødvendige lektier fra denne periode i sin historie.