Den berlinske palliativlæge: 15 patienter dræbt under hjemmebesøg

Sagen kort

Sagen mod den tyske palliativlæge Johannes M. er en af de mest alvorlige straffesager mod en læge i nyere tysk retshistorie. Johannes M., der var 41 år gammel ved domfældelsen, dræbte 15 patienter i Berlin i perioden fra september 2021 til juli 2024. Drabene blev begået under hjemmebesøg, hvor Johannes M. administrerede bedøvende og sederende lægemidler samt et muskelrelakserende middel til patienterne uden deres viden eller samtykke, hvilket forårsagede respirationslammelse og død. Den 8. juli 2026 fastslog Landgericht Berlin (Berlins regionale domstol) hans skyld i samtlige 15 drab og idømte ham en livstidsdom. BBC News dækkede domsafsigelsen indgående.

Sagen er ikke en sag om eutanasi eller assisteret død. Drabene skete konsekvent uden ofrenes viden eller samtykke, og anklagemyndigheden kunne ikke påvise noget klart motiv bag handlingerne.

Forbrydelsen

Johannes M. arbejdede som palliativlæge i Berlin og besøgte dermed patienter, der i forvejen befandt sig i livets afsluttende fase eller havde alvorlige sygdomme. I denne egenskab havde han adgang til ofrenes hjem og til de lægemidler, der efterfølgende blev anvendt til drabene.

Ofrene talte 15 mennesker — 12 kvinder og 3 mænd — i en aldersgruppe, der spændte fra 25 til 94 år. Den store spredning i alder understreger, at der ikke var en tydelig profil, der forbandt ofrene indbyrdes. Metoden var i alle tilfælde den samme: Johannes M. injicerede eller administrerede bedøvende og sederende midler samt et muskelrelakserende præparat uden patienternes viden, hvilket lamme vejrtrækningsmuskulaturen og forårsagede død.

Ifølge anklageskriftet søgte Johannes M. efterfølgende i visse tilfælde at sløre sporene ved at sætte nogle af ofrenes hjem i brand. Denne yderligere handling bidrog til billedet af en systematisk og planlagt fremgangsmåde, selv om anklagemyndigheden ikke kunne fastslå et entydigt motiv bag drabene. Washington Post beskrev sagen som usædvanlig på grund af det tilsyneladende fravær af et erkendbart motiv.

Efterforskning

Efterforskningen af Johannes M. mundede ud i en tiltale for drab på 15 patienter begået over en periode på knap tre år. De tyske myndigheder stod over for den særlige udfordring, at ofrene var alvorligt syge mennesker, hvis dødsfald i udgangspunktet ikke nødvendigvis ville give anledning til mistanke — og at brandene i nogle hjem yderligere vanskeliggjorde den retsmedicinske efterforskning.

På tidspunktet for domsafsigelsen den 8. juli 2026 var efterforskningen af yderligere mistænkelige dødsfald fortsat igangværende. Det er således ikke udelukket, at omfanget af sagen kan vise sig at være større end de 15 tilfælde, der dannede grundlag for retssagen.

Retssag og dom

Sagen blev behandlet ved Landgericht Berlin. Den 8. juli 2026 afgjorde retten, at Johannes M. var skyldig i 15 tilfælde af mord, og idømte ham en livstidsdom.

Retten gik et afgørende skridt videre end blot at fastslå skyld og udmåle standardstraffen: den fastslog særlig grovhed af skyld — på tysk besondere Schwere der Schuld — en retslig kvalificering, der i praksis gør det meget usandsynligt, at Johannes M. nogensinde vil blive løsladt, selv efter det normale prøveløsladelsestidspunkt på 15 år.

Derudover anordnede retten to supplerende foranstaltninger: sikringsforvaring, der træder i kraft efter den udstående straf, samt et livsvarigt forbud mod at praktisere som læge. Deutsche Welle rapporterede om alle tre elementer i dommen.

Samlet set betyder kombinationen af livstidsdom, fastslået særlig grovhed og efterfølgende sikringsforvaring, at Johannes M. med al sandsynlighed aldrig vil blive løsladt til samfundet igen.

Sagen i dag

Johannes M. afsoner sin dom i Tyskland. Som nævnt var efterforskning af yderligere mistænkelige dødsfald fortsat aktiv ved domsafsigelsestidspunktet, og det er en åben mulighed, at myndighederne fortsat arbejder på at kortlægge det fulde omfang af hans gerninger i den periode, han var aktiv som palliativlæge.

Sagen har i Tyskland og internationalt rejst spørgsmål om kontrol og tilsyn med sundhedspersonale, der arbejder alene under hjemmebesøg hos sårbare patienter — en gruppe, der i sagens natur ikke altid er i stand til at rapportere uregelmæssigheder. The Berliner beskrev sagen som en af de mest chokerende i nyere berlinske retshistorie.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe ofrenes navne eller yderligere personoplysninger om de afdøde eller deres pårørende.

KrimiNyt.dk følger sagen og opdaterer ved væsentlig ny udvikling.