børnedrab
Drab på et barn, som i dansk ret vurderes efter de almindelige regler om manddrab i Straffeloven § 237. Der findes ikke en selvstændig straffebestemmelse for børnedrab.
Børnedrab er en beskrivende betegnelse for drab på et barn, men udgør ikke en selvstændig juridisk kategori i dansk straffelovgivning. Når et barn dræbes, anvendes de almindelige regler om manddrab i Straffeloven § 237, som fastsætter straf af fængsel fra 5 år til på livstid for forsætligt at dræbe en anden.
I retspraksis behandles drab på børn efter samme principper som drab på voksne, men straffens konkrete udmåling kan påvirkes af offerets alder og sårbarhed samt de særlige omstændigheder omkring drabet. Domstolene vurderer hver sag individuelt og tager hensyn til både gerningsmandens forhold og forbrydelsens grovhed.
En særlig undtagelse findes i Straffeloven § 215, som regulerer det sjældne tilfælde, hvor en mor dræber sit eget barn under eller umiddelbart efter fødslen. Denne bestemmelse anerkender den særlige psykiske undtagelsestilstand, som kan opstå i forbindelse med en fødsel, og indeholder derfor en mildere strafferamme end den almindelige manddrabsparagraf.
Betegnelsen børnedrab anvendes primært i medierne og i offentlig omtale af sådanne forbrydelser. I juridisk praksis vil anklagemyndigheden rejse tiltale for overtrædelse af den relevante straffebestemmelse – typisk § 237 om manddrab eller i særlige tilfælde § 215 – og ikke for et særskilt 'børnedrab'.
