Abducted in Plain Sight

Hvad handler serien om?

Abducted in Plain Sight er en dokumentarfilm, der afslører en af de mest chokerende og psykologisk komplekse kidnapningssager i amerikansk historie. I centrum af historien står Jan Broberg fra Pocatello, Idaho, som som 12-årig i 1974 blev bortført af familiens nære nabo og ven, Robert Berchtold — en mand, som hendes forældre stolede blindt på. Det, der gør sagen særlig uhyggelig, er ikke blot selve kidnappingen, men den systematiske og langsigede manipulation, som Berchtold udøvede over for hele familien Broberg, inden forbrydelserne fandt sted. Dokumentaren, instrueret af Skye Borgman, lader Jan Broberg selv og hendes forældre fortælle historien direkte til kameraet — og effekten er både hjerteskærende og dybt foruroligende.

Sagen bag dokumentaren

Robert Berchtold var efter alt at dømme den perfekte nabo. Han var charmerende, hjælpsom og dybt integreret i familiens Brobergs dagligliv i Pocatello, Idaho. Men bag facaden skjulte han et mønster af bevidst og kold manipulation, der over tid fik Jan Brobergs forældre til at se bort fra tegn, som i enhver anden sammenhæng ville have vakt alvorlig alarm.

I 1974 lokkede Robert Berchtold den 12-årige Jan med på en ridetur — men i stedet for at ride kørte han hende til Mexico i sin autocamper, hvor hun blev holdt fanget og udsat for seksuelt misbrug. Det, der chokerede offentligheden, da sagen blev genfortalt i dokumentaren, var ikke alene selve bortførelsen, men det faktum, at familien Broberg ventede hele fem dage, inden de kontaktede politiet. Årsagen lå i Berchtolds årelange manipulation af forældrene, som havde skabt en situation, hvor de simpelthen ikke formåede at handle rationelt og konsekvent.

Berchtold bortførte Jan Broberg igen i 1976. Da sagen endeligt nåede retten, erkendte han sig skyldig i kidnapning og blev idømt en straf på fem år — men afsonede kun ti dage. Den bemærkelsesværdigt milde afsoningsperiode er siden blevet et af de elementer, der har fået seere til at reagere med vantro og vrede.

Berchtolds manipulation var ikke begrænset til Jan selv. Han formåede på forskellig vis at inddrage og kompromittere begge forældre i hemmeligheder, hvilket lammede familiens evne til at reagere samlet og effektivt. Det er denne psykologiske dimension af sagen — mere end selve kidnappingerne — som mange anmeldere og seere har fremhævet som det absolut mest skræmmende aspekt af dokumentaren.

I en senere sag blev Berchtold fundet skyldig i ulovlig besiddelse af skydevåben og grov vold, men nåede at begå selvmord, inden dommen blev afsagt.

Produktionen

Dokumentaren er instrueret af Skye Borgman, der formåede at sikre sig det, der udgør filmens centrale og mest ubehagelige styrke: direkte interviews med Jan Broberg og hendes forældre, som åbent fortæller om de beslutninger, de traf — eller undlod at træffe. Ifølge The Atlantic er det netop denne åbenhed, der gør filmen så effektfuld og ubehagelig: forældrene lægger ingenting skjult, og seeren sidder tilbage med en dyb forundring over, hvordan så mange mennesker kunne manipuleres så systematisk af én mand.

Filmen har en spilletid på cirka 91 minutter og er struktureret som én sammenhængende dokumentarfilm frem for en flerepisodisk serie. Den fik sin oprindelige udgivelse i 2017, men det var først, da Netflix begyndte at streame den i februar 2019, at den for alvor brød igennem til et bredt, internationalt publikum.

Modtagelse

Modtagelsen af Abducted in Plain Sight var intens. Seere over hele verden delte deres chok og vantro på sociale medier, og filmen blev hurtigt et omdrejningspunkt i den globale true crime-diskussion i foråret 2019. Mange beskrev den som en af de mest foruroligende dokumentarer, de nogensinde havde set — ikke på grund af grafisk vold, men på grund af den psykologiske kompleksitet og de nærmest uforståelige familiedynamikker, den blotlægger.

På Rotten Tomatoes har filmen en godkendelsesprocent på 75 % baseret på 23 anmeldelser med en gennemsnitsvurdering på 6,9 ud af 10. Kritikerne fremhæver filmens rå ærlighed og de ufiltrerede interviews som dens store styrker, mens nogle anmeldere har anført, at Borgman til tider lader materialet tale for sig selv i en grad, der nærmest synes at indbyde til dommer over familiens handlinger frem for at kontekstualisere dem.

En gennemgående kontrovers i receptionen drejer sig om forældrenes rolle: Hvordan kunne to tilsyneladende normale, kærlige forældre blive manipuleret til ikke at handle i tide? Det spørgsmål har dokumentaren ingen nem svar på — og det er sandsynligvis præcis derfor, at den sætter sig så hårdt fast hos seerne.

Sagen i dag

Robert Berchtold er død og vil aldrig kunne stilles yderligere til regnskab for sine forbrydelser. Jan Broberg har i voksent liv valgt at stå frem og fortælle sin historie, både i denne dokumentar og i anden mediedækning, og hun beskrives som en aktiv stemme i debatten om grooming, manipulation og seksuelle overgreb mod børn.

Sagen har sat varige spor i den offentlige bevidsthed om, hvordan overgrebsmænd kan infiltrere tætte, tillidsbaserede fællesskaber — og den fortsætter med at blive refereret i medier og true crime-sammenhænge som et ekstremt, men belysende eksempel på psykologisk manipulation og svigt fra systemets side. Ifølge IMDb har der været omtale af planer om en yderligere dramatisk tilpasning af sagen, hvilket vidner om historiens vedvarende relevans og fascinationskraft.