Tysk politiker myrdet af højreekstremist
Walter Lübcke var en anset tysk politiker og længerevarende formand for regionsrådet i Kassel, Hessen. Med medlemskab af Kristeligdemokratiske Union (CDU) og årelang erfaring i lokalpolitik havde Lübcke udviklet sig til en respekteret figur i tysk regionalpolitik. Han var kendt for sine moderate, inkluderende holdninger og sit arbejde for integration af flygtninge — især efter 2015-2016, da Tyskland optog over en million asylsøgere.
I oktober 2015 var Lübcke vært for et offentligt arrangement om flygtningepolitik. Ifølge vidner udsendte han dengang en klar og kritisk besked til kritikerne af regeringens åbne asylpolitik. "Hvis man ikke kan leve med værdien af vores frihed og retsstatsorden, så kan man frit forlade landet," sagde Lübcke ifølge rapporter. Denne uttalelse blev brugt mod ham af højreekstremister og gjorde ham til et symbol på det de opfattede som en »forrædt« Tyskland.
I nat til 2. juni 2019 befandt Walter Lübcke sig på terrassen af sit hjem i Wolfhagen-Istha ved Kassel sammen med sin hustru. Klokken omkring 23:30 blev han ramt af et skud i hovedet. Gerningsmanden flygtede fra stedet. Lübcke blev transporteret til hospital, men døde af sine skader få timer senere.
Lübcke wird zur Zielscheibe
Walter Lübcke erklärt bei einer öffentlichen Veranstaltung, dass Gegner der Flüchtlingspolitik Deutschland verlassen können — eine Bemerkung, die später von Extremisten gegen ihn verwendet wird.
Der Mord an Walter Lübcke
Gegen 23:30 Uhr wird Lübcke auf seiner Terrasse in Wolfhagen-Istha erschossen. Er wird kurz nach der Einlieferung ins Krankenhaus für tot erklärt.
Ermittlungen ohne Ergebnis
Nach fast zwei Wochen ohne Festnahme ist die Identität des Täters noch unbekannt. Die Ermittlungen konzentrieren sich auf verschiedene Theorien.
Stephan Ernst festgenommen
Genetische Beweise führen die Polizei zum Rechtsextremisten Stephan Ernst. Ernst wird verhaftet und gesteht die Tat später in Vernehmungen.
Det var første gang siden mordet på Detlev Karsten Rohwedder i 1991, at en tysk politiker blev dræbt i et politisk motiveret angreb af denne karakter. Begivenheden sendte chokbølger gennem tysk politik og samfund.
Politiet påbegyndte en stor efterforskning. Først uden store resultater — motivet var uklart, og der var få konkrete spor. Teorier cirkulerede omkring internationale forbindelser, romantiske konflikter og økonomisk kriminalitet. Måneder gik uden arrestation.
I juni 2019, præcis et år efter mordet, blev efterforskningen et vendepunkt. Politiet genetiske bevis koblet til Stephan Ernst, en 45-årig højreekstremist fra området omkring Kassel. Ernst havde en kendt baggrund inden for ekstremmiljøet og havde tidligere været for ulovlig våbenpossession.
Prozessbeginn
Das Verfahren gegen Stephan Ernst beginnt vor dem Oberlandesgericht Frankfurt. Ernst bestreitet die Handlung nicht, seine Verteidiger argumentieren mit psychischen Problemen.
Urteil: Lebenslange Haft ohne vorzeitige Entlassung
Das Gericht spricht Stephan Ernst ohne mildernde Umstände schuldig. Die Strafe ist lebenslange Haft mit Feststellung der besonderen Schwere der Schuld.
Under afhøringer tilstod Stephan Ernst at have skudt Walter Lübcke. Han begrundede gerningen med sit Had til regeringens flygtningepolitik og sin opfattelse af Lübcke som en forræder af Tyskland. Ernst var medlem af højreekstremistiske netværk og havde været påvirket af yderligtgående propaganda mod indvandrere og asylpolitik.
Ernst havde også forbindelser til Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) og andre højreekstremistiske organisationer. Hans motivationen reflekterede en voksende tendens i tysk højreekstremisme: angreb mod politikere og samfundsborgere opfattet som imod german-nationale værdier.
Efterretningstjenestens øjne var dog ikke fuldt på dette miljø tidligere. Ernst havde været kendt for mindre lovovertrædelser, men havde ikke været under intensiv observation for voldelig ekstremisme før mordet på Lübcke.
Sagen kom for retten i 2020. Stephan Ernst blev anklaget for mord af særligt alvorlig art. Mens Ernst under afhøringer havde tilstået handlingen, forsøgte hans forsvarere at argumentere for psykiske problemer og mindret tilregnelighed.
Retten fandt dog Ernst fuldt ud skyldig uden formildende omstændigheder. I december 2021 blev Ernst dømt til livstid uden mulighed for prøveløsladelse (vedtaget som særlig lang straf i tyske sager med politisk eller ideologisk motivation). Denne dommerkendelse markerer en af de mest alvorlige straffe i moderne tysk kriminalhistorie for politisk motiveret vold.
Mordet på Walter Lübcke udsatte en mørk side af tysk politik: voksende højreekstremistisk vold rettet mod folkevalgte og samfundsaktører. Det påkaldte en kritisk debat om overvågning af ekstremistiske miljøer, om såkaldt "Reichsbürger"-bevægelse, og om NPD's rolle i samfundet.
Politikere fra både venstre og højre fløj var enige om at fordømme volden, men debatten om skyldandeler fortsatte. Højrefløjen skulle debattere sin egen rolle i at skabe et klimaatil hadfuld og polariseret diskurs omkring indvandring.
Lübcke er siden blevet mindet som martyr for demokratiet, og hans navn er blevet forbundet med kampen mod politisk ekstremisme i Tyskland. tysk højreekstremisme og politisk motiveret vold er blevet mere genstand for systematisk analyse blandt sikkerhedsmyndigheder.
Moret på Lübcke åbnede øjnene for en serie anslag og trusler. I 2020 blev højreekstremisten Markus H. arresteret for at planlægge sprængstofangreb mod grønne politikere. I samme år blev Hanau-massakren afsløret som drevet af samme ideologiske had mod »fremmede«.
Disse begivenheder etablerede et mønster: højreekstremistisk vold var ikke en engangsbegivenhed, men snarere symptom på en systematisk radikalisering i dele af tysk samfund.