Ervil LeBaron: Sektlederen der beordrede 25+ mord

Sagen kort

Ervil Morrell LeBaron var leder af Church of the Lamb of God – også kaldet Church of the First Born of the Lamb of God – en polygam mormon-fundamentalistisk sekt, der opererede på tværs af Mexico og det amerikanske sydvest. Fra sin position som selvudnævnt religiøs autoritet beordrede LeBaron mindst 25 mord, med estimater der når op over 25–30, rettet mod rivalgrupper, frafaldne medlemmer og kritikere. Sagen er bemærkelsesværdig ikke blot på grund af omfanget af volden, men fordi LeBarons indflydelse strakte sig langt ud over hans egen levetid: et religiøst manifest, som han efterlod sig, fungerede som en decideret dødsliste, som hans tilhængere handlede på i årene efter hans død.

Forbrydelsen

LeBaron, født den 22. februar 1925, opbyggede gradvist en sekt med absolut lydighed som omdrejningspunkt. Han betragtede sig selv som besiddende guddommelig autoritet til at afsige dødsdomme over dem, han anså for fjender af sin tro eller sin magt. Voldsbølgen spredte sig geografisk bredt – fra Mexico til staterne Utah, Californien, Texas og Colorado – og ramte både konkurrerende sekter, tidligere trosfæller og familiemedlemmer.

I 1977 nåede volden et offentligt vendepunkt, da Rulon C. Allred, leder af en rival-gruppe inden for polygam fundamentalisme, blev myrdet efter LeBarons ordre. Drabet skete i Utah og fik betydelig medieopmærksomhed, da Allred var en fremtrædende skikkelse i sit miljø.

I Mexico var LeBaron allerede tidligere blevet retsforfulgt: en mexicansk ret fandt ham skyldig som intellektuel bagmand for et mord i Ensenada og idømte ham 12 års fængsel. En mexicansk appeldomstol omstødte imidlertid denne dom.

Efterforskning

Efterforskningen af LeBarons netværk var kompliceret af sektens grænseoverskridende natur og medlemmernes stærke loyalitet over for deres leder. Myndighederne i både Mexico og USA arbejdede på separate, parallelle spor i årevis. LeBarons tilhængere opererede i en struktur, hvor blinde lydighedsforhold og religiøs overbevisning skabte grobund for fortsat vold – også efter at lederen selv var bag tremmer.

Da LeBaron døde i sin fængselscelle i august 1981, rapporteret som selvmord, ophørte volden ikke. Han havde efterladt sig et religiøst manifest indeholdende en liste over personer, hans tilhængere skulle bringe til tavshed. Det dokument skulle vise sig at have fatale konsekvenser i de følgende år.

Den 27. juni 1988 slog kultmedlemmer til med tre samtidige drab omkring klokken 16:00 samt endnu et drab samme dag. Disse koordinerede aktioner er siden blevet kendt som "De fire o'clock-mord". Ofrene var Duane Chynoweth, hans otte år gamle datter Jennifer Chynoweth, Eddie Marston og Mark Chynoweth. Drabet på Jennifer Chynoweth – et barn på blot otte år – markerede et af de mørkeste punkter i sagen og vakte særlig rædsel i offentligheden.

Retssag og dom

I Utah blev Ervil LeBaron i 1980 dømt for first-degree murder for at have beordret drabet på Rulon C. Allred. Han idømtes livsvarigt fængsel. Det var den primære dom, der sikrede ham bag gitter, indtil han døde i 1981.

I kølvandet på 1988-drabene igangsattes en langstrakt efterforskning, der strakte sig over årtier. Syv kultmedlemmer blev i løbet af de efterfølgende år arresteret i forbindelse med sagen. Fem af dem blev i sidste ende dømt for deres roller i 1988-mordene. Efterforskningen illustrerede, hvor svært det kan være at oprulle en organisation, hvis loyalitetsbånd er knyttet til religiøs overbevisning snarere end til en levende leder.

Som tidligere kultmedlemmer har beskrevet det, var opvæksten og livet i sekten præget af en total underkastelse under LeBarons autoritet – en autoritet, der åbenbart var stærk nok til at overleve hans fysiske død og omsættes til konkret dødsvold syv år senere.

Sagen i dag

Sagen om Ervil LeBaron er i dag et af de mest studerede eksempler på, hvordan religiøs ekstremisme og autoritært lederskab kan skabe en struktur, der begår organiseret vold over et bredt geografisk område og over lang tid. De fem domme i forbindelse med 1988-drabene repræsenterer afslutningen på en årelang juridisk proces, men efterlader også spørgsmål om, hvad der sker, når en destruktiv ideologi er dybere forankret end selve lederen.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe fulde navne på samtlige ofre i sagen, der ikke allerede er en del af den offentlige retslige dokumentation, af hensyn til efterladte.

Sagen betragtes i dag som afsluttet af amerikanske myndigheder, men dens rækkevidde – fra Mexico til det amerikanske sydvest, fra 1970'erne til slutningen af 1980'erne – gør den til en usædvanlig og fortsat relevant case i studiet af sektvold og organiseret religiøs kriminalitet.