Marianne Bachmeier
Mor skød sin datters voldtægtsmand i retten

Mor skød sin datters voldtægtsmand i retten

Marianne Bachmeier var en 31-årig alenemor fra Lübeck i det daværende Vesttyskland. Den 5. maj 1980 blev hendes syvårige datter Anna Bachmeier voldtagt og myrdet af 35-årige Klaus Grabowski, en tidligere dømt sædelighedsforbryder der havde boet i samme område. Grabowski havde lokket den lille pige til sit hjem, hvor han udførte den forfærdelige forbrydelse og efterfølgende kvælede hende. Han gemte hendes lig i en kasse på sin loft.
Grabowski blev arresteret kort efter og tilstod drabet. Under efterforskningen fremkom det, at han tidligere havde afsonet en fængselsstraf for seksuelt misbrug af to piger. Efter løsladelsen havde han forsøgt at lade sig kastrere for at kontrollere sine seksuelle impulser, men var senere gået i hormonbehandling for at genvinde sin potens.
Den 6. marts 1981, under den tredje dag af retssagen mod Grabowski, smuglede Marianne Bachmeier en Beretta-pistol kaliber 7,65 mm ind i retssalen i Lübeck. Pistolen var skjult i hendes håndtaske. Da retsmødet var i gang, rejste hun sig pludseligt, trak våbenet frem og affyrede otte skud mod Grabowski. Syv af skuddene ramte ham - seks i ryggen og ét i nakken. Han døde øjeblikkeligt.
Anna Bachmeier wird ermordet
Die siebenjährige Anna wird von Klaus Grabowski vergewaltigt und getötet. Er versteckt ihre Leiche auf seinem Dachboden.
Grabowski wird verhaftet
Klaus Grabowski wird festgenommen und gesteht den Mord an Anna Bachmeier.
Schüsse im Gerichtssaal
Marianne Bachmeier erschießt Klaus Grabowski am dritten Verhandlungstag mit sieben Schüssen im Lübecker Gerichtssaal.
Prozessbeginn gegen Bachmeier
Der Prozess gegen Marianne Bachmeier wegen Totschlags beginnt und erregt weltweites Medieninteresse.
Scenen udspillede sig foran retten, dommere, advokater og tilhørere. Bachmeier lod sig umiddelbart efter arrestere uden modstand. Hendes handling chokerede ikke kun de tilstedeværende i retssalen, men hele Tyskland og blev senere kendt over hele verden.
Marianne Bachmeier blev tiltalt for manddrab, og hendes retssag begyndte i november 1982. Sagen tiltrak enorm medieinteresse og blev en af de mest omdiskuterede straffesager i tysk retshistorie. Mange mennesker sympatiserede med Bachmeier og så hendes handling som forståelig hævn for tabet af hendes barn.
Under retssagen hævdede forsvarerne, at Bachmeier havde handlet i affekt og i en tilstand af ekstraordinært emotionelt pres. Anklagemyndigheden argumenterede for en dom for , men retten fandt ikke, at gerningen var planlagt med tilstrækkelig koldblodighed til at kvalificere som
Urteil: Sechs Jahre Haft
Marianne Bachmeier wird wegen Totschlags zu sechs Jahren Gefängnis verurteilt.
Vorzeitige Entlassung
Nach drei Jahren wird Bachmeier wegen guter Führung vorzeitig aus der Haft entlassen.
Tod von Marianne Bachmeier
Marianne Bachmeier stirbt im Alter von 46 Jahren an Krebs in Lübeck.
I marts 1983 blev Marianne Bachmeier idømt seks års fængsel for manddrab. Dommen var relativt mild set i forhold til handlingens alvor, hvilket afspejlede rettens forståelse for hendes situation. Hun blev løsladt efter tre år i 1985 på grund af god opførsel.
Sagen udløste en intens debat om retfærdighed, hævn og ofres rettigheder. Mange mente, at Bachmeier havde gjort det, som retssystemet havde svigtet i - at sikre retfærdighed for Anna. Andre argumenterede for, at ingen borger må tage loven i egen hånd, uanset omstændighederne.
Efter sin løsladelse forsøgte Marianne Bachmeier at leve et mere tilbagetrukket liv. Hun flyttede til Sicilien i perioder og skrev senere sine erindringer. Hun gav flere interviews gennem årene, hvor hun udtrykte både anger over sin handling og samtidig en følelse af, at hun ikke havde haft andet valg.
Marianne Bachmeier døde af kræft den 17. september 1996 i Lübeck, kun 46 år gammel. Hendes sag forbliver et af de mest kendte eksempler på selvtægt i moderne europæisk retshistorie og rejser fortsat spørgsmål om moralske og juridiske grænser.
Sagen fik også international opmærksomhed og har siden inspireret utallige diskussioner om retssystemets håndtering af voldtægt og børnemord. Den har været genstand for dokumentarer, bøger og artikler verden over. Mange ser fortsat sagen som et symbol på en mors desperation og længslen efter retfærdighed i et system, der kan virke utilstrækkeligt.