Bombeangreb på Münchens største festival kostede 13 mennesker livet
Den 26. september 1980 fandt Oktoberfest sit årlige højdepunkt under det klare bayerske himmelrum. Omkring 19.20 på aftenen gik tusindvis af festivalgæster gennem området ved Theresienwiese, hvor festivalen har været afholdt siden 1810. En metalkanal fyldt med søm og sprængstoffer blev detoneret ved indgangen til området. Eksplosionen var massiv og ødelagde alt omkring sig.
De 13 ofre bestod af 11 festivalgæster og 2 politibetjente. Blandt de dræbte var børn, unge og ældre. Over 200 mennesker blev såret — mange alvorligt. Blandt de tilskadede var cirka 70, der var under 16 år. Det var en af Vesttysklands værste terrorangreb i det 20. århundrede.
De tyske myndigheder lancerede en massiv efterforskning. Retsmedicinerne kunne hurtigt fastslå, at bomben var placeret af en person, der selv blev dræbt ved sprængningen. Levningerne blev identificeret som tilhørende Gundolf Köhler, en 21-årig mand med forbindelser til højreekstremistiske miljøer.
Die Explosion
Um 22:19 Uhr detoniert am Haupteingang des Oktoberfests eine Bombe. 13 Menschen sterben, über 200 werden verletzt. Das Fest wird sofort abgebrochen.
Identifizierung des mutmaßlichen Täters
Die Überreste des Bombenlegers werden als Gundolf Köhler (21) identifiziert. Er starb bei der Explosion. Erste Hinweise auf rechtsextreme Verbindungen tauchen auf.
Intensivierung der Ermittlungen
Eine Sonderkommission der Polei untersucht Köhlers Umfeld und mögliche Mittäter. Die Wehrsportgruppe Hoffmann gerät in den Fokus.
Ermittlungen im rechtsextremen Milieu
Die Bundesanwaltschaft konzentriert sich auf Verbindungen zu neonazistischen Netzwerken. Trotz Verdachtsmomenten werden keine weiteren Personen angeklagt.
Einstellung des Verfahrens
Die Bundesanwaltschaft stellt die Ermittlungen offiziell ein. Köhler wird als Einzeltäter eingestuft – eine Entscheidung, die heftig kritisiert wird.
Neue Dokumente veröffentlicht
40 Jahre nach dem Anschlag werden bisher geheime Akten freigegeben. Angehörige und Experten fordern eine vollständige Neuaufarbeitung des Falls.
Köhler havde været medlem af eller havde sympatier for højreekstremisme i Tyskland og militante nazistiske grupper. Han var tidligere blevet arresteret for mindre forbrydelser og havde været under politiopsyn. Hans motiver og eventuelle medskyldige blev genstand for intensiv granskning.
Det var dog aldrig helt klart, om Köhler handlede alene eller som del af et større netværk. Efterforskningen pegede mod mulige forbindelser til højreekstremistiske organisationer, men beviserne var aldrig tilstrækkelige til at rejse sigtelse mod andre personer. Teorier om statlig involvering — blandt andet fra tysk efterretningstjeneste og potentielle udenlandske aktører — florerede i årene efter.
Attentatets timing var signifikant. Tyskland befandt sig midt i Tysk Efterårsoffensiv 1977, en periode hvor højreekstremistiske og venstreekstremistiske grupper var særligt aktive. Samtidig var der stigende spændinger rundt omkring i verden under Den Kolde Krig.
En række konspiratoriske teorier opstod omkring angrebet. Nogle mente, at vesttyske og østtyske efterretningstjenester var involverede. Andre pegede på nynazistiske netværk, der ønskede at destabilisere Tyskland. Den såkaldte "Oktoberfest-gruppe" blev undersøgt af myndighederne.
Köhlers død betød, at der aldrig kunne afholdes en egentlig retssag. Granskningsmandater blev nedlagt, og arktyperne blev gradvist lukket. I 2020 — 40 år efter — blev der imidlertid genåbnet nogle dele af ermitlingerne, da nye dokumenter blev frigivet.
Oktoberfest-attentat 1980 blev et vendepunkt i tysk sikkerhed. Festivalen fik senere betydeligt forstærket sikkerhedsforanstaltninger. Terrorberedskab blev opprioriteret på nationalt plan.
For ofrenes familier blev det en uafsluttet sørgetsproces. Uden en fuldstændig juridisk løsning eller fuld retsbistabel ville det være umuligt at få fuldt ud tilfredsstillelse. Årene efter angrebet præget af spekulation og stadig ubesvarede spørgsmål.
Sagen tilhører kategori af uløste eller kun delvist løste politiske og terroristiske angreb, hvor identiteten på de direkte gerningsmænd blev fastslået, men det større billede — motiverne, koordinationen og eventuelle komplotter — forblev uklart. Den forbliver et mørkt kapittel i europæisk moderne historie.