Fallbrook, Californien, 14. februar 1995 — opklaret drabssag med dom for andengradsdrab
Sally McNeil-sagen er en amerikansk drabssag fra Valentinsdag den 14. februar 1995, hvor den tidligere marinesoldat og konkurrence-bodybuilder Sally Marie McNeil skød og dræbte sin ægtemand, Raymond "Ray" McNeil, i parrets hjem i Fallbrook i San Diego County, Californien. Hun blev året efter dømt for andengradsdrab og idømt 19 år til livstid. Sagen er senere blevet et internationalt referencepunkt i debatten om vold i nære relationer og "battered woman syndrome".
Om aftenen den 14. februar 1995 udbrød der ifølge Sally McNeil et voldsomt skænderi mellem hende og Ray i deres hjem. Hun forklarede senere politiet, at Ray havde overfaldet og kvalt hende. Under konfrontationen hentede hun et 12-gauge haglgevær — i flere kilder beskrevet som en afsavet model opbevaret i soveværelset — og affyrede et skud mod Rays maveregion. Da han faldt om på knæ, ladede hun om og affyrede endnu et skud, denne gang i ansigtet.
Umiddelbart efter skuddene ringede Sally selv 911. Hendes opkald, hvor hun forklarede at hun havde skudt sin mand i selvforsvar efter en kvælningsepisode, blev senere et af de centrale beviser i retssagen. Anklagemyndigheden mente derimod, at den anden ladning og det affyrede coup-de-grâce-skud var uforeneligt med en akut selvforsvarssituation.
Ray McNeil shot in Fallbrook home
Sally McNeil fatally shot her husband Ray with a 12-gauge shotgun in their Fallbrook, California home and called 911 immediately afterward.
Conviction for second-degree murder
A San Diego County jury convicted Sally McNeil of second-degree murder, rejecting her self-defense claim. She was sentenced to 19 years to life.
Ninth Circuit overturns conviction
The U.S. Ninth Circuit Court of Appeals overturned McNeil's conviction on grounds related to jury instructions.
U.S. Supreme Court reinstates conviction
In Middleton v. McNeil, the U.S. Supreme Court reversed the Ninth Circuit's ruling, and McNeil's conviction was reinstated.
Ray McNeil var ligesom sin kone en tidligere amerikansk marinesoldat, der havde satset på en karriere som professionel bodybuilder. Parret havde mødt hinanden i militæret, og begge bevægede sig i Californiens konkurrenceprægede fitness- og bodybuilding-miljø, hvor anabole steroider og økonomisk pres var en del af hverdagen.
Ifølge Sallys senere forklaring og forsvarets vidner var ægteskabet præget af gentagne episoder med fysisk vold fra Rays side. Vidner og bekendte beskrev både stormfulde skænderier og perioder, hvor Sally havde været synligt mærket af vold. Anklagemyndigheden fremhævede til gengæld, at Sally selv havde et veldokumenteret temperament og tidligere havde været involveret i voldelige episoder.
Efterforskningen blev ledet af myndighederne i San Diego County. Da betjentene ankom til adressen i Fallbrook, fandt de Ray død af skudsårene og et haglgevær på stedet. De tekniske undersøgelser bekræftede, at der var affyret to skud, og at det andet skud var afgivet, mens Ray allerede var faldet om.
De afgørende beviser i sagen var ikke et hvem-gjorde-det — Sally havde selv erkendt at have affyret skuddene — men derimod fortolkningen af motiv og forløb. Var der tale om selvforsvar i en akut nødretssituation, eller var der tale om et planlagt drab udført af en fysisk overlegen og trænet kvinde? Retsmedicinske vurderinger af Rays sår, ammunitionsforbruget og fraværet af tydelige tegn på en pågående på Sally vejede tungt i anklagemyndighedens argumentation.
Sally McNeil released from prison
After serving roughly 25 years, Sally McNeil was released on parole.
Netflix docuseries 'Killer Sally' premieres
Netflix released a three-part docuseries examining the case, McNeil's bodybuilding background, and allegations of domestic abuse.
Retssagen ved Superior Court i San Diego County i 1996 blev en konfrontation mellem to konkurrerende fortællinger. Forsvaret byggede sit case på, at Sally led af battered woman syndrome efter års vold i ægteskabet, og at skuddene blev affyret i panik. En sagkyndig psykolog vidnede om syndromet og dets indflydelse på voldsudsatte kvinders trusselsopfattelse.
Anklagemyndigheden fremstillede Sally som en aggressiv og kontrollerende ægtefælle, der havde haft tid til at hente og lade våbnet, og som havde dræbt Ray af jalousi og raseri snarere end af frygt for sit liv. Juryen fandt hende skyldig i andengradsdrab — ikke overlagt mord, men heller ikke berettiget selvforsvar — og hun blev idømt 19 år til livstid.
Dommen blev ført gennem flere instanser. I 2003 omstødte U.S. Ninth Circuit Court of Appeals domfældelsen med henvisning til mangelfulde juryinstruktioner. To år senere blev denne afgørelse imidlertid omstødt af USA's højesteret i sagen Middleton v. McNeil, og den oprindelige dom blev dermed genindsat.
Sally McNeil afsonede sin straf i californisk statsfængsel indtil 2020, hvor hun blev løsladt på prøve efter omkring 25 år bag tremmer. Sagen har siden fået fornyet international opmærksomhed gennem Netflix-dokumentarserien Killer Sally fra 2022, der gennemgår både ægteskabet, drabet og retssagen via interviews med Sally, hendes børn og familie til Ray.
For jurister og forskere er sagen blevet et eksempel på de såkaldte "imperfect victims" — voldsofre, hvis egen adfærd, fysiske styrke eller temperament gør det vanskeligt for retssystemet at acceptere en selvforsvarsforklaring. Debatten om, hvorvidt Sally McNeil burde have været dømt for drab eller frikendt på grund af systematisk partnervold, fortsætter både i akademiske kredse og i true crime-offentligheden.