{"da":"Quick Facts","en":"Quick Facts"}
På en strækning af Route 3 i Plymouth, Massachusetts, udspillede sig den 14. august 1962 et af historiens mest spektakulære røverier mod en
Det var en utroligt dristig plan, hvor hver detalje syntes gennemtænkt. Røverne optrådte professionelt, og deres brug af falske politiuniformer gav dem den nødvendige autoritet til at standse postbilen uden besvær. Ifølge vidnet William Barrett, den ene af de overmandede vagter, lød stemmen fra en af gerningsmændene, som om han havde indøvet sine replikker. Mens Schena og Barrett blev bundet, åbnede røverne lastrummet, hvor 127 postsække ventede, fyldt med nye 1- og 5-dollarsedler – en stor mængde penge fra Cape Cods indbringende turistsæson.
Selve røveriet var orkestreret med imponerende snilde. Medgerningsmænd havde opstillet falske vejspærringer længere nede ad Route 3, iført arbejdsdragter fra vejvæsenet, for at omdirigere trafikken og holde nysgerrige væk fra det kommende gerningssted. Få minutter efter at have bundet postarbejderne var røverne på flugt i en stjålen Chevrolet. Andre medsammensvorne ventede ved hemmelige overleveringssteder for at modtage de mange postsække med penge. Da FBI ankom til gerningsstedet, fandt agenterne kun de efterladte flugtkøretøjer med falske nummerplader og et enkelt stykke tape, der var blevet brugt til at binde ofrene.
Efterforskningen udviklede sig til en massiv jagt på spøgelser. Postvæsenets inspektører, FBI-agenter og statspolitiet gennemsøgte New Englands kriminelle miljøer, fra Bostons underverden til Rhode Islands netværk af mafia. En af de hovedmistænkte var John “Red” Kelley, en berygtet kriminel kendt for sine præcist udførte røverier. Hans alibi om en filmaften med sin kone blev hurtigt punkteret af naboer, der havde set ham køre væk den pågældende aften. Kelley havde desuden en fortid som fangevogter i Plymouth og kendte derfor området og potentielle ruters svagheder indgående. Den kendte mafia-figur Vincent Teresa hævdede senere i sine erindringer, at Patriarca-familien havde finansieret dette store røveri mod en betydelig del af byttet.
På trods af den intense efterforskning og en stor dusør på 150.000 dollars for oplysninger, der kunne føre til de stjålne penge, var beviserne mod Kelley og tre andre mistænkte, herunder Patricia Diaferio og Thomas Richards, primært indirekte. Da retssagen begyndte i Boston i 1967, stod anklagemyndigheden over for et enormt problem: Deres vigtigste vidne, George “Billy Aggie” Agisotelis, var forsvundet sporløst. Under retssagen førte den berømte forsvarsadvokat F. Lee Bailey et effektivt forsvar. Han argumenterede blandt andet for, at postvæsenets egen uagtsomhed, ved at anvende almindelige postbiler i stedet for pansrede køretøjer til en så værdifuld transport, havde gjort røveriet muligt – nærmest en invitation til en forbrydelse af denne kaliber. Efter blot tre timers votering frifandt juryen alle de tiltalte, og sagen forblev en uopklaret sag.
Siden frifindelserne i retssagen har mysteriet om de forsvundne penges skæbne affødt talrige teorier. Nogle legender hævder, at Patriarca-mafiaen gemte byttet i væggene på en lagerbygning i Bostons North End. Andre spekulationer peger på, at John Kelley begravede sin andel i skovene ved Myles Standish State Forest, et område han kendte indgående. En bog fra 1982 indeholdt angiveligt et kort med koordinater til de gemte penge, men omfattende eftersøgninger i området gav intet resultat. Konsekvensen af dette dristige røveri var, at postvæsenet omgående genindførte brugen af pansrede biler til pengetransporter. Sagen spillede desuden en rolle i FBI's reform af strategier mod organiseret kriminalitet i USA. For lokalbefolkningen i Plymouth, Massachusetts, er Plymouth Mail Truck Røveriet en blanding af fascinerende lokalhistorie og en bitter påmindelse om en alvorlig forbrydelse, der forblev ustraffet. Hvert år genkaldes hændelsen ved gerningsstedet på Route 3, og Patrick Schenas ord fra den aften – at røverne handlede som professionelle, og de var chanceløse – står som et vidnesbyrd om kupets chokerende effektivitet. At over 1,5 millioner dollars forsvandt sporløst, og ingen nogensinde blev dømt for dette spektakulære røveri, fastholder Plymouth Mail Truck Røveriet som et vedvarende, uopklaret sag og et fascinerende kapitel i amerikansk kriminalhistorie.
Kilder:
Fascineret af historiske krimisager og uopklarede mysterier? Følg KrimiNyt for flere dybdegående artikler om forbrydelser der skrev historie.
Admin
{"da":"Quick Facts","en":"Quick Facts"}
På en strækning af Route 3 i Plymouth, Massachusetts, udspillede sig den 14. august 1962 et af historiens mest spektakulære røverier mod en pengetransport. I skumringen, omkring klokken 20:30, blev en US Postal Service-bil på vej fra Cape Cod til Federal Reserve Bank i Boston stoppet af to mænd iført politiuniformer. Med trusler fra maskinpistoler tvang de chaufføren Patrick Schena og vagten William Barrett ud af bilen, bandt dem og forsvandt med bilens last: 1,5 millioner dollars i kontanter – en formue, der i dag svarer til over 15 millioner dollars. Dette dristige røveri rystede postvæsenet i USA og udløste en omfattende efterforskning, der i årevis forgæves jagtede både de stjålne penge og gerningsmændene, hvilket cementerede sagen som en notorisk uopklaret sag.
Det var en utroligt dristig plan, hvor hver detalje syntes gennemtænkt. Røverne optrådte professionelt, og deres brug af falske politiuniformer gav dem den nødvendige autoritet til at standse postbilen uden besvær. Ifølge vidnet William Barrett, den ene af de overmandede vagter, lød stemmen fra en af gerningsmændene, som om han havde indøvet sine replikker. Mens Schena og Barrett blev bundet, åbnede røverne lastrummet, hvor 127 postsække ventede, fyldt med nye 1- og 5-dollarsedler – en stor mængde penge fra Cape Cods indbringende turistsæson.
Selve røveriet var orkestreret med imponerende snilde. Medgerningsmænd havde opstillet falske vejspærringer længere nede ad Route 3, iført arbejdsdragter fra vejvæsenet, for at omdirigere trafikken og holde nysgerrige væk fra det kommende gerningssted. Få minutter efter at have bundet postarbejderne var røverne på flugt i en stjålen Chevrolet. Andre medsammensvorne ventede ved hemmelige overleveringssteder for at modtage de mange postsække med penge. Da FBI ankom til gerningsstedet, fandt agenterne kun de efterladte flugtkøretøjer med falske nummerplader og et enkelt stykke tape, der var blevet brugt til at binde ofrene.
Efterforskningen udviklede sig til en massiv jagt på spøgelser. Postvæsenets inspektører, FBI-agenter og statspolitiet gennemsøgte New Englands kriminelle miljøer, fra Bostons underverden til Rhode Islands netværk af mafia. En af de hovedmistænkte var John “Red” Kelley, en berygtet kriminel kendt for sine præcist udførte røverier. Hans alibi om en filmaften med sin kone blev hurtigt punkteret af naboer, der havde set ham køre væk den pågældende aften. Kelley havde desuden en fortid som fangevogter i Plymouth og kendte derfor området og potentielle ruters svagheder indgående. Den kendte mafia-figur Vincent Teresa hævdede senere i sine erindringer, at Patriarca-familien havde finansieret dette store røveri mod en betydelig del af byttet.
På trods af den intense efterforskning og en stor dusør på 150.000 dollars for oplysninger, der kunne føre til de stjålne penge, var beviserne mod Kelley og tre andre mistænkte, herunder Patricia Diaferio og Thomas Richards, primært indirekte. Da retssagen begyndte i Boston i 1967, stod anklagemyndigheden over for et enormt problem: Deres vigtigste vidne, George “Billy Aggie” Agisotelis, var forsvundet sporløst. Under retssagen førte den berømte forsvarsadvokat F. Lee Bailey et effektivt forsvar. Han argumenterede blandt andet for, at postvæsenets egen uagtsomhed, ved at anvende almindelige postbiler i stedet for pansrede køretøjer til en så værdifuld transport, havde gjort røveriet muligt – nærmest en invitation til en forbrydelse af denne kaliber. Efter blot tre timers votering frifandt juryen alle de tiltalte, og sagen forblev en uopklaret sag.
Siden frifindelserne i retssagen har mysteriet om de forsvundne penges skæbne affødt talrige teorier. Nogle legender hævder, at Patriarca-mafiaen gemte byttet i væggene på en lagerbygning i Bostons North End. Andre spekulationer peger på, at John Kelley begravede sin andel i skovene ved Myles Standish State Forest, et område han kendte indgående. En bog fra 1982 indeholdt angiveligt et kort med koordinater til de gemte penge, men omfattende eftersøgninger i området gav intet resultat. Konsekvensen af dette dristige røveri var, at postvæsenet omgående genindførte brugen af pansrede biler til pengetransporter. Sagen spillede desuden en rolle i FBI's reform af strategier mod organiseret kriminalitet i USA. For lokalbefolkningen i Plymouth, Massachusetts, er Plymouth Mail Truck Røveriet en blanding af fascinerende lokalhistorie og en bitter påmindelse om en alvorlig forbrydelse, der forblev ustraffet. Hvert år genkaldes hændelsen ved gerningsstedet på Route 3, og Patrick Schenas ord fra den aften – at røverne handlede som professionelle, og de var chanceløse – står som et vidnesbyrd om kupets chokerende effektivitet. At over 1,5 millioner dollars forsvandt sporløst, og ingen nogensinde blev dømt for dette spektakulære røveri, fastholder Plymouth Mail Truck Røveriet som et vedvarende, uopklaret sag og et fascinerende kapitel i amerikansk kriminalhistorie.
Kilder:
Fascineret af historiske krimisager og uopklarede mysterier? Følg KrimiNyt for flere dybdegående artikler om forbrydelser der skrev historie.
Admin